Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Ny tilgang til evaluering i Danida

TID: Torsdag den 27. november kl. 17.00-19.30
STED: Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V

TID: Torsdag den 27. november kl. 17.00-19.30
STED: Ingeniørhuset i København, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V
TILMELDING: Senest den 25. november. Deltagerantallet vil være begrænset til 30. Tilmeld på https://ida.dk/event/312509?utm_source=apsis-anp-3&utm_medium=email&utm_content=unspecified&utm_campaign=unspecified

Der har aldrig været større fokus på effekten af bistanden

Hvad kommer ud af de mange kroner, der ydes i udviklingsbistand og hvad lærer vi af erfaringerne? Evaluering har altid spillet en vigtig rolle her. Danidas evalueringskontor har imidlertid sat fornyet fokus på evaluerbarheden af nye programmer, så der kan vises resultater også på udviklingsmålene. Kontoret arbejder med at styrke læringen fra evalueringer dels gennem anvendelse af følgeevalueringer dels gennem at tilrettelægge evalueringerne på en ny måde.

Danida er midt i en proces med at gentænke dets resultats og læringskultur. Dette vil ske gennem en systematisk brug af ’theory of change’ for at beskrive interventionslogik, kausalitet og forventede resultater og bekræfte disse gennem en forbedret informationsbase skabt af programmets monitorerings og evalueringssystemer. Samtidigt vil ’real-time evaluation’ blive prøvekørt i et forsøg på at forbedre rettidighed og brug af evalueringsinformation i bistandsimplementeringen. Målet er at blive bedre til at dokumentere resultater og styrke vidensgrundlaget for fremtidig programudvikling.

IDA Global Development, i samarbejde med Dansk Evalueringsselskab og Udenrigsministeriet afholder 27. november 17:00 – 19:30 møde med fokus på Danida’s arbejde med den nye tilgang til evaluering.

Oplægsholder: Sus Ulbæk, Chef for Danidas Evalueringskontor

Diskutanter:
· Poul Buch-Hansen, Direktør PBH-Associates
· Niels Matti Søndergaard, Formand for Dansk Evaluerings Selskab

Ordstyrer: Erik Blas, Formand IDA Global Development

Program
1. Velkomst
2. Sus Ulbæk vil præsentere arbejdet med den nye tilgang samt spørgsmål til diskussion
3. Korte kommentarer omkring erfaringer, muligheder og udfordringer ved den nye tilgang, samt eventuelt supplerende spørgsmål fra de to diskutanter
4. Åben diskussion – spørgsmål, forslag, osv.
5. Afsluttende kommentarer fra de to diskutanter og Sus Ulbæk
6. Konklusion og tag-med-hjem budskab

Mødet afsluttes med sandwich buffet og netværkning