Tid: 10/10/2015 21:00 til 10/10/2015 21:00

Sted: Spillestedet Global Copenhagen, Nørre Allé 7 (i gården bag VerdensKulturCentret), København N

Arrangør: N/A

Världens Band og Kolonien (World fusion) på Global

I orkestrets liveshow kombineres svenske melodier med skotske folkedanse, engelsk folk-guitar akkompagnerer klassisk musik fra Indien, galicisk sækkepibe spiller balkanmelodier og senegalesiske kora-skalaer går i spænd med mellemøstlige rytmer.

Dørene åbnes kl. 21.00. Koncert fra kl. 22.00

Entré: 80 kr.

Billetter i forsalg på

http://www.billetboxen.dk/event.php?id=2635

Musik fra hele verden

Världens Band er musik fra hele verden, leveret med glæde og livsbekræftende optimisme. 

Udover det rent musikalske bærer orkestret en social vision om, at verdens folk og kulturer kan forenes gennem musikken – at vi grundlæggende har så meget tilfælles, selv om vi kommer fra vidt forskellige kulturelle og økonomiske baggrunde.

Världens Band har turneret med stor succes i Sverige og Storbritannien og besøger nu for første gang Danmark som led i en større Europa-turne. Samtidig skulle orkestrets debutalbum være på gaden inden årets udgang.

De oprindelige initiativtagere til bandet er kvartetten Kolonien, der både er en del af orkestret og supportnavn denne aften.

Kolonien spiller iørefaldende folkpop med svenske tekster, oftest sunget i harmoni af alle fire medlemmer. Bandet har vundet flere priser ved de svenske folkawards og udgav tidligere i år deres anmelderroste andet album, Drömmarnes Land.

Udover Sverige har de spillet koncerter så forskellige steder som Cypern, Kroatien, Tanzania og Israel/Palæstina.

Se også http://globalcph.dk/varldens-band-int-kolonien-se 

HUSK at du indtil videre kan se hele månedsoversigten over arrangementer på http://u-landsnyt.dk/kalender