Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Prins Joachim får CARE Prisen

TID: Onsdag den 7. maj kl. 16-17

STED: CARE Danmark, Jemtelandsgade 1, 2300 København S.

TILMELDING: Med navn, stilling og medie sendes til pressemedarbejder Liv Helstrup Østergaard på [email protected] senest den 6. maj kl. 12.00.


TID: Onsdag den 7. maj kl. 16-17

STED: CARE Danmark, Jemtelandsgade 1, 2300 København S.

TILMELDING: Med navn, stilling og medie sendes til pressemedarbejder Liv Helstrup Østergaard på [email protected] senest den 6. maj kl. 12.00.

Pressen inviteres til at overvære overrækkelsen af CARE Prisen 2013 og afsløringen af portrættet. Der vil efter overrækkelsen være kort lejlighed til at stille Prinsen spørgsmål vedrørende Prinsens engagement i CARE Danmark.

For yderligere oplysninger kontakt pressemedarbejder Liv Helstrup Østergaard på mailadresse [email protected] eller tlf. nr. 35 200 146.

Efter 25 år som protektor for den humanitære organisation CARE Danmark bliver Hans Kongelige Højhed Prins Joachim hædret for sit mangeårige engagement i organisationens arbejde. Onsdag den 7. maj, kl. 16.00, modtager Prins Joachim CARE Prisen 2013.

Prisen overrækkes af CARE Danmarks bestyrelsesmedlem og tidligere fødevareminister og EU-kommissær Mariann Fischer Boel.

Som protektor for CARE Danmark har Prins Joachim siden 1991 besøgt organisationens programmer i Asien og Afrika ni gange. Prins Joachim og Prinsesse Marie vil være til stede ved prisoverrækkelsen.

Portræt af Prins Joachim afsløres

Ved lejligheden afslører billedkunstner og ambassadør for CARE Danmark, Mikael Melbye, et portræt af Prins Joachim, som han efterfølgende forærer til CARE Danmark. Mikael Melbye har malet en række portrætter af offentlige personer, herunder Hendes Majestæt Dronningen og Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen.

Om CARE Prisen

CARE Danmark Prisen uddeles en gang om året og er indstiftet for at give lidt tilbage til de mennesker, der yder en ekstraordinær indsats for at støtte CAREs arbejde med at styrke nogle af verdens fattigste og mest udsatte mennesker.

CARE Prisen er lavet af billedhuggeren Karen Salicath og blev stiftet i 2006.

Læs mere her: http://www.care.dk/h-k-h-prins-joachim-modtager-care-prisen-2013-2/