Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Kom og hør om jysk landsbyudvikling i Nepal

TID: Torsdag d. 15. januar, kl. 19

STED: Jysk Rejsebureau, Skt. Olufs Gade 2-4, 8000 Aarhus C

PRIS: Gratis for medlemmer af Dansk-Nepalesisk Selskab. Entré for gæster: 30 kr.

Vel mødt til gode historier fra et spændende landsbyudviklingsprojekt i det sydlige Nepal.

TID: Torsdag d. 15. januar, kl. 19

STED: Jysk Rejsebureau, Skt. Olufs Gade 2-4, 8000 Aarhus C

PRIS: Gratis for medlemmer af Dansk-Nepalesisk Selskab. Entré for gæster: 30 kr.

Vel mødt til gode historier fra et spændende landsbyudviklingsprojekt i det sydlige Nepal.

Lone Petersen besøgte i februar 2009 for første gang landsbyen Kantipur i Madi i Chitwan, købte 25 geder, som hun gav i lån til landsbyens allerfattigste. Og hun lavede sammen med landsbyboerne et lille kooperativ, der begyndte at spare op til landsbyens fremtid.

I dag er fire, snart fem landsbyer med i projektet, og der er fire indsatsområder – Skole & uddannelse, Sundhed, Infrastruktur og Erhvervsudvikling – med fire danske og fire nepalesiske koordinatorer, der parvis trækker udviklingen på de fire områder.

Kom og hør om dyreklinikken, der nu på andet år kører som en veldrevet andelsforening. Om turismeprojektet, der snart byder det tredje hold turister velkommen i landsbyerne.

Om udfordringerne med at stabilisere driften af de to Grundfos finansierede vandværker. Om skoleprojektet, der til dato har sendt 62 frivillige ildsjæle afsted til Nepal.

Om Peter Sørensen Cup’en. Om det sundhedsfremmende arbejde og om samarbejdet med den lokale sundhedsklinik. Om behovet for uddannelse. Og om Jysk landsbyudvikling i Nepal’s strategi 2015-18.

Lone Petersen blev Årets Østjyde i 2013, og det kom der bl.a. reportagen “Nepal i hjerte” ud af.

Har du tid, så se udsendelsen inden 15. januar på http://www.tv2oj.dk/arkiv/2014/12/03?video_id=52781&autoplay=1

På gensyn til Dansk-Nepalesisk Selskabs første foredrag i 2015.

Yderligere oplysninger hos:

[email protected].