Tid: 24/06/2015 11:00 til 24/06/2015 14:00

Sted: Vartov, Farvergade 27 (bag Rådhuset), København

Arrangør: N/A

Udfordringer og udviklingsforløb for bondeforeninger i Syd

Bønderne er afgørende i mangt og meget

 

Oplægsholdere er teamleder Dr. Esbern Friis-Hansen fra DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier) og to af holdets forskere, professor Janki Andharia fra Indien og Charles Aben fra Uganda.

 

Grupper eller foreninger af fattige bønder i udviklingslande er som bekendt af central betydning for udvikling på landet.

Grupperne er involveret i mikrofinans, indkomstskabende aktiviteter, kvinders empowerment, fortalerskab, rettighedsarbejde, kollektiv forarbejdning og afsætning af afgrøder etc.

Bondeforeninger kan med held vokse og udvikle sig til større og mere komplekse aktører, der kan bidrage betydeligt til udvikling på landet.

Men foreningerne har lige så ofte fejlet med alvorlige negative samfundsøkonomiske konsekvenser til følge og deraf relateret tab af tillid og politisk indflydelse.

Caritas Danmark og Danmission har derfor i gangsat et læringsstudie, der skal give overblik over de erfaringer, der er gjort med at hjælpe bondeforeninger til at overvinde disse udfordringer.

Studiet fokuserer på forskellige udviklingsforløb for bondeforeninger og identificerer otte overordnede udfordringer og 15 detaljerede retningslinjer til gavn for NGO’er og virksomheder, der arbejder for at styrke bondeforeninger i udviklingslandene.

Du kan finde hele invitationen til “Launch of study on democratic rural organizations” hos Caritas.

Arrangementet er gratis, men tilmelding nødvendig. Tilmelding senest den 23. juni til Peter Blum Samuelsen på e-mail: [email protected] og med cc til: [email protected]

Arrangementet foregår på engelsk.