Det har været nogle dramatiske uger i Etiopien, hvor den højspændte situation er eskaleret. Ni anti-regeringsfraktioner er gået sammen i en alliance, der truer med at bevæge sig mod landets hovedstad, Addis Abeba. I spidsen for alliancen står TDF – Tigrays Forsvarshær, et konglomerat af forskellige styrker – der i over et år har været i åben strid med centralregeringen ledet af premierminister og nobelprismodtager, Abiy Ahmed.
Læs også: Krigen fortsætter på 11. måned i Etiopiens Tigray-provins
Krigen mellem de to parter har spredt sig fra den nordlige Tigray-provins til andre dele af det store, folkerige land – syv millioner mennesker er påvirket af situationen, og titusindvis lever i sultlignende tilstande. Centralregeringens blokade af Tigray har længe forhindret nødhjælp i at komme ind, hvilket forværrer situationen.
Den 2. november erklærede centralregeringen national nødretstilstand og opfordrede borgere til at gribe til våben og hjælpe med at forsvare hovedstaden. Den danske ambassade har sendt cirka halvdelen af sine udsendte medarbejdere, inklusive alle familier, ud af landet, og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har opfordret danskere, der opholder i Etiopien, til at forlade landet, skriver DR.
Globalnyt har snakket med Tobias Hagmann, ph.d. og lektor på Roskilde Universitet, hvor han forsker i voldelig konflikt og stater med fokus på Afrikas Horn, om situationen i Etiopien.
Hvor sandsynligt er det, at alliancen af oprørsgrupper vil angribe Addis Abeba?
”Grupperne er ikke så koordineret og har ikke en fælles militær struktur, så det er mere en politisk alliance. Centralt i alliancen står TDF, der er den primære militære, politiske gruppe, der fører an i kampene mod den føderale regering, og så OLA – Omoroernes Befrielseshær.
Lige nu lader deres strategi til at være at få kontrol over Djibouti-korridoren, som er Etiopiens livline med hensyn til import og eksport [Etiopien har ikke en kyststrækning, og Djibouti-korridoren er afgørende for landets adgang til kysten, red.]. Ved at blokere Djibouti-korridoren kan TDF lægge massivt pres på regeringen, hvilket vil øge dens indflydelse og kan give den mulighed for at tvinge Abiy til at gå af.
Så lige nu finder en stor del af kampene sted i Afar-regionen [hvor korridoren er, red.], hvor lokale militser kæmper mod TDF.
Vil TDF gå videre mod Addis? Det ved vi ikke; det hele afhænger af, hvad der vil ske i Afar og på de andre fronter, for eksempel i Amhara-regionen, hvor lokale militser er meget forhippede på at bekæmpe TDF.”
Den Afrikanske Unions forhandler, Olusegun Obasanjo, tidligere præsident i Nigeria, siger, parterne er villige til at finde en politisk løsning gennem dialog. Hidtil har dialog ikke været muligt – hvad er chancen for, at det lykkes denne gang?
“Meget lille.
Der har været gentagne opfordringer og initiativer fra forskellige regeringer og AU til at indlede en form for dialog, men de er hver gang blevet tilbagevist af begge sider.
Indimellem, når den ene part har haft den militære overhånd, har den været villig til at indgå i dialog, men begge parter fremsætter altid krav, der er så barske, at de gør enhver meningsfuld dialog meget vanskelig.
Obasanjo siger, at der er en åbning, men den åbning er meget, meget lille.”
Hvad ønsker de to parter at opnå?
”For et par dage siden sagde udenrigsministerens talsmand: Ja, vi vil gerne indgå i dialog, men forudsætningen er, at TPLF [det politiske parti Tigrayfolkets Befrielsesfront, der har den regionale magt i Tigray, red.] anerkender regeringens legitimitet, indstiller kampene og trækker sig tilbage.
TPLF’s talsmand, Getachew Reda, har sagt, at for det første skal blokaden af Tigray stoppe. For det andet skal Amhara-militser trække sig tilbage fra det vestlige Tigray. Og for det tredje opfordrer TPLF til en inklusiv dialog med alle parter, som reelt ville omgøre valget [der gav Abiy Ahmed magten]. TPLF vil have Abiy til at træde tilbage.”
Hvor står Abiy Ahmed i forhold til at fortsætte som premierminister?
”Da krigen startede for et år siden, var etiopierne splittet mellem dem, der virkelig støttede Abiy og sagde, at TPLF er nogle svin, som vi er nødt til at slippe af med dem, og det her [krig,red.] er den eneste måde. Og så var der mange andre grupper, der så det som et advarselstegn. De så, at Abiy kunne være hensynsløs og imod mindre grupper.
Internationalt har han få venner i Vesten, men har fået nye venner i Øst – Tyrkiet, Rusland, Kina, De forenede Arabiske Emirater, der giver militær og diplomatisk støtte.”
Både regeringen og TDF er anklaget for at have begået grusomme overgreb mod civile – hvad er sandsynligheden for, at de kommer til at stå til regnskab?
”Hvis du kigger historisk, så er sandsynligheden lille.
Normalt sker der det, at den ene side vinder, og ansvaret dermed bliver ensidigt.
Samtidig er der i øjeblikket forsøg fra det internationale samfunds side, især fra Human Rights Watch [menneskerettighedsorganisation, red.] og FN, på at etablere en form for uafhængig mekanisme til at retsforfølge krigsforbrydelser begået under krigen. Om det vil lykkes, tvivler jeg på.”
Uanset hvordan det ender, vil befolkningen være splittet i forhold til hvem de holder med – kan der blive fred i Etiopien?
”Det hele afhænger af den militære udvikling.
Hvis den ene side bliver dominerende, på dette tidspunkt er det mest sandsynligt, at det bliver TDF, kan de være i stand til at vinde befolkningen over, nedlægge våbnene og gå tilbage til den gamle orden, før Abiy, så at sige. Så vil etiopierne skulle underkaste sig et nyt TPLF-styre – men Amhara-militserne vil nægte og fortsætte med at kæmpe. Det er best-case scenario.
Worst-case scenario er en balkanisering eller rettere en yderligere opsplitning af konflikten. Regeringshæren er meget svag, så det meste af kampene vil blive udført af regionale militser og civile.
Det største problem er, at ingen af siderne har en inkluderende politisk vision, selvom de påstår det.
Abiy siger, at vi er ét Etiopien, og at der er plads til alle, men det er ikke sandt. TPLF siger etniske rettigheder først, men forsømmer det faktum, at mange etiopiere har en pan-etiopisk tilknytning.
Ingen af parterne har et godt bud på, hvordan Etiopien kommer videre herfra. Det er det egentlige problem.”
