Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Mød Michelle Bachelet fra UN Women

TID: Onsdag d. 12. oktober kl. 15-17

STED: Institut for Menneskerettigheder, Auditoriet, Strandgade 56, Christianshavn, 1401 København K


TID: Onsdag d. 12. oktober kl. 15-17

STED: Institut for Menneskerettigheder, Auditoriet, Strandgade 56, Christianshavn, 1401 København K

Gå ikke glip af denne enestående lejlighed til at møde Michelle Bachelet, der har ønsket at møde danske organisationer for at orientere om UN Women’s arbejdsprogram og sætte fokus på emnet ”stop vold mod kvinder” internationalt og nationalt, herunder når vold bruges som et middel til at begrænse kvinders politiske deltagelse. Emnet relateres også til opfyldelsen af 2015-målene og bedre bistand på vej til Busan.

Michelle Bachelet har en imponerende baggrund: Hun er uddannet læge. Hun var politisk aktiv som studerende og måtte søge politisk asyl i Australien og senere Østtyskland efter Pinochets kup mod Allende. Hun vendte tilbage til Chile i 1979, hvor hun blev sundhedsminister og senere forsvarsminister. Fra 2006 til 2010 var hun Chiles præsident.

Hun har i alle disse embeder fået gennemført lovgivning, politikker og programmer, der har fremmet ligestilling og kvinders muligheder og udlignet social ulighed i Chile. Som sundhedsminister gennemførte hun blandt andet en sundhedsreform, som gav familier adgang til direkte og hurtig lægehjælp. Som præsident iværksatte hun en pensionsreform og sikrede, at der blev oprettet børnehaver over hele landet. Og som forsvarsminister – hun gennemførte som ung også sikkerhedspolitiske studier – fik hun gennemført bedre forhold for kvinder i både politiet og militæret.

Program:

Velkomst
– Janice G Førde, forkvinde, Kvindernes U-landsudvalg, og
– Susanne Nour, afdelingsleder, Ligebehandling og Monitorering Department, Institut for Menneskerettigheder

Hovedtale – Michelle Bachelet, direktør, UN Women

Spørgepanel
– Kvinderådet
– MS-ActionAid Denmark
– Yvonne Mørck, antropolog, Roskilde Universitet-ISG, Center for Køn, Magt og Mangfoldighed
– Susanne Nour, afdelingsleder, Ligebehandling og Monitorering Department, Institut for Menneskerettigheder

Spørgsmål og diskussion i plenum

Afslutning

Tilmelding er nødvendig – til [email protected] – da der er et begrænset antal pladser. Du er på deltagerlisten, når du modtager en bekræftelse. Hvis du derefter bliver forhindret, send venligst afbud, så en anden kan få din plads.

Husk, det er også en sag for mænd!