Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Premiere på Keldorfs film fra skyggesiden af VM i Brasilien

TID: Onsdag 28. maj kl. 19-22

STED: Studenterhuset, Købmagergade 52, 1150 København K.

TILMELDING: Ikke nødvendig.

TID: Onsdag 28. maj kl. 19-22

STED: Studenterhuset, Købmagergade 52, 1150 København K.

TILMELDING: Ikke nødvendig.

VM i Brasilien er mere end bold og fodboldglæde. Det måtte journalist og stifter af VMbloggen.dk, Mikkel Keldorf sande, da han for godt en måned siden forlod Brasilien og afbrød sin dækning af VM i fodbold, fordi gadebørn bliver systematisk likvideret.

”I et interview med lederen af holdet fandt jeg ud af, at i Fortaleza har VM-forberedelserne og ”rengøringen” af byen medført likvideringer af gadebørn. Statsordinerede børnemord for min og alle andre udlændinges skyld. Jeg væmmes,” som han skrev på sin blog i starten af april.

Det har siden fået ham til at producere en dokumentarfilm om samme emne. Det er den, som IBIS Latino Film onsdag, 28. maj har fået eksklusiv mulighed for at vise. Det sker som et led i IBIS’ fokus på de menneskelige konsekvenser af VM i Brasilien.

Hvad betyder VM for brasilianerne?

Aftenen indledes af Rasmus Schack, der vil introducere os til den politiske situation i Brasilien. Rasmus har også været DJ i Europa, USA og Brasilien og har en omfattende vinylsamling af Brasiliansk musik. Umiddelbart inden introduktionen, vil han også spille musik fra sit nye projekt Epic Vinyl From Brazil.

Foruden Mikkel Keldorfs dokumentar sætter to andre dokumentarfilm, ”Rio’s Red Card” og ”Public Domain” fokus på tvangsforflyttelser, sanering og manglende fokus på menneskerettigheder og ulighed. I samarbejde med witness.org vil der sideløbende være mobiltelefon-livestreaming fra farvelaerne i Rio.

Program: IBIS LatinoFilm goes World Cup

19.00: Studenterhusets Meat and Eat (folkekøkken)  + DJ-set af Epic Vinyl From Brazil
20.00: Intro til aftenens tema v/ IBIS LatinoFilm 
20:05: Indblik i den brasilianske nyhedsstrøm op til VM v/ Rasmus Schack 
20.20: Oplæg og filmvisning med Mikkel Keldorf
Pause
21.10: To dokumentarer om situationen i Brasilien: Public Domain (2012) Rio’s Red Card (2013)
21.45: Q&A: Amnesty Brazil forklarer om deres igangværende kampagner i Brasilien
22.00: Tak for i aften

Yderligere info 

Kontakt eventkoordinator Michael Gaardsøe på tlf. 31 67 65 04. Se traileren til Mikkel Keldorfs film her eller facebook-eventet her.