Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Foredrag: En burkinsk ildsjæl

TID: Søndag den 29. juni kl. 14-16

STED: Valby Kulturhus, Valbygårdsvej 4-8, 2500 Valby  – v. Toftegårds Plads (lokale 2 på 3. sal).

TILMELDING: Ikke nødvendig.

Alle kender ham under navnet Zasco, men i passet står der Inoussa Sawadogo.

Hans engagement i det moderne samfunds udfordringer for almindelige burkinere, er lige så stærkt som hans forankring i de traditionelle værdier. Som få andre magter han at kombinere de to – og derfor er han lige så respekteret i områdets små landsbyer som blandt samfundets ledere.

Mange danske rejsende har af hans forklaringer forstået, hvordan zaï-huller, kompost og smådiger i markerne kan flerdoble høstresultaterne.  

Han er formand for udviklingsforeningen Yam-la-tuuma, som udover omfattende landsbyprojekter inden for landbrug og sundhed blandt andet organiserer fattige enker og hjælper forældreløse unge med at få en uddannelse.

P.S. Tirsdag d. 1. juli kl. 19 – fortæller Zasco i Århus – på Aarhus Akademi, Gøteborg Allé 2-4, 8200 Aarhus N., inviteret af foreningen Red børnene i Gorom-Gorom. Se nærmere på www.gorom-gorom.dk. Begge steder er alle velkomne, og der er gratis adgang.