Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Demonstration mod skifergasboringer

TID: Onsdag den 27. august kl. 16-19

STED: Fredsvagten ved Christiansborg, 1218 København K.

Det starter med 1-2 fredssange af Bo Richardt fra Fredsvagten. Kort herefter vil Ella Maria Bisschop-Larsen præsident for Danmarks Naturfredningsforening holde tale

Næste stop

Klima- energi- og bygningsministeriet, her vil Uffe Elbæk formand for Danmarks nye grønne parti Alternativet holde tale og dernæst vil Palle Bendsen fra NOAH/Friends of the earth Danmark holde tale.

Næste stop

Miljøministeriet, her vil Tarjei Haaland fra Greenpeace holde tale, og derefter vil enhedslisten Per Clausen, ordfører for sundhed, psykiatri, miljø, klima, energi, fødevarer, landbrug og fiskeri, dyrevelfærd, EU, medie, kultur, idræt og IT, holde tale.

Sidste stop

Total E&P’s kontor I Nyhavn, her vil Carsten Cederholm, formand for Netværk til oplysning om skifergas holde tale. Og sidst men absolut ikke mindst vil Narren kigge forbi og servere lidt god poesi

Demonstrationen er arrangeret Af Skifergas Nej Tak og Camp Total Protest i Vendsyssel.

Om protesterne

Demonstrationen er en støtte-demonstration til en demonstration der vil finde sted samme dag ved Frederikshavns kommunes byråd, hvor byrådet vil genbehandle en tilladelse om indvindng af grundvand til prøveboring ved Borepladsen Vendsyssel 1, Ovnstrupvej 6 Brønden Dybvad.

Tilladelsen blev underkendt med opsættende virkning af Natur- og Miljøklagenævnet. I det Total E&P valgte at fortsætte anlægsarbejdet trods klagefristen ikke var udløbet, besluttede lokale kræfter i Nordjylland at oprette en protestlejr mod Total på en af nabogrundende til Borepladsen Vendsyssel 1.

Siden oprettelsen af Total Protest, som protestlejren hedder, er der igangsat daglig demonstration med fællessang og ugentlige filmfremvisninger med oplysningsfilm om skifergas. Se mere om protestlejren på www.totalprotest.dk og kig ind på www.skifergasnejtak.dk de kan begge findes på Facebook.

Skifergas Nej Tak er inviteret til kaffe hos Miljøminister Kirsten Brosbøl d. 28. August, derfor er det vigtigt der er mange der markerer sin uforståenhed i forhold til det danske skifergas projekt.