Tid: 02/02/2016 19:00 til 02/02/2016 21:00

Sted: Rejse- og bogcafeen Tranquebar, Borgergade 14 (hjørnet af Landgreven), København K

Arrangør: N/A

BAG MUREN – Bjørn Meidell i Palæstina

Gennem individuelle skæbner tager bogen temperaturen på Vestbredden, i Jerusalem og Israel – i det lille og store perspektiv.   

Entré: 50 kr.

Gratis adgang med medlemskort

Efter mange års fravær rejste Bjørn Meidell tilbage til Palæstina for at finde to børn, som i 1989 fik sprængt deres hjem i luften. Hvordan var det gået dem? Og hvor er Israel og palæstinenserne på vej hen?

I Tel Aviv opsøger forfatteren 92-årige Uri Avnery. Efter medlemskab af en jødisk bombegruppe i 1930´erne har han viet sit liv til at bygge bro til palæstinenserne.

På Vestbredden møder Meidell beduiner og andre, som kæmper for at beholde deres jord og hjem.

På sin rejse slår han følge med en gruppe unge kvinder med palæstinensiske og bosniske rødder og spørger: Hvad leder de efter i Jerusalem og på Vestbredden?

Endelig møder han Palæstinensernes stemme nr. 1 i de globale medier, Hanan Ashrawi, som gør status og samler trådene efter årtiers katastrofer.       
 
Bjørn Meidell, f. 1950, er lektor i samfundsfag og historie.

Har tidligere udgivet bl.a. Slået med beundring – fascination, flugt og frihedskamp(2005) og Bag Sløret i Jerusalem, Cairo og Beirut (1996). Senest udkom Frygt og Fryd i Damaskus – Mennesker, Politik og Religion