Danmarks udviklingsbistand til biodiversitet er raslet ned i de seneste mange år. Det viser en ny opgørelse af INKA Consult. Konsulentbureauet har gransket dansk støtte til natur i udviklingslande fra 2006 til 2019. I 2019 blev der således givet tilsagn om global naturstøtte for 191 millioner kroner – en markant nedgang fra toppen i 2014, hvor tilsagnet lød på knap 1,3 milliarder kroner.
Grøn støtte har generelt stået svagt i den nuværende danske udviklingsstrategi, Verden 2030, forklarer Hans Peter Dejgaard, som sammen med Christopher Roy har udarbejdet rapporten, ved et arrangement i IDA Global Development tirsdag om biodiversitet, hvor rapporten blev præsenteret.
”Verden 2030 var svag på klima og miljø. Vi må håbe, det kommer stærkere med i den nye strategi,” siger Dejgaard med henvisning til, at Danmark er i færd med at udarbejde en ny udviklingsstrategi.
Løfte om fordobling blev til mere end halvering
Rapporten kommer forud for et vigtigt FN-møde, hvor verdens nationer skal vedtage nye mål for at bremse tabet af biodiversitet på kloden. Mødet har ladet vente på sig, for de nye mål skal erstatte de gamle, de såkaldte Aichi-mål, der blev indgået i 2011 og skulle være indfriet i 2020. Det lykkedes ikke til fulde, så naturtabet i verden er fortsat.
Læs også: Verdens nationer rammer langt fra skiven med FN’s 20 naturmål
Et af Aichi-målenes delmål handlede om finansiering. Her lovede rige nationer at fordoble naturstøtten i udviklingslande mellem 2015 og 2020 ud fra et gennemsnit af niveauet af støtten fra 2006 til 2010, og det er faktisk sket, fortæller Hans Peter Dejgaard. I peioden er den globale naturstøtte er steget fra omkring 2,7 milliarder til 5,5 milliarder dollars om året.
Særligt lande som Frankrig, Japan og Tyskland har øget deres grønne bistand, mens Danmarks naturstøtte, som rapporten fra INKA Consult viser, altså er gået den modsatte vej.
Danmarks bistand til biodiversitet havde i perioden fra 2006 til 2010 et niveau på knap 600 millioner kroner i tilsagn, så de 191 millioner kroner i 2019 er under en tredjedel. Der blev særligt skåret massivt fra 2014 til 2015, hvor støtten blev halveret på et år.
Imidlertid lå Danmark på et ganske højt niveau tidligere, og derfor var det ikke “helt retfærdigt at sige, at Danmark skulle fordoble sin støtte ud fra det høje niveau”, siger Hans Peter Dejgaard, der dog understreger, at der har været tale om meget dramatiske beskæringer.
Alvoren trænger sig på
Det er alvor med den globale naturtilstand, lød det fra flere af paneldeltagerne. Hastigheden, hvormed arterne uddør, er på et niveau, der ikke er set, siden dinosaurerne uddøde for 65 millioner år siden.
Ifølge Carsten Rahbek, professor i makroøkologi, evolution og klima ved Københavns Universitet, forsvinder arter på kloden i et tempo, der er op til 1.000 gange højere end normalen. Årsagen til dette er ifølge Rahbek pladsmangel. Mennesker og deres husdyr fylder mere og mere, og befolkningsvæksten truer naturen og dyrenes levesteder.
“Klimaet er ikke det store problem. Arter har overlevet den slags forandringer før. De kan bare ikke flytte sig, hvis de lever på et frimærke,” påpeger han.
Han nævner også, hvordan ødelæggelserne af økosystemer har stor indvirkning på vores sundhed. Antallet af sygdomme, der springer fra dyr til mennesker, er øget markant i de seneste årtier. Samtidig stammer en del af de komponenter, vi bruger i medicin, fra Amazonas, så når vi fælder regnskvoen, risikerer vi at miste muligheden for at udvikle ny medicin.
Dansk bistand er peanuts
Det er vigtigt, at der kommer tilstrækkelig støtte til udviklingslande, hvis de nye globale naturmål ikke skal lide samme skæbne som de gamle Aichi-mål. Regeringen arbejder som sagt på en ny udviklingsstrategi, der skal erstatte Verden 2030, som blev vedtaget i 2017, men det er endnu uvist, om biodiversitet kommer til at stå stærkere i den nye strategi.
Forventningen er dog, at der bliver skruet op for dansk støtte til den internationale naturindsats, lød det fra Johanne Brønden fra Udenrigsministeriet til IDAs arrangement.
“Der er ingen tvivl om, at biodiversitet har været på bagsædet, men der er allerede taget små skridt i retning af fokus på biodiversitet,” siger hun og nævner, at der har været fokus på at styrke den grønne støtte på de seneste to finanslove. Der er blandt andet leveret flere danske penge til den internationale naturorganisation, IUCN, og til FN’s miljøprogram. Derudover bliver der arbejdet med at støtte FN’s årti for genoprettelse af natur herunder med mulig bistand til Afrikas Store Grønne Mur.
Læs også: 1 milliard hektar natur venter på at blive genoprettet
I den sammenhæng påpeger Carsten Rahbek, at der skal en stor indsats til for at rette op på den globale naturtilstand, og at dansk bistand i den forbindelse er “peanuts”. Det kan dog være et stort bidrag, hvis Danmark kan skabe projekter, der kan vise vejen frem, siger han.
Støtte til oprindelige folk er støtte til biodiversitet
Jakob Kronik fra den grønne danske organisation Verdens Skove fremhævede til arrangmentet, at en anden effektiv metode at beskytte biodiversitet er ved at støtte oprindelige folks rettigheder.
“Støt oprindelige folks rettigheder, for de beskytter skovene. Men de kan ikke spise deres rettigheder, så det kræver støtte,” understregede han.
Verdens Skove mener ligeledes, at der skal kigges på værdikæder, for der ryger rigtig meget skov for at mætte vestlige munde med kød. Det kræver, at virksomhederne kommer med, og det mener Carsten Rahbek, at de efterhånden er, særligt fordi der har været et øget fokus på biodiversitet blandt politikere og befolkningen generelt.
Professoren fra Københavns Universitet ser optimistisk på mulighederne for en ambitiøs plan, når verdens nationer skal mødes for at vedtage nye mål for naturen.
“Der kommer målbare ting med, og der kommer jura på – i hvert fald i EU,” anførte han.
Rahbek påpegede ligeledes, at EU’s grønne plan – Green Deal – er clearet med de stærke kræfter i unionen, og at der kommer til at ske noget på den globale naturfront. Kina, der er værtsnation for det kommende FN-møde, vil vise sig som verdensleder, der kan få en ambitiøs aftale i hus, forventer han, men de ubekendte er Brasilien og Indien.
Den endelige forhandlingsrunde, hvor målene skal vedtages, var oprindeligt fastsat til at foregå i oktober 2020, men på grund af coronapandemien blev den rykket. Først til dette forår og siden til efteråret. Nu lyder rygterne, at mødet vil blive udskudt endnu engang til foråret 2022.
