Tid: 14/10/2016 18:00 til 14/10/2016 22:00

Sted: Udenrigsministeriet, Asiatisk Plads 2, Christianshavn, København

Arrangør: N/A

Kulturnatten i udenrigsministeriet

Det kan du opleve i Udenrigsministeriet på Kulturnatten:

Besøg en flygtningelejr

65 millioner mennesker er i dag drevet på flugt, og 130 millioner skønnes at have behov for humanitær bistand. Kom og oplev gennem et par virtual reality-briller, hvordan det er at være i en flygtningelejr.

Sikkerhed, terror og trusler

Mød en sikkerhedsrådgiver, som vil fortælle om hvilke trusler danske diplomater møder ude i verden, og hør om hvilke metoder vi anvender for at sikre medarbejderne. Og så kan du prøve at sidde i et af vores pansrede køretøjer.

Bliv klogere på EU og Udenrigsministeriets arbejde for Danmark i EU

Hos Udenrigsministeriets Center for Europa og Nordamerika kan du hele aftenen blive klogere på EU. Du kan teste din viden om EU i en quiz og høre mere om Udenrigsministeriets arbejde for Danmark i det europæiske samarbejde.

Danmark og Kina siden 1950: Partnerskab til fælles gavn

Hør diplomater fortælle om Danmarks samarbejde med Kina, og stil spørgsmål til samarbejdet med landet, der har kurs mod at blive verdens største økonomi.

Se kortfilmen ’Tigerbarn’

Og mød ’Tigerpigerne’ – de tre instruktører bag kortfilmen ’Tigerbarn’ – som vandt Danidas Verdensbilledelegat 2015 som årets bedste film. Tigerbarn er en fortælling om de mange honningsamlere, der dagligt sætter livet på spil i den bengalske jungle i det østlige Indien, set med en drengs øjne.

Mød Eksportrådet

Hør hvad Eksportrådet laver, og hvordan du kan få hjælp til at ekspandere din virksomhed i udlandet.

Bliv rejseklar

Hør om UM's globale vagtcenter, rejsevejledninger, danskerlisten og om APP’en ”UM Rejseklar”. Prøv Udenrigsministeriets mobile biometriløsning og få taget et pasfoto. 

Kom med grønne løsninger og vind præmier

Inden 2050 vil 2 ud af 3 mennesker i verden bo i byer – flest i udviklingslandene. Det vil kræve nytænkning af den måde, vi bygger, administrerer og bor i byer på. Har du erfaringer eller innovative ideer til grønne og demokratiske byrum, så byd ind og vær med i Magasinet Udviklings lodtrækning med præmier.

Tip en 13’er og bliv klogere på verdensmålene

Hør om FN's 17 verdensmål, der danner rammen for den globale udviklingsindsats frem mod 2030. Test din viden om verdensmålene og giv dit bud på det vigtigste verdensmål.

Læs mere om programmet i Udenrigsministeriet på Kulturnattens hjemmeside

Se eventen på Danidas Facebook-side