Tid: 16/06/2015 13:00 til 16/06/2015 15:00
Sted: Sex & Samfund, Lergravsvej 59, 2. sal., Amager, København
Arrangør: N/A
Women Deliver 2016: Kick-off hos Sex & Samfund
“Gør Women Deliver til en fælles succes – få inspiration til involvering og mød centrale aktører”, hedder det.
Konferencen i maj 2016 vil sætte spot på kvinders sundhed og rettigheder kloden over.
Bemærk at der er et begrænset antal pladser. Tilmeldinger foregår efter først-til-mølle princippet.
Det anbefales, at maximalt to personer fra samme organisation eller virksomhed deltager.
TILMELDING på http://globaltfokus.dk/arrangementer/icalrepeat.detail/2015/06/16/1488/-…
Arrangørerne skriver:
Du skal komme fordi
Vi med din hjælp og dine gode idéer kan gøre afholdelsen af den internationale Women Deliver konference til en kæmpe succes.
Det er en unik mulighed for at engagere og involvere dig og dit bagland op til konferencen.
Når du går hjem har du
Mødt 80 centrale Women Deliver stakeholdere, herunder handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) og konsortiet, der står bag netværksindsatsen.
Fået inspiration og viden til at komme videre med dit bidrag til det danske værtsskab af Women Deliver konferencen.
Fået præsenteret den nyeste viden og et udvalg af de tiltag, som allerede er planlagt op til konferencen.
Haft muligheden for at netværke på tværs af brancher og sektorer.
Vore forventninger er
At vi kan parre de allerede gode initiativer og idéer mellem forskellige organisationer og skabe synergi på tværs af netværk.
At du kan se værdien i at indgå i et gensidigt netværkssamarbejde omkring at sætte både Women Deliver temaerne og dansk u-landsbistand på dagsordenen.
At vi med hjælp fra dig dine gode idéer kan gøre det danske værtskab af konferencen til en kæmpe succes.
Konsortiehilsner fra:
Lotte Hansen, admin. direktør i Hansen Agenda
Thomas Ravn-Pedersen, sekretariatsleder i kampagnen Verdens Bedste Nyheder
Joachim Maxen, kampagne- og fundraisingchef i Sex & Samfund
Berit Asmussen, sekretariatsleder i Globalt Fokus
Nina Groes, direktør i KVINFO
Henrik Schramm Rasmussen, chefkonsulent i Dansk Industri
Thomas Pries, CCO og partner i Konstellation
Konsortiet bag
Konsortiet er valgt til at involvere befolkningen, danske organisationer, civilsamfund og virksomheder.
Konsortiekreden består af Hansen Agenda, Sex & Samfund, Verdens Bedste Nyheder, KVINFO, Dansk Industri, Globalt Fokus og Konstellation.
Baggrund for Women Deliver i København
Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen annoncerede i august 2014, at Danmark var valgt som værtsland for den internationale Women Deliver konference, der finder sted i maj 2016.
I forlængelse heraf blev det besluttet at etablere en enhed til at forestå kommunikation, netværksdannelse og koordination af danske aktiviteter relateret til konferencen.
Ministeren har også etableret en støttekomite med personer fra ledende danske NGO’er, brancheorganisationer, virksomheder og netværk.
Oom Women Deliver-konferencen
Women Deliver konferencen holdes i Bella Center d. 16.-19. maj 2016. Konferencen vil samle 5-6.000 deltagere fra 150 lande til en diskussion af, hvordan man accelererer indsatsen for kvinders sundhed og rettigheder.
Op imod 2.000 organisationer vil være involveret, og der vil være deltagelse af FN-organisationer, samt ministre og folkevalgte fra flere end 25 nationer.
Yderligere oplysninger hos:
Joachim Maxen, kampagne- og fundraisingchef i Sex & Samfund,
mail: [email protected] og tlf. 33 69 56 12
Du kan også skrive til konsortiet på mail: [email protected]
HUSK at du indtil videre kan se hele månedsoversigten over arrangementer på http://u-landsnyt.dk/kalender