Tid: 19/04/2016 14:00 til 19/04/2016 17:30

Sted: Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Auditoriet, Gl. Kalkbrænderivej 51 A (nær Nordhavn S-station), Østerbro, København

Arrangør: N/A

Hvordan bruges dansk udviklingsbistand bedst til at fremme den private sektor i Afrika?

Seminaret afvikles på dansk og live streames på www.diis.dk

 

Deltagelse er gratis, men tilmelding påkrævet. Benyt venligst vores online tilmeldingsformular på

https://www.conferencemanager.dk/hvordanbrugesdanskudviklingsbistandbedsttilatfremmedenprivatesektoriafrika/tilmelding.html

 

Og gør det senest mandag den 18. april kl. 12.00.

 

 

 

 

 

 


Baggrund

”Vi og resten af verden står foran store udfordringer blandt andet i forhold til kriser og krige, der løbende skaber migranter og flygtninge,” skriver udenrigsminister Kristian Jensen.

 

Han er netop nu på tur rundt i landet for at diskutere, hvordan vi bedst bruger dansk udviklingsbistand i fremtiden.

 

Set fra afrikanske landes perspektiv er en af de allervigtigste udfordringer, hvordan den private sektor kan skabe ”ordentligt” arbejde til de mange millioner unge, der hvert år søger job.  

 

Hvis Danmark skal bidrage til at løfte sådanne udfordringer, kræver det, at vi forstår, hvordan fattige lande selv prøver at løse dem – nogle gange med held, andre gange ikke.

 

Det er præcist, hvad bogen ”The politics of African industrial policy: a comparative perspective” drejer sig om. Den bygger på analyser af de seneste årtiers erhvervspolitik i Ghana, Mozambique, Tanzania og Uganda (i landbrug, fiskeri, agro-business og fremstillingsvirksomhed). 
 

Analyserne viser, at:

• Nøglen til bekæmpelse af fattigdom er økonomisk transformation – at folk flytter fra mindre til mere produktive job.  Økonomisk vækst og job i sig selv er ikke nok. 

 

• Markedet alene skaber ikke økonomisk transformation. Aktiv erhvervspolitik er vigtig.

 

• God erhvervspolitik er vigtigere for jobskabelse og fattigdomsbekæmpelse end god regeringsførelse.

 

• Heldigvis kan klientelisme under visse omstændigheder gå hånd i hånd med jobskabelse og fattigdomsreduktion.

 

Disse hovedpunkter i bogen vil kort blive præsenteret. Derefter vil to erfarne praktikere give deres bud på, hvilke implikationer bogens analyser bør få (om nogen) for fremtidig dansk udviklingsbistand til den private sektor.

Seminaret afsluttes med en åben diskussion.

Efter seminaret bydes der på et glas vin i anledning af bogens udgivelse.

 


Talere

Johnny Flentø, ambassadør, Mozambique

Sven Riskær, tidligere direktør for Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), med mere

Nanna Hvidt, direktør, DIIS

Ole Therkildsen, seniorforsker (emeritus), DIIS

 


Program

Læs videre på http://www.diis.dk/event/hvordan-bruges-dansk-udviklingsbistand-bedst-fremme-private-sektor-afrika