Asiatiske tigerfarme
Ifølge EIA (Environmental Investigation Agency) var der i 2017 cirka 200 tigerfarme i Kina, Laos, Thailand og Vietnam.
Farmene husede et sted mellem 7-8.000 tigre – cirka dobbelt så mange, som lever i den vilde natur.
Tigerknogler er blevet brugt i århundreder som en del af den traditionelle, alternative medicin i flere asiatiske lande.
Særligt Kina og Vietnam er store aftagere af tigerknogler og tiger bone glue, der fremstilles ved at koge tigrenes skelet i en trykkoger i to-tre dage.
Tigeren betragtes som truet af IUCN (International Union for the Conservation of Nature)
I dag findes der flere tigre i illegal fangenskab på såkaldte ‘tiger farms’, end der gør i den fri natur.
Særligt i asiatiske lande som Vietnam, Kina og Thailand avles tigrene, som var de landbrugsdyr med det ene formål at bruge deres skeletter og andre dele af kroppen til at fremstille ulovlige medicinske produkter, som menes at kunne behandle blandt andet gigtsygdomme.
I 2017 identificerede Environmental Investigation Agency, EIA, mere end 200 tigerfarme i Kina, Laos, Thailand og Vietnam, som husede mellem 7-8.000 tigre – mere end dobbelt så mange, som i den vilde natur.
Særlig såkaldt tiger bone glue, som er en brun harpikslignende substans, der fremstilles ved at koge tigrenes skelet i en trykkoger i to-tre dage, er ekstremt populært og en hovedårsag til, at tigrene ender deres dage i en trykkoger i vietnamesiske kældre i blandt andet provinsen Nghe An, hvor mange mindre producenter har deres anlæg. Procenterne køber tigrene som unger fra farmene, og når tigrene er store nok, slagter de dem for at bruge skelettet.
De nærmere detaljer om, hvem køberne er, og hvad der får dem til at betale op mod 15.000 dollars pr. kilo for tiger bone glue, har dog på grund af handlens ulovlige natur indtil nu ikke været videnskabeligt afdækket. Men gennem længere tids undercoverarbejde er det lykkedes Dang Vu Hoai Nam, der er PhD Fellow ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, at komme helt tæt på køberne i et nyt studie.
“Vi har blandt andet fået adgang til tennis- og golfklubber, hvor mange af køberne færdes. Køberne er den absolutte overklasse i Vietnam og typisk seniorer, som tjener cirka 15 gange så meget, som den gennemsnitlige vietnameser,” fortæller Dang Vu Hoai Nam.
Sammen med et hold af forskningsassistenter har han opsporet og gjort sig fortrolig med 228 vietnamesiske købere og brugere af tiger bone glue.
Foretrækker vilde tigre fremfor avlede
“Råmaterialerne” til tiger bone glue kommer ikke kun fra tigerfarmene, men også fra krybskytteri på vilde tigre. I fremstillingen af produktet blandes også rester af knogler fra antiloper, skjold fra skildpadder, urter og i nogle tilfælde opium. Studiet viser, at køberne typisk blander den færdige “glue” i vin eller vodka, og at de drikker blandingen dagligt.
Og som med for eksempel fisk og andre mere normale fødevarer betyder ophav af råvarer og fremstilling tilsyneladende også noget for de vietnamesiske købere af det illegale produkt, viser studiet.
“Størstedelen af de købere, vi har interviewet, foretrækker tiger bone glue fra de vilde tigre frem for de avlede, fordi de mener, at deres knogler er mere potente og dermed giver bedre behandling af forskellige knogle- og muskelsygdomme. Samtidig går køberne efter et så højt indhold af tigerknogler i blandingen som muligt,” forklarer Dang Vu Hoai Nam.
I interviewene angiver 40 procent af køberne, at de bruger tiger bone glue mod knoglerelaterede sygdomme. 32 procent siger, at de bruger det for at gavne deres generelle helbred, seks procent bruger det for at forebygge sygdomme, og fem procent for at fremme seksuel præstation.
Legalisering vil ikke hjælpe
For at komme problemet med krybskytteri til livs taler politikere og myndigheder i Vietnam og andre dele af Asien lige nu om at legalisere avl og brug af tigre til blandt andet tiger bone glue. Men ifølge Dang Vu Hoai Nam viser studiet og købernes præferencer netop, at en legalisering af tigeravl næppe vil løse problemet med ulovlig jagt.
“Selvom en legalisering træder i kraft, vil der stadig være stor efterspørgsel på de vilde tigre, da en tredjedel af de købere, vi har interviewet, fortsat helst vil købe tiger bone glue fra vilde tigre. Derfor vil en legalisering formentlig bare vil føre til et nyt sort marked,” vurderer Dang Vu Hoai Nam.
Ifølge ham handler løsningerne på problemet i højere grad om at beskytte tigrene bedre og få mere information ud til forbrugerne af det ulovlige produkt.
“Frem for en legalisering bør de udsatte lande investere mere i naturlige habitater til tigrene, styrkelse af politi og parkbetjente samt informationskampagner rettet mod forbrugerne for at pege dem i retning af andre behandlingsalternativer, der er mere bæredygtige end lige tigerknogler,” slutter Dang Vu Hoai Nam.
Michael Skov Jensen er journalist på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.
Denne artikel er oprindelig bragt på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets, Københavns Universitet, hjemmeside. Den bringes i Globalnyt efter aftale.