Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Foredrag: Kina og vedvarende energi

TID: Torsdag d. 27. oktober fra kl. 19:30

STED: Forsamlingshuset, Kulturstaldene, Onkel Dannys Plads, Halmtorvet 13, 1700 København V

På få år har Kina udviklet sig til at blive et førende land inden for vedvarende energi – solenergi (solceller, solvarme), vindenergi og biomasse.

I 2010 blev halvdelen af alle verdens solceller og halvdelen af vindmøllerne fremstillet i Kina.

Kina er desuden på få år blevet globalt førende, når det gælder installeret kapacitet af vindkraft.
Kinas vindmølleindustri har udviklet sig med rivende hast siden 2004 og vil snart stå på spring for at eksportere til verdensmarkedet.

Preben Maegaard, der er født 1935, er forstander for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi.
Han har siden den første oliekrise i 1974 været pioner inden for dansk vedvarende energi og har siden arbejdet lokalt, nationalt og internationalt med omstillingen fra fossile brændstoffer til vedvarende energi på det organisatoriske, politiske og teknologiske niveau.

Preben Maegaard var fra 2001 til 2005 den første præsident for World Wind Energy Association. Han er med i ledelsen af Eurosolar (www.eurosolar.org) og Verdensrådet for Vedvarende Energi (www.wcre.org).
I 2004 var han formand for den første større internationale konference for vindkraft i Kina, WWEC 2004.
I september 2011 er han som tidligere år formand for en vindkraftkonference i Nanjing.

Preben Maegaard redigerer en ny 600 siders bog om den globale udvikling inden for vindenergi. Den udgives i 2012 af et forlag i Singapore. Bogen vil bringe en fyldig beskrivelse af vindkraftudviklingen i Kina.

Entre: Medlemmer af Dansk-Kinesisk Forening 20 kr., andre 30 kr.