Det var Tanzanias vicepræsident, der onsdag den 17. marts om aftenen tonede frem på nationalt fjernsyn og meddelte, at dr. John Pompe Joseph Magufuli, landets præsident siden 2015, var død som følge af hjerteproblemer. Han blev 61 år gammel.
Magufuli, en af Afrikas mest prominente corona-skeptikere, er ikke blevet set offentligt siden 27. februar, hvilket har fået mange til at spekulere på, om præsidenten mon selv skulle være blevet smittet med den virus, som han siden juni har hævdet, ikke fandtes i Tanzania og heftigt nedtonet alvorligheden af. Det har kilder omkring præsidenten imidlertid benægtet. Magufuli havde en pacemaker og led angiveligt af kronisk arterieflimren i mere end 10 år.
Læs også: Hvor er Tanzanias præsident, og hvor alvorligt syg er han?
Hvis Magufuli er død af corona, er ironien er så tyk, at den næsten ikke er til at skære igennem, men i bund og grund er det underordnet. For præsidenten ér død, og langt mere presserende er derfor, hvad der nu kommer til at ske i det østafrikanske land.
Anti-korruption bar Magufuli til magten
John Magufuli kom til magten i 2015 på en agenda om et opgør med korruption, fornyelse og udvikling. Hans vision var, at Tanzania skulle være selvstændig og ikke være afhængig af udviklingshjælp fra andre lande, og det trak point blandt befolkningen.
”Han var særligt i starten rigtig populær i forhold til alle de initiativer, han satte gang i om antikorruption, store infrastrukturprojekter og industrialisering. Befolkningen vil gerne se et stærkt Tanzania, der udvikler sig – det var dét, der var vigtigt,” fortæller Pernille Bærendtsen, ph.d.-studerende og journalist, der både har boet i, rejst i og skrevet om Tanzania i mange år.
I månederne efter han blev svoret ind som præsident, svømmede de sociale medier over i hashtaggene #hapakazitu – swahili for ”der er kun arbejde”, altså en opfordring til at komme i sving, og #WhatWouldMagufuliDo, hvor folk delte sjove billeder af sig selv, der agerede med udgangspunkt i Magufulis værdier og handlekraft, og efter hvad præsidenten kunne tænkes at gøre i en given situation. Det kunne for eksempel være at gøre grin med, at alting altid kan gøres billigere.
Men der var en bagside. Magufuli satte turbo på den tilbagegang for demokrati, pressefrihed og menneskerettigheder, Tanzania – der i øvrigt er den andenstørste modtager af dansk udviklingsbistand gennem årene – har oplevet, siden den gradvise politiske liberalisering i 1990’erne.
I 2020 blev Magufuli genvalgt ved efterårets omdiskuterede præsidentvalg, hvor opposition, medier og ngo’er blev kuet og undertrykt, regeringskritikere blev arresteret og online kommunikation blev underlagt restriktioner.
Læs også: Tanzanias regering vil ikke have modstand i valgkampen
Mange stiller derfor nu spørgsmålet, om Magufulis død betyder en videreførelse af bevægelsen væk mod demokrati og rettigheder, eller om den snarere giver anledning til en U-vending.
For eller imod forfatningen
Det er for tidligt at svare på, siger Pernille Bærendtsen. Ifølge forfatningen er det vicepræsident Samia Suluhu Hassan, der skal indsættes, men rygterne rumsterer naturligvis, og der stilles spørgsmål til, om det nu også kommer til at ske som foreskrevet.
”Lederen af oppositionspartiet ACT, Zitto Kabwe, kom allerede inden Magufulis død med klare udmeldinger om, at forfatningen skal følges, og at Tanzania skal ledes af politisk valgte og ikke af bureaukrater. Kravet om at følge forfatningen, der sikrer at vicepræsidenten indsættes, er stadig aktuelt, fordi der går rygter om, at fraktioner i CCM kan trække i en retning, hvor de ikke nødvendigvis vil lade Samia Suluhu Hassan få magten,” siger Pernille Bærendtsen.
Hun fortæller, at modviljen mod Suluhu Hassan måske ikke har så meget at gøre med, at hun er kvinde og muslim, men mere hvor hendes støtte i partiet er samt det faktum, at hun er fra Zanzibar. Øen, der ligger ud fra Tanzanias kyst, har status af semi-autonom region med egen præsident og parlament, og der er tvivl om, hvad Samia Suluhu Hassan repræsenterer i forhold til unionen i kraft af sit tilhørsforhold.
Så mens der muligvis foregår et kæmpe slagsmål om magten bag facaden i CCM, presser en spredt opposition også på.
I et interview med Democracy in Africa vurderer Thabit Jacob, der er Research Fellow I Political Economy of Development på Roskilde Universitet, dog, at magtoverdragelsen vil følge forfatningen, og at Tanzania vil få sin første kvindelige præsident.
Rettet fredag den 19. marts: I en tidligere udgave fremgik det, at Samia Suluhu Hassan først ville blive udnævnt som ny præsident efter 14 dages landesorg, men allerede dagen efter Magufulis død blev hun taget i ed.
