Et dødbringende jordskælv har igen fået Haiti til at ryste. Jordskælvet ramte det caribiske land den 14. august med en styrke på 7,2 på Richterskalaen. Torsdag er dødstallet steget til over 2.000, mens orkanen Grace har bragt kraftigt nedbør til landet de seneste dage.
EU har allerede lovet tre milliarder euro (over 22 milliarder danske kroner) i nødhjælp.
”EU mobiliserer hurtig støtte til dette i forvejen skrøbelige land, hvor orkaner og kraftige regnskyl forværrer den alvorlige situation. Jordskælvet ramte på et tidspunkt, hvor Covid-19 pandemien og den eskalerende usikkerhed allerede var en trussel mod landet. Vi er klar til at levere yderligere støtte,” siger Janez Lenarčič, EU’s kommissær for humanitær bistand.
USA har også reageret på katastrofen i Haiti blandt andet ved at sende et katastrofeteam, mens nødhjælpsorganisationer som Læger Uden Grænser kæmper for at reducere ødelæggelsernes omfang.
Fortidens spøgelse
Jordskælvet bringer minderne frem om de voldsomme ødelæggelser, der blev forårsaget af jordskælvet i 2010. Der er ikke helt enighed om dødstallet efter den omfattende katastrofe, men den haitianske regering anslår, at omkring 230.000 dengang mistede livet. Derudover blev adskillige mennesker hjemløse, hvoraf nogle stadig lever i lejre som internt fordrevne.
Det vidner om, at Haiti ikke er kommet sig helt over de omfattende ødelæggelser i 2010. Indsatsen dengang for at levere nødhjælp samt den efterfølgende genopbygning har da også siden været genstand for massiv kritik.
Forskere fra Harvard University beskriver, hvordan det væltede ind i landet med organisationer og nødhjælpsarbejdere, hvoraf nogle manglede erfaring, hvilket gjorde det vanskeligt at koordinere indsatsen. Samtidig var det meget småt med involveringen af lokale myndigheder og civilsamfund.
CARE og Red Barnet lavede i oktober 2010 i fællesskab en evaluering af den internationale humanitære indsats via samtaler med et bredt udvalg af haitianere. Den viser, at haitianerne var glade for den hurtige nødhjælp i starten, men var kritiske over for indsatsens manglende tilknytning til lokale myndigheder og privatsektoren i landet, Derudover fortæller respondenterne, at nødhjælpen blev ulige fordelt, og mange landområder blev forbigået.
I 2014 udsendte EU’s Revisionsret en evaluering, som særligt kritiserede den manglende koordinering af EU’s og medlemslandenes nødhjælpsindsats. OECD lavede i 2011 en sammenfatning af evalueringer, der tegner det samme overordnede billede af den internationale indsats: Ikke godt nok.
Stadig internt fordrevne
Jordskælvet i 2010 smadrede tusindvis af bygninger, og omkring 1,5 millioner mennesker mistede deres hjem. Mange af dem er stadig hjemløse. Den Internationale Organisation for Migration (IMO) har stået for registrering af fordrevne i Haiti, og den vurderede sidste år, at over 30.000 mennesker stadig boede i midlertidige lejre.
Det tal bliver imidlertid til hundredetusinder, hvis man medtæller de uformelle lejre og slumbyer, der er opstået efter katastrofen, dokumenterer to journalister fra Miami Herald, der tidligere har vundet den prestigefyldte Pullitzerprisen for deres dækning af Haiti.
Genopbygningen har i det hele taget været træg, og mange bygninger er ikke renoveret, mens lovede bebyggelser endnu ikke er opført. Det gælder eksempelvis et stort hospital i hovedstaden, som regeringen ellers har stillet i udsigt. Parlamentet har heller ikke vedtaget en lov, der skal gøre bygninger mere modstandsdygtigt mod jordskælv.
“Jeg er bange for, at et nyt stort jordskælv vil skabe de samme resultater. Vi har ikke engang haft øvelser i skolerne eller hos de offentlige myndigheder for at lære mere om, hvad man skal gøre, eller hvordan man skal reagere, når der kommer et jordskælv. Så vi har ikke rigtigt lært noget,” sagde den haitianske arkitekt Leslie Voltaire sidste år i artiklen i Miami Herald.
Den tidligere særlige rådgiver for FN’s generalsekretær, Paul Farmer, lavede sidste år en analyse af den internationale støtte til nødhjælp og genopbygning. Den viser, at under 10 procent af de mange milliarder, der blev givet i støtte, gik til den haitianske regering – virksomheder og organisationer i Haiti fik blot 0,6 procent.
En stor del af den amerikanske støtte til genopbygningen blev givet til projekter med amerikanske udbydere. Data fra USAID viser, at omkring halvdelen af støtten fra det amerikanske udviklingsagentur i 2013 gik til amerikanske virksomheder. 37 procent gik til amerikanske ngo’er, mens blot 5,4 procent af midlerne gik til lokale haitianske organisationer.
Vil ikke gentage fejltagelser
I den globale aftale om humanitær bistand fra 2016, kaldet The Grand Bargain, forpligter nationalstater og en række nædhjælpsorganisationer sig på at kanalisere mere humanitær nødhjælp gennem lokale aktører. Konkret er der et løfte om, at 25 procent af bistanden i 2020 skal leveres gennem lokale myndigheder eller organisationer. En analyse fra 2019, fire år efter vedtagelsen, viste, at målet var langt fra at blive opfyldt.
Læs også: Verdens største nødhjælpsdonorer underskrev en aftale, de ikke kunne holde
I foråret præsenterede EU-kommissionen en ny strategi for den humanitære bistand, som netop lovede at levere mere af støtten via lokale aktører. I meddelelsen om de tre milliarder euro i nødhjælp til det seneste jordskælv i Haiti, fremgår det, at midlerne vil blive leveret til “humanitære partnere”, som allerede er aktive i nødhjælpsindsatsen. Derudover leverer EU data fra satelitter via rumprogrammet Copernicus for at hjælpe med at skabe et overblik over ødelæggelserne.
Haitis premierminister, Ariel Henry, har allerede sagt, at man ikke ønsker at begå de samme fejltagelser som sidst:
“Vi vil ikke gentage det, der blev gjort i 2010. En masse donationer blev givet til landet, og en masse penge blev brugt, uden at vi kunne se resultaterne.”
Haiti er da heller ikke blevet sparet for elendigheder i de ti år, der er gået siden den store katastrofe i 2010. Dels var der de direkte eftervirkninger efter jordskælvet, herunder choleraudbruddet i 2011, mens eksemeplvis den voldsomme orkan Matthew, som ramte Haiti i 2016, var et eksempel på, at voldsomt vejr aboslut ikke er en sjældenhed i den caribiske nation.
