Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Mission Afrikas Års- og repræsentantskabsmøde – Ebola bremser ikke Mission Afrika

TID: Lørdag den 13. september kl. 08.30-20.00

STED: Diakonhøjskolen, Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg (Aarhus). 

Ni personer med tilknytning til Mission Afrikas partnerkirke i Sierra Leone har allerede mistet livet som følge af den dødelige ebolaepidemi, der i øjeblikket fejer hen over det vestlige Afrika. 

TID: Lørdag den 13. september kl. 08.30-20.00

STED: Diakonhøjskolen, Lyseng Allé 15, 8270 Højbjerg (Aarhus). 

Ni personer med tilknytning til Mission Afrikas partnerkirke i Sierra Leone har allerede mistet livet som følge af den dødelige ebolaepidemi, der i øjeblikket fejer hen over det vestlige Afrika. 

Epidemien betegnes som det værste ebolaudbrud nogensinde og har i de hårdest ramte lande, Sierra Leone, Guinea og Liberia, foreløbigt krævet flere end 1.550 dødsofre. 

Mission Afrikas partnerkirke, Den Anglikanske Kirke i Bo Stift, nægter imidlertid at lade sig bremse, selv om oddsene er hårde i et land, hvor sygehusene lukker et efter et på grund af smittefrygt. Tværtimod kæmper kirkens ansatte og frivillige i kampen mod yderligere ebolaspredning og i bestræbelserne på at undgå en lignende epidemi i fremtiden.

På Mission Afrikas Års- og repræsentantskabsmøde byder dagen på bestyrelsesvalg, festlige musikalske indslag og endnu et inspirerende foredrag med titlen ”Mit møde med den danske kirke” ved psykologen Olu Robbin-Coker fra Sierra Leone.

Kontakt generalsekretær Kristian R. Skovmose på tlf. 86725050 / [email protected] for yderligere information.

Læs mere på www.missionafrika.dk

Mission Afrika er en folkekirkelig missionsorganisation, der samarbejder med partnere i Afrika og Danmark om flere end 70 kirkelige og sociale projekter. Projekterne favner bredt inden for forkyndelse, sundhed, undervisning, kapacitetsopbygning, udveksling, gadebørn, landsbyudvikling og radio/tv. 

Mission Afrika blev stiftet i 1911 under navnet Dansk Forenet Sudan Mission; en selvstændig gren af den internationale organisation Sudan United Mission. 

I 2008 ændrede organisationen navn til det nuværende. Mission Afrika samarbejder i dag med partnere i Nigeria, Cameroun, Mali, Den Centralafrikanske Republik og Sierra Leone. Desuden har organisationen partnerskab med satellit-tv-kanalen SAT-7 og den afrikanske dialog-organisation PROCMURA.