Tid: 17/04/2015 20:00 til 17/04/2015 21:45

Sted: Spillestedet Global Copenhagen, Nørre Allé 7 (i gården bag VerdensKulturCentret), Nørrebro Kbn

Arrangør: N/A

Shellchok fra Thailand: The Paradise Bangkok Molam International Band

The Paradise Bangkok Molam International Band with Psychedelic molam + DJ Maft Sai & DJ Chris Menist

Dørene åbnes & DJs fra kl. 21. Koncerten begynder kl. 22.

Forsalg: 100 kr. (inkl. gebyr)

Entré i døren: 100 kr. / Studerende: 80 kr.

Molam – en århundredgammel musikform

Det fem mand store orkester går på scenen med deres seneste og eneste album, 21st Century Molam, som et fremragende alibi.

Musikalsk henter gruppen sit skyts i molam, en århundredgammel musikform, hvis vugge står i det regionen Isan i det nordøstlige Thailand, som udgør cirka en tredjedel af landets samlede areal. 

Omdrejningspunktet i molam er det lutagtige strengeinstrument Phin og bambusfløjten Khaen, der af ydre ligner en panfløjte, men sonisk minder en hel del om en trækharmonika.

Ofte væver de to instrumenter sig ind i hinanden i et smukt fletværk af tranceagtige temaer, og det er netop disse traditionelle instrumenter, som udgør hovedaksen i PBMIB.

Rytmisk får phin og khaen svedigt med- og modspil af basguitar og trommer, der giver gruppens molam-lyd en kraftfuld, moderne overhaling af rock og funk.

Gruppen er en overvejende thailandsk affære, men perkussionisten er englænder og hedderChris Menist. Det er netop Menist, som er manden bag PBMIB sammen med DJ’en Maft Sai, der dog ikke selv er et spillende medlem af gruppen.

Begge er hovedkræfterne bag de to lovpriste opsamlingsalbum The Sound of Siam med thai-musik (herunder molam) fra 60’erne og 70’erne, udgivet af Soundway Records.

Gruppens debutalbum “21st Century Molam” blev fremragende modtaget af anmelderne; således kalder britiske The Guardian pladen et “inciterende debutalbum, der blander traditionelle thai-stilarter med genlyd af folk-rock, blues og dub.”

Det bliver helt sikkert også inciterende at opleve PBMIB live!

Maft Sai og Chris Menist vender plader før og efter koncerten.

Se også

http://www.globalcph.dk/component/content/article/29-the-cms/704-the-par…