Tid: 21/10/2015 17:00 til 21/10/2015 17:00

Sted: Den Sorte Diamant, Dronningesalen, Søren Kierkegaards Plads 1, havnefronten, København K

Arrangør: N/A

Fransk ambassadørmøde: Har vi fejlet om menneskerettighederne?

Den franske ambassadør blev for alvor kendt i Danmark, da han som deltager ved debatmødet i Krudttønden på Østerbro i København blev øjenvidne til terrorangrebet 14. februar.

Students Only! Town Hall – scenen for profiler fra international politik

Mødet holdes på engelsk.

GRATIS adgang for studerende – og KUN adgang for studerende

Tilmelding på

https://www.eventbrite.com/register?orderid=0997cafc72c511e5b16822000b46…

Er menneskerettighederne grundlæggende truet…

”Har vi fejlet?” Dette spørgsmål klæber sig som en skygge til begrebet menneskerettigheder i en tid, da Europa oplever den største flygtningekrise siden 2. verdenskrig.

Krænkelser af menneskerettighederne og manglende beskyttelse mod overgreb har drevet millioner på flugt fra Syrien, Afghanistan, Eritrea og Yemen.

* Hvordan skal vi i moderne tid forankre og sikre de idealer, der i 1948 førte til, at FN´s Generalforsamling vedtog Verdenserklæringen om Menneskerettighederne?  

* Hvilke forandringer skal der til i den internationale retsorden og i staternes praksis, så menneskelig værdighed og ligeværd sikres?

* Er den liberale verdensorden med menneskerettighederne i centrum grundlæggende udfordret? 

Det Kongelige Bibliotek og Det Udenrigspolitiske Selskab præsenterer i efterårets Town Hall François Zimeray.

Om ambassadøren

Zimeray er en af de mest synlige og aktive skikkelser i det diplomatiske korps i Danmark. Han har siden 1970´erne kæmpet for at fremme menneskerettigheder i international politik både ved Den Internationale Straffedomstol og som Frankrigs menneskeretsambassadør på flere end 120 diplomatiske missioner i den krigs- og voldshærgede verden.

Man kan læse et interview med François Zimeray i Det Kongelige Biblioteks kulturmagasin diamanten her: “Folkedrab er stadig muligt” på  

http://mags.datagraf.dk/detkongeligebibliotek/45/10

CV, François Zimeray:

Uddannet advokat og født 4. juli 1961 i Paris

Borgmester i Petit-Quevilly i Normandiet fra 1989 til 2001 og præsident i storkommunen Rouen fra 2001 til 2008.

I 2003 udnævnt som advokat ved Den Internationale Straffedomstol som en af de første.

Medlem af Europa-Parlamentet fra 1999 til 2004 for Parti Socialiste.

I 2008 fransk menneskeretsambassadør. En post han bestred indtil sin udnævnelse til fransk ambassadør i Danmark i 2013. Hvervet som ambassadør besættes for tre år ad gangen.

Kilde: Berlingske

I samtale med Charlotte Flindt Pedersen, direktør i Det Udenrigspolitiske Selskab. 

Flindt Pedersen har arbejdet med menneskerettigheder og minoritetsrettigheder i mere end 20 år – ikke mindst som international chef og vicedirektør på Danmarks nationale menneskerettighedsinstitution, Institut for Menneskerettigheder.

Mere om hende på 

http://u-landsnyt.dk/navnenyt/nyt-job/charlotte-flindt-p-til-udenrigspol…

Arrangør: Det Kongelige Biblioteks studenternetværk Students Only! i samarbejde med Udenrigspolitisk Selskab.

HUSK at du indtil videre kan se hele månedsoversigten over arrangementer på http://u-landsnyt.dk/kalender