Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Forelæsning med Basil Fernando

TID: Torsdag den 4. december kl. 10.00-12.00

STED: Københavns Universitet Amager. Lokalenr. kommer meget snart her: www.dignityinstitute.dk/basilfernando4dec 

TILMELDING: Ikke nødvendig. Forelæsningen er offentlig og gratis.
Kontakt: Erik Wendt, [email protected] 

TID: Torsdag den 4. december kl. 10.00-12.00

STED: Københavns Universitet Amager. Lokalenr. kommer meget snart her: www.dignityinstitute.dk/basilfernando4dec 

TILMELDING: Ikke nødvendig. Forelæsningen er offentlig og gratis.
Kontakt: Erik Wendt, [email protected] 

Hvordan kan stater beskytte deres borgere og forhindre tortur og korruption?

Københavns Universitet inviterer sammen med DIGNITY (Dansk Institut Mod Tortur) til forelæsning torsdag 4. december kl. 10-12 med Basil Fernando – modtageren af Right Livelihood Award, der også er kendt som den alternative nobelpris.

Den sri lankanske advokat Basil Fernando er en af Asiens ledende menneskerettigheds-forkæmpere og har gennem tre årtier kæmpet for menneskerettigheder i Asien.

Han er selv Senior Ashoka Fellow og har uddannet utallige advokater og aktivister i retsstatsprin-cipper og retfærdig rettergang.

Basil Fernando står jævnligt frem som kommentator på Al Jazeera og BBC, og han har skrevet mere end 25 bøger og i hundredvis af artikler.

Basil Fernando er tidligere direktør for den asiatiske bevægelse for menneskerettigheder, Asian Human Rights Commission (AHRC), der er den organisation, der citeres mest, når det gælder dokumentation af menneskerettigheder i hele Asien.

Organisationen arbejder med fortalervirksomhed, italesættelse af menneskerettigheds-overgreb og forebyggelse af tortur.

AHRC arbejder i 12 asiatiske lande under ofte livstru-ende forhold. AHRC har under Basil Fernandos ledelse bl.a. udviklet et særligt “urgent appeal” system, som sættes i værk, når nogen er forsvundet eller er i fare for overgreb i myndighedernes varetægt.

Læs mere om Basil Fernando her i indstillingen til prisen: www.rightlivelihood.org/fernando.html

I forelæsningen vil Basil Fernando give et indblik i hans erfaringer fra mere end 30 års arbejde med menneskerettigheder.

Han vil vise hvordan tortur og korruption er nært forbundet, og han vil give sit bud på hvad der skal til, hvis stater for alvor vil udrydde tortur og korruption.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål.