Jørgen Harboe
Jørgen Harboe (født 1943) har over 40 år på bagen som udviklingsjournalist og forfatter med særlig fokus på Sydasien.
Han har også haft fingrene nede i det praktiske udviklingsarbejde som projektkoordinator i Bangladesh, menneskerets-monitor i Rwanda og våbenhvile-observatør i Sri Lanka.
Desuden har han deltaget i solidaritetsarbejde omkring Den Tredje Verden i Danmark og været med til at starte både de danske udviklingsjournalisters forening, Nairobiklubben og Timbuktufonden, der støtter journalistik og oplysningsarbejde om udvikling og globalisering.
Han er desuden blogger på Globalnyt.
Den første positive nyhed fra Afghanistan efter sammenbruddet kom fra Christian Friis Bachs lille handelsorganisation Warfair, der fra en landejendom ved Veksø i Nordsjælland importerer varer fra krigs- og konfliktområder over det meste af Verden.
”Vi har fået en række kvalitetsvarer fra gode virksomheder i lande ramt af konflikt – Afghanistan, Somalia, Yemen, DR Congo og Burkina Faso,” skrev Warfair til sine kunder og andre venner 19. august. ”Bl.a. er vores safran fra Afghanistan i Irma.”
Warfair har fire partnerorganisationer i Afghanistan og tog hurtigt kontakt med dem, efter Talibans magtovertagelse. Den første kontakt blev blandt andet bragt i stand via Danwatch. Danwatch i København samarbejder med journalister i Afghanistan, der kunne bekræfte, at Warfairs partnerorganisationer stadig fungerede. Senere skrev Warfair, at det budskab, de fire organisationer har fået fra Taliban, er Business as usual. ”De håber og tror, at de kan fortsætte nogenlunde uhindret og bevare de kvindelige medarbejdere,” hedder det.
Hjælp til selvhjælp
Håbet er lysegrønt og virker meget optimistisk midt i den kolossale omvæltning, Afghanistan nu er midt i. Ikke desto mindre viser historien fra Warfair en vej frem for os, der ønsker alt godt for den afghanske civilbefolkning, uanset hvad vi mener om det styre, der nu har taget magten i landet.
Fremgangsmåden består i at skaffe sig troværdige oplysninger om den konkrete situation for de mennesker, man vil hjælpe til at hjælpe sig selv, holde fast i kontakten med dem midt under omvæltningerne og give dem tillid til, at de kan stole på os: Vi vil fortsat handle med dem og på den måde være med til at give dem et eksistensgrundlag uanset den tumultariske virkelighed, så længe det overhovedet er forsvarligt.
I denne sammenhæng er samarbejdet mellem Warfair og Danwatch både usædvanligt og nyttigt. Danwatch er kendt for sin kritiske journalistiske analyse af menneskerettigheder for producenter i fattige lande, der eksporterer til Danmark. Danwatch er derfor en naturlig partner for en dansk organisation, der satser på bæredygtig import fra fattige mennesker i konfliktzoner.
Læren fra Vietnam
Trade Not Aid er et gammelt slagord fra 1970’ernes udviklingsdebat, der har fået en særlig aktualitet i forhold til import fra Afghanistan netop nu.
Efter vietnamkrigen boykottede USA og Vesten i årtier samhandlen med det sydøstasiatiske land i sorg og skam over den tabte krig og for at spænde ben for det kommunistiske styre. Taberen blev hele den vietnamesiske civilbefolkning, og i den sidste ende opgav både USA og Vesten udelukkelsen, der forekom virknings- og meningsløs efter Sovjetunionens sammenbrud. Boykotten var led i den kolde krig mellem USA og USSR’s lydlande.
Samtidig ændrede Vietnams regime karakter. Det er i dag langt fra demokratisk, men fører en økonomisk politik, der ligner vores egen og somme tider overgår den i vækst.
Vi står over for et lignende dilemma i Afghanistan.
Ingen ønsker at lette vejen for et nyt islamistisk kalifat eller emirat, der uden de store sværdslag har vundet over os på slagmarken! Ikke desto mindre vil en bistands- og handelsboykot få enorme negative konsekvenser for civilsamfundet i et land, der ligger i ruiner efter årtiers krige, som vi i Danmark er medansvarlige for. Nogle af de allerfattigste i hele Verden bliver ofret, hvis vi hævner os mod Taliban ved at isolere Afghanistan.
Det behøver vi heller ikke. Warfair har vist os en mulighed for at støtte civilbefolkningens økonomi uden knæfald for Taleian.
Og hvem ved? Måske sejrer civilbefolkningen i den sidste ende over Taliban.
