Coronapandemien har haft stor betydning for Indien, der har været – og stadig er – hårdt ramt af virusset, men coronakrisen er ikke den eneste, landet kæmper med. Økonomisk tilbagegang, ekstreme vejrfænomener, sult og fødevaremangel er også kriser, som Indien står midt i.
Indien har længe ligget højt på listen over lande med flest smittetilfælde, og pr dags dato topper landet ifølge Worldometer suverænt antal smittetilfælde i Asien med utrolige 34.215.653 tilfælde.
Der er også mange dødsfald, og her ligger tallet så højt som 455.684.
I april måned skrev BBC om en ”ilt-krise” på de indiske hospitaler, der ikke havde nok iltapparater til at behandle deres Covid-19-patienter. 25 personer omkom i samme måned, da et hospital i New Delhi ikke kunne skaffe nok ilt, som var en mangelvare både i øst, vest og nord-Indien. Der var også mangel på sengepladser på hospitalerne, som ikke kunne dække behovet hos befolkningen, hvor smittetallene stadig steg og steg.
En god nyhed er, at den indiske regering har udrullet et omfattende vaccineprogram, hvor der vaccineres flere millioner mennesker om dagen. Regeringen har sat et ambitiøst mål om, at den del af befolkningen, der er kvalificeret til en vaccine, alle skal være vaccineret inden årets udløb. I oktober måned nåede landet, ifølge Policy Foum, op på 50 procent vaccinerede med første stik.
Læs også: Nej Danmark, corona er langt fra slut
Økonomisk tilbagegang og arbejdsløshed
Landet med mere end 1,3 milliard indbyggere står midt i en økonomisk krise, og Verdensbanken estimerede i starten af 2021, at Indien vil opleve en recession, der vil udløse en tilbagegang på -9,6 procent i landets bruttonationalprodukt (BNP).
Høj arbejdsløshed påvirker blandt andet Indiens økonomiske vækst, og coronapandemien har bidraget til, at mange indere har mistet deres job og indtjeningsgrundlag. Det viser en rapport om klimaets tilstand i Asien i pandemiens første år, 2020, udgivet af Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO) i 2021.
Særligt den uformelle sektor har været hårdt ramt af pandemien, viser rapporten, og dem, der har mistet deres job i den sektor, står uden fordele som social sikkerhed ved fyring, hvilket fører til millioner af fordrevne og stor udvandring fra landsbyerne, hvor mange af de uformelle jobs findes. Det er hovedsageligt migranter, der arbejder i den uformelle sektor.
Ifølge World Economic Forum har uforudsigelige og sporadiske nedlukninger også gjort det svært for ansatte i landbruget at passe deres arbejde, blandt andet fordi der har været begrænset adgang til markeder, hvor afgrøderne sælges. Det har ført til afbrydelser i vigtige forsyningskæder, som har ført til lavere indtjening for landmændene.
På et større plan ser det også skidt ud for Indiens økonomi. Asien er nemlig det kontinent, hvor middelklassen er skrumpet mest under Covid-19, viser en undersøgelse fra den amerikanske tænketank Pew Research Center.
I den sydlige del af Asien, hvor Indien ligger, er middelklassen blevet 32 millioner færre, mens den i det østlige Asien og Stillehavsøerne er skrumpet med 19 millioner mennesker. En middelklasse-levestandard defineres af Pew Research Center som at leve for 10-20 dollars om dagen.
Den skrumpende middelklasse betyder, at antallet af mennesker, der lever som lavere middelklasse eller under fattigdomsgrænsen, defineret ved at leve for under 1,90 dollars om dagen, er steget. Undersøgelsen fra Pew Research Center estimerer, at antallet af fattige i det sydlige Asien steg med 78 millioner i 2020. Til sammenligning er der kommet 40 millioner flere fattige i Afrika syd for Sahara.
Ekstremt vejr bremser bæredygtig udvikling
Den økonomiske krise forværres også af, at Indien i stigende grad udsættes for ekstremt vejr, i takt med at de globale temperaturer stiger, og klimakrisen tiltager.
Der er i 2020 faldet langt mere regn end sædvanligt i Indien, og den kraftige nedbør har ført tiloversvømmelser, som har dræbt hundredevis af mennesker, viser klimarapporten fra WMO.
I maj 2020 gjorde super-cyklonen Amphan landgang i Indien og slog 86 mennesker ihjel. Cyklonen er en af de kraftigste i regionen nogensinde, og den ramte, da pandemien var på sit højeste, hvor Indien i forvejen stod med hænderne fulde. 13,6 millioner indere blev påvirket af cyklonen, og heraf blev 2,4 millioner fordrevet fra deres hjem. Amphan ødelagde for godt og vel 14 milliarder dollars.
I slutningen af november måned samme år ramte en anden cyklon, Nivar, Indien med intens nedbør over den sydøstlige del af landet. Nivar var en af de kraftigste post-monsuncykloner i Indien nogensinde.
Det ekstreme vejr i Indien har sat en stopper for potentiel bæredygtig udvikling, vurderer WMO. Voldsomme vejrfænomener har påvirket Indiens bæredygtige udvikling med et årligt tab på 87 milliarder dollars i gennemsnit, som kunne have været brugt på bæredygtige løsninger eller teknologi. Indien er, efter Kina, det land i Asien, der har lidt størst økonomisk tab på denne front.
Sult og fødevaremangel
Coronakrise, økonomisk krise og klimakrise er blot de første af fem kriser, som Indien står overfor. Fødevarekrise og sultkrise er de sidste to.
Fødevareusikkerheden opstår på baggrund af flere faktorer blandt andet de ekstreme vejrfænomener, den økonomiske tilbagegang og sundhedskrisen, som er accelereret under pandemien, og disse faktorer er alle med til at kaste Indien ud i en potentiel sultkrise.
Allerede inden pandemien var Indien det land, hvor færrest mennesker får dækket deres daglige basale behov som at blive mætte. Hele 189 millioner indere var underernærede, før pandemiens frembrud i landet, viser en rapport fra 2020 udarbejdet af FN’s fødevare- og landbrugsorganisation.
Under coronapandemien er disse problemer ikke blevet mindre. Anden bølge ramte tre gange så hårdt som første bølge i Indien, og sammenlignet med 2019 er antallet af underernærede mennesker i den sydlige del af Asien steget med 20 procent, skriver Hindustan Times.
En undersøgelse af den nationale sundhed blandt indiske familier understøtter dette. Undersøgelsen, der er udarbejdet af sundheds- og familievelfærdsministeriet i Indien, viser, at 16 af landets stater i 2019-2020 registrerede en stigning i antallet af undervægtige og underernærede børn under fem år.
