Tid: 20/04/2016 13:00 til 20/04/2016 16:30

Sted: Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmen 1, København K

Arrangør: N/A

Debat om etisk handel og Danmarkspremiere på State of Ethical Trading på Børsen

Med State of Ethical Trading tager vi temperaturen på etisk handel blandt DIEHs medlemmer og kaster et konstruktivt blik på indsatser, løsninger og udfordringer som virksomheder, organisationer, fagbevægelsen og offentlige institutioner har oplevet i 2015.

State of Ethical Trading fremhæver nævneværdige indsatser, der kan fungere som et forbillede og til inspiration for andre, der ønsker at bidrage til social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling.

I forbindelse med lancering af State of Ethical Trading, inviterer vi dig til en inspirerende eftermiddag med debat og netværk, onsdag d. 20. april 2016 kl 13:00 -16:30. Vi stiller skarpt på værdien af multi-stakeholder dialog og partnerskaber i arbejdet for mere etisk og bæredygtig handel.

På dagen bliver du blandt andet klogere på, hvad det er vi kan gøre sammen fremfor alene; du får indblik i virksomheder og organisationers forskellige roller; samt kendskab til udfordringerne i at samarbejde på tværs.

Vi har allieret os med centrale nøglepersoner, der giver deres bud på muligheder og begrænsninger af nye typer af samarbejder inden for etisk handel.

Vi har valgt at invitere op mod 100 af Danmarks førende virksomheder, fagbevægelsen, interesse- og brancheorganisationer inden for etisk handel, til en spændende eftermiddag med fokus på værdien af partnerskaber, samarbejde og multi-stakeholder dialog.

Vi har et begrænset antal åbne pladser, så tilmeld dig allerede nu.

Deltagelse er gratis. Vi forbeholder os dog retten til at opkræve 500 kr. for tilmeldte, som ikke deltager på dagen.

Tilmeld dig her eller kontakt Layanna Martin: [email protected], hvis du har spørgsmål.

Deadline for tilmelding er mandag d. 11 april 2016.