Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Aurelio & The Garifuna Soul Band (HND)

TID: Fredag d. 4. november kl. 21

STED: Global CPH, Nørre Allé 7, 2200 København N


TID: Fredag d. 4. november kl. 21

STED: Global CPH, Nørre Allé 7, 2200 København N

Garifunaerne stammer fra sorte slaver, der blev fordrevet fra St. Vincent i slutningen af 1700-tallet. De største grupper slog sig ned på den caribiske kyst af Belice og Honduras, langt færre i Guatemala og Nicaragua. I Belice og Honduras har de bevaret deres sprog, i alle landene deres religion, der ofte er blandet med kristendom, mad- og musiktraditioner, deres helbredelsesceremonier og deres kontakt med de døde.

På den caribiske kyst i Mellemamerika overlevede store dele af den oprindelige afrikanske kultur side om side med den caribiske og mellemamerikanske. I 2001 satte UNESCO Garifuna-folkets sprog, dans og musik på listen for ”Masterpieces of the Oral and Intangible Heritage of Humanity”. En anerkendelse Garifuna-folket længe havde kæmpet for.

Efter musikeren Andy Palacios pludselige og alt for tidlige død i 2008 har Aurelio langsomt men sikkert overtaget rollen som den førende ambassadør for Garifuna-folket, dets kultur og musik.

Aurelios gennembrud kom i 2004 med debutalbummet ”Garifuna Soul”, der foruden et hav af kritikerroser også gav Aurelio titlen som ”The Best Newcomer of the Year” af den trendsættende radio og musikmagasin AfroPop. I 2007 var han med på Andy Palacio and the Garifuna Collective’s album ”Watina”. Et album der røg ind som nummer 1 på World Music Charts Europe.

Læs mere om koncerten og køb billetter her.