Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Performance-kunst: Mumieforklædt menneskeretskunstner sejler ind i Nyhavn

TID: Lørdag den 25. januar kl. 13.00-14.30

STED: Nyhavn, 1051 København K.

En rød mumie kommer sejlende gennem Nyhavn i en lille robåd fastspændt et hav af røde balloner. Mumien bevæger sig fra båden med ballonerne mod Charlottenborg for at indtage et udstillingsrum som en del af kunstværket In the Red.


TID: Lørdag den 25. januar kl. 13.00-14.30

STED: Nyhavn, 1051 København K.

En rød mumie kommer sejlende gennem Nyhavn i en lille robåd fastspændt et hav af røde balloner. Mumien bevæger sig fra båden med ballonerne mod Charlottenborg for at indtage et udstillingsrum som en del af kunstværket In the Red.

Dette scenarie vil udspille sig lørdag 25. januar 2014, når den nigerianske kunstner Jelili Atiku kommer til Danmark for første gang for at minde et dansk publikum om menneskets selvudslettende adfærd og tilbøjelighed til krise.

I sit hjemland og i internationale medier bliver han kaldt for menneskerettigheds-kunstner, fordi han med sine værker stiller skarpt på politisk uretfærdighed og social ulighed.

Jelili er pioner indenfor afrikansk performancekunst, og han kommer til Danmark for at formidle sin kunst som en del af et større projekt, der startede med den Danida-støttede dokumentarfilm Lagos in the Red.

Filmen formidler Jelili Atikus kunstserie In the Red, som han har arbejdet på siden 2008. In the Red er endnu ikke afsluttet, og Jelili Atiku kommer til Danmark for at udføre den anden sidste performance i In the Red-serien – Obaranikosi, der på Jelili Atikus modersmål Yoruba groft oversat betyder forglemmelse.

Serien kommer i sin helhed til at bestå af 17 performanceværker, hvor Jelili Atiku indtager denne androgyne mumielignende skikkelse der, indsvøbt i rødt stof, søger en form for katarsis for menneskets tendens til vold.

Obaranikosi er to parallelle værker: Det første blev udført 12.12.13 i megabyen Lagos, hvor Jelili bor – nærmere bestemt i Makoko – et beboelsesområde i Lagos, der består af øer bygget af skrald på vandet, og i Københavns Nyhavn.

En video samt fotos fra Obaranikosi i Makoko vil blive projiceret på væggen i udstillingsrummet på Charlottenborg, hvor Jelili Atiku ender sin Nyhavn-performance.

For mere information: www.kunsthalcharlottenborg.dk/page/view/144, www.jeliliatiku.webs.com og www.lahosinthered.webs.com