Tid: 23/10/2015 16:00 til 25/10/2015 14:30

Sted: Røsnæs Naturskole, Røsnæsvej 458, Kalundborg

Arrangør: N/A

Generalforsamling i Verdens Skove

Efterårets generalforsamling finder sted i det naturskønne område på halvøen Røsnæs. 
 
Røsnæs Naturskole eller Røsnæsgården drives af Kalundborg Kommune i samarbejde med Naturstyrelsen. Den ligger på spidsen af Røsnæs, hvor man har fri adgang til skov, vand og græsklædte arealer. Der er en fem km vandrerute i kuperet terræn.
 
Området rummer både flot natur og åbne pladser med plads til leg, telte, lejrbålsarrangementer eller anden underholdning.
 
Medbring: Sovepose/dyne, pude, lagen, håndklæde og kontanter, da der sælges vand, øl og vin. 

TILMELDING sker på e-mail til Lykke Valentin, [email protected]  

FRISTEN er senest fredag d. 16. oktober.

Husk at oplyse hvor mange I kommer, hvornår I kommer, og hvor længe I planlægger at blive. Skriv også meget gerne, hvis I har mod på at give en hånd med ved forberedelserne, f.eks. madlavning og aktiviteter.

Som vanligt er ægtefæller, børn, venner og dyr velkomne til både generalforsamlingen og hygge.

Deltagelse er gratis for medlemmer, men der opfordres til frivillig brugerbetaling. Ikke-medlemmer kan deltage i weekendens arrangement for 500 kr.
 
Eventuelle punkter til dagsordenen, der ønskes behandlet sendes [email protected] 
 
Seneste dato for indkomne forslag var fredag d. 9. oktober.

Fra Nepenthes til Verdens skove

Verden Skove er en miljø- og udviklingsorganisation, der arbejder for beskyttelse og bæredygtig brug af planetens skove og oprindelige folks rettigheder.

Det foregår via politisk arbejde, kampagner, oplysning og konkrete projekter i regnskoven, ofte med støtte fra Danida.

NGOen har eksisteret i 1/3 århundrede nu. Den blev stiftet som “Nepenthes” i 1982 af biologistuderende i Århus, hvor hovedkontoret fortsat ligger. I 2011 skiftede man navn til “Verdens Skove” – se mere på 

https://www.verdensskove.org/om-verdens-skove/verdens-skoves-historie

Kontoret i København rummer international afdeling, kommunikations-afdelingen og Nature Tours. Det skiftede for nylig Nørrebro ud med ny adresse på Vestergade 12 i Københavns indre by

HUSK at du indtil videre kan se hele månedsoversigten over arrangementer på http://u-landsnyt.dk/kalender