Tid:

Sted:

Arrangør: N/A

Ny film om Swazilands hårde kamp for demokrati

TID: Torsdag d. 21. maj kl 17 til 19

Sted: VerdensKulturCentret (VKC), Nørre Allé 7 (ved Sankt HansTorv), Nørrebro, København

Gratis adgang. Arrangementet foregår på engelsk. 

TID: Torsdag d. 21. maj kl 17 til 19

Sted: VerdensKulturCentret (VKC), Nørre Allé 7 (ved Sankt HansTorv), Nørrebro, København

Gratis adgang. Arrangementet foregår på engelsk. 

Afrika Kontakt og VKC inviterer til film og debat. I Swaziland kontrollerer kongen parlamentet, dommerne, hæren og politiet, og politiske partier er forbudt. De aktive i demokratibevægelsen i det lille land mellem Sydafrika og Mozambique er konstant truet af anholdelse og tortur.

Bheki Dlamini er ledelsesmedlem af det forbudte politiske parti PUDEMO (The People’s United Democratic Movement) og ansat hos demokratibevægelsen FSEJ (Foundation for Socio-Economic Justice).

Han har på egen krop mærket, den personlige pris for at modsætte sig kongens magtmonopol.

Senest sad han varetægtsfængslet fra 2010 til 2014, anklaget under Swazilands berygtede terrorlov, som primært bruges til at anholde og anklage politiske aktivister, der forholder sig kritisk til kongestyret i landet.

Efter fire års varetægtsfængsling frafaldt man alle sigtelser, da Bheki blev fremstillet for en dommer.

Vi lægger ud med at se Tom Heinemanns nye dokumentarfilm om Bheki Dlamini. Derefter vil der være oplæg og debat om udviklingen i Swaziland og demokratibevægelsens kampe for demokratiske reformer.

Program

Kl. 17: Visning af Tom Heinemanns film om Bheki Dlamini

Kl. 17.30: Bheki Dlamini fortæller om situationen i Swaziland.

Sekretariatsleder Morten Nielsen fra Afrika Kontakt fortæller om det internationale solidaritetsarbejde med Swaziland.

Tom Heinemann fortæller om arbejdet med at lave filmen.

Afslutning med spørgsmål og debat. 

HUSK at du indtil videre kan se hele månedsoversigten over arrangementer på http://u-landsnyt.dk/kalender