Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Gavner EUs politik verdens u-lande? Debat med bl.a. Friis Bach

TID: Torsdag den 14. november 2013 kl. 16.00-17.45

STED: Europa-Huset, Gothersgade 115, 1123 København K

Arrangør: CONCORD Danmark – netværk for EU-interesserede NGOer


TID: Torsdag den 14. november 2013 kl. 16.00-17.45

STED: Europa-Huset, Gothersgade 115, 1123 København K

Arrangør: CONCORD Danmark – netværk for EU-interesserede NGOer

Princippet om politisk sammenhæng for udvikling eller PCD (Policy Coherence for Developement) handler grundlæggende om, at styrke sammenhængen mellem EU’s politikker, så de understøtter udviklingslandenes mulighed for at løfte sig selv ud af fattigdom.

Princippet fastslår, at Danmark og EU’s politikker skal bidrage til at skabe fair vilkår for udviklingslandene, så vi ikke giver udviklingshjælp med den ene hånd og samtidigt ødelægger udviklingsmuligheder med den anden.

På trods af at kohærens-princippet står helt centralt i både Lissabon-traktaten og den nye danske Lov om Udviklingssamarbejde, findes der fortsat alt for mange eksempler på, at EU’s landbrugsstøtte, regnskabslovgivning, klima- og handelspolitik mv. spænder ben for udviklingen i verdens fattige lande.

Det er derfor glædeligt, at regeringen nu udarbejder en handlingsplan for den danske indsats på området. Flere medlemslande mangler stadig at vedtage en national handlingsplan, og Danmark har mulighed for at stå som et godt eksempel.

Men såfremt handlingsplanen skal gøre en forskel, kræver det imidlertid, at planen indeholder klare og konkrete mål for, hvordan man fra dansk side vil skabe bedre sammenhæng mellem EU’s politikker.

CONCORD Europe har netop udgivet sin seneste flagship rapport om PCD, som fokuser på både de institutionelle PCD-mekanismer i EU-institutionerne og inkohærens i specifikke EU-politikker. Rapporten er skrevet af CONCORDs medlemmer, som tilsammen udgør et netværk af 1.800 europæiske NGOer.

Kom og hør nærmere om, hvordan regeringen vil indfri sine forpligtelser til verdens fattigste, og hvilke anbefalinger Concord Danmark giver dem med på vejen, så Danmark gør en forskel – både i EU og i udviklingslandene.

TILMELDING til debatten skal ske senest tirsdag d. 12. november til Andrea Lærke Rasmussen på e-mail: [email protected]

Program:

16:00-16:05 Velkomst v. Concord Danmarks formand og mødeleder Nils Brøgger Jakobsen og Anne Mette Vestergaard, kontorchef, Europa-Parlamentet i Danmark

16:05-16:15 Præsentation af Concord Danmarks bud på, hvordan den danske PCD-handlingsplan bliver så ambitiøs som mulig v. Laust Leth Gregersen, sekretariatsleder Concord Danmark

16:15-16:30 Keynote speech om regeringens PCD-handlingsplan v. udviklingsminister Christian Friis Bach (R)

16:30-16:40 Præsentation af Concord Europe’s Spotlight rapport, særligt om illegale kapitalstrømme v. Sarah Kristine Johansen, Policy Coherence Development Coordinator CONCORD Europe

16:40-16:50 Præsentation af en konkret case i Zambia v. Pamela Chisanga, landedirektør ActionAid, Zambia

16:50-17:00 Pause med forfriskning

17:00-17:50 Paneldiskussion med Christian Friis Bach (R), Laust Leth Gregersen, Nikolaj Villumsen (EL), Jeppe Kofod (S) og Lone Loklindt (R)