Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Palæstina i mit hjerte: Rapmusik, oplæg og god stemning for Palæstina

TID: Lørdag den 18. oktober kl. 15-22

STED: Café MellemRummet, Ravnsborggade 11, 2200 København N.

TILMELDING: Ikke nødvendigt.

TID: Lørdag den 18. oktober kl. 15-22

STED: Café MellemRummet, Ravnsborggade 11, 2200 København N.

TILMELDING: Ikke nødvendigt.

Rapperne fra RAPOLITICS optræder, og så har de ovenikøbet sørget for at invitere de spændende folk fra projektet Hope Spoken/Broken. Og der er masser af andre gode grunde til at komme. Blandt andet vil der være oplæg ved Signe Fischer, som står bag Palestine Marathon, mens Thea Kanafani fortæller om arbejdet med kunstbørnehaver i flygtningelejre i Libanon.

Der er naturligvis dejlige palæstinensiske øl til salg, mens AHAAA leverer lækker arabisk mad til en billig penge. Du kan også fx lave perleplader og købe puder syet af palæstinensiske kvinder.

PROGRAM FOR OPLÆG

  • Kl. 15 Thea Kanafani om Kanafani-fondens kunstprojekter for børnehaver i palæstinensiske flygtningelejre.
  • Kl. 16-17 Hope Spoken Broken: Om gruppens arbejde med at formidle historierne fra flygtningelejren Jabalia i Gaza igennem rap, poesi og video.
  • Kl. 17 – 18.30 Right To Movement: Oplæg og billeder fra deres arbejde med Palestine Marathon.

PROGRAM FOR WORKSHOPS

  • Kl 15-16 Home Sweet Palestine: Snak om, eller bestil, puder syet af palæstinensiske kvinder i Shufat og i Azarya.
  • Kl. 16-19 Kreativ Workshop: Sally Liversage, der står bag initiativet Perler for Palæstina, vil sammen med Laila Muhareb Udby, forfatteren bag børnebogen ‘Lille Eid’, stå for en kreativ workshop, hvor du kan skabe flot Palæstina-pynt og perleplade-accessories.
  • 17-18 Hope Spoken Broken: I MS’ lokaler lige rundt om hjørnet kan du se en video, gruppen har produceret, og så kan du selv komme med dit bidrag og skrive tekst – Bashar vil optage sessionen: Kom på banen!

Og så er der jo selvfølgelig:

  • Arabisk folkeøkken fra AHAAA (billigt)
  • RAPOLITICS liveshow
  • DJ + Hygge

…og i caféen kan du købe palæstinensiske øl, kaffe, kage, sodavand, popcorn og meget andet.

Palæstinensisk Efterår 

Der er film, musik, udstillinger, spoken word, folkekøkken, krea-workshop og meget andet på programmet, når Mellemfolkeligt Samvirke i løbet af efteråret holder Palæstinensisk Efterår.

Arrangementerne fordeler sig over tre markante heldagsevents under navnet ”Palæstina i Mit Hjerte”, ugentlige film-aftner hver onsdag samt skiftende udstillinger med fernisering den første onsdag i måneden. Alt overskud fra arrangementerne går til at etablere en Global Platform i Betlehem – et uddannelsescenter hvor unge palæstinensere får mulighed for at arbejde kreativt og politisk med demokrati og rettigheder.

Hvis du også gerne vil støtte op om det nuværende nødhjælpsarbejde i Gaza her og nu, så SMS teksten ”NU” til 1919 og støt med 100 kroner (+ sms-takst).

Læs mere