Det er yderst sjældent, at der er protester i Kasakhstan. Der bliver normalt slået hårdt ned på urostiftere i den autoritære centralasiatiske stat. Men i denne uge har protesterne i det centralasiatiske land været så massive, at præsidenten har opløst regeringen.
Det har imidlertid ikke fået protesterne til at stilne af. Demonstrationerne er antændt af energiprisernes himmelfart, beretter flere medier. De startede efter, at regeringen ophævede et prisloft på naturgas, men de er siden blevet mere politiske og rettet mod magthaverne.
“Som sådanne protester ofte gør, startede de af økonomiske årsager […], men fik hurtigt en politisk vinkel, hvor folk begyndte at kræve frie valg for lokale repræsentanter og afsættelse af regeringen,” fortæller Bruce Pannier, korrespondent for Radio Free Europe og ekspert i Centralasien, til Al Jazeera.
Rigt på olie og gas
Paradoksalt er Kasakhstan rig på energiformer som naturgas og olie, hvilket har gjort landet til et af de rigeste i Centralasien, men de stigende energipriser har altså antændt en krudttønde. Protesterne startede i den vestlige region Mangystau, hvor en stor del af udvindingen af olie og gas finder sted. Det er samme arnested som i december 2011, hvor mindst 14 demonstranter blev myrdet af politiet i en hændelse kendt som Zhanaozen massakren.
Denne gang har protesterne bredt sig til blandt andet storbyen Almaty, hvor præsidentens residens ligger, rådhuset og regeringsbygninger er blevet stormet, og lufthavnen har været lukket. Ifølge Al Jazeera råber demonstranterne nu “Shal Ket”, hvilket betyder “gamle mænd må væk.” Det er en henvisning til de magthavere, der har stået i spidsen for landet siden kommunismens fald i 90’erne.
Kasakhstan har tjent rigtig gode penge på de mange naturressourcer i landet, men magthaverne har sat sig tungt på hele økonomien. Den nuværende præsident, Kassym-Jomart Tokajev, har styret landet siden 2019, men han blev håndplukket af forgængeren, Nursultan Nazarbayev. Det er sidstnævnte, der har bygget et system, hvor de økonomiske sektorer er ejet af et dynasti med forbindelse til regimet.
“Det betyder, at Nursultan Nazarbayevs familiemedlemmer, hans døtre, som landet afskyer, hans svigersøn Timur Kulibayev har monopol på hver eneste sektor af økonomien, særligt olie og gas, og alle forstår, at dette monopol er en vigtig årsag til gaspriserne,” fortæller advokaten og menneskerettighedsforkæmperen, Bota Jardemalie til Al Jazeera. Han fik asyl i Belgien i 2013.
Kassym-Jomart Tokajev har opløst regeringen, men er ikke selv trådt tilbage. Torsdag forlyder det, at russiske styrker er kommet til Kasakhstan for at stoppe aktionerne.
Højeste priser siden det Arabiske Forår
De tårnhøje energipriser er et globalt fænomen, så der kan være uro på vej andre steder. En stigning i elpriserne fører også til stigende priser på andre produkter lige fra fødevarer til elektronik.
“Høje priser på naturgas og kul påvirker produktion of andre varer og udgør en øget risiko for prisstigninger. Produktion af gødning er blevet hæmmet af højere priser på naturgas og kul, og højere priser på gødning har øget omkostningerne ved at producere de vigtigste afgrøder til fødevarer,” lyder det fra John Baffes fra Verdensbanken.
Verdensbanken advarede i efteråret om, at prisen på kul og naturgas ikke er set højere siden 2011. Det var dengang, det Arabiske Forår for alvor tog fart, og nogle analytikere peger på, at stigende fødevarepriser var med til at udløse de voldsomme protester i Nordafrika og Mellemøsten. Verdensbanken pointerer også, at højere fødevarepriser sammen med stigningen i elpriserne kan udgøre en risiko for fødevaresikkerheden i “adskillige udviklingslande.”
Læs også: Fødevarepriserne og risikoen for social uro stiger
Når priserne stiger, bliver penge mindre værd, og der er også en betydelig bekymring for inflation i mange lande. Det er meget tydeligt eksempelvis i Tyrkiet lige for tiden, hvor præsident Receb Tayyib Erdogan er under betydelig pres, da inflationen i landet er den højeste i 19 år.
Også mange steder i Afrika mærker indbyggerne, at pengene bliver meget mindre værd. Det er særligt i de afrikanske lande, der får en stor del af deres energi fra olie, at inflationen presser sig på.
“Prisen på brændstof er noget af det mest afgørende for prisen på den mad, der lander på tallerkenen i det gennemsnitlige afrikanske hjem,” siger Patrick Obath, en økonom fra Kenya, ifølge Deutche Welle.
Vejret er en joker
IMF er optimistisk og forventede i efteråret, at elpriserne vil falde i starten af dette år, mens Verdensbanken vurderer, at strøm først vil blive billigere i anden halvdel af 2022. Det afhænger dog af flere faktorer, påpeger banken, herunder vejret.
Vejrforhold er blandt årsagerne til den voldsomme stigning i energipriserne. En usædvanlig kold periode i starten af 2021 i Europa tærrede gevaldigt på EU’s lagre af naturgas. Den blev fulgt af en ekstremt varm sommer, der kræver energi til nedkøling. Derudover var sommeren i Europa fattig på vind og regn, og dermed blev der produceret mindre energi fra vindmøller og vandkraft.
Lagrene af naturgas i EU er derfor pressede, og med endnu en kold vinter er der ikke udsigt til bedring i den nærmeste fremtid. Herefter kommer varmen langsomt til Europa, men måske også med behov for at bruge megen energi til nedkøling. Sidste år var der ekstreme varmegrader omkring Middelhavet, og den europæiske varmerekord blev slået, da termometeret ramte 48,8 grader på Sicilien.
I Mellemøsten kom temperaturen flere steder op på den anden side af de 50 grader, og i Irak var demonstranter på gaden for at protestere mod den upålidelige energiforsyning under den ulidelige hede.
Læs også: Olierige Irak mangler strøm og vil nu ty til solen
Om blot et par måneder kommer sommeren til Indien med temperaturer, der ofte kommer op i nærheden af de 50 grader. Det kræver ligeledes ventilatorer og strøm til dem at få hverdagen til at fungere.
Verdensbanken anbefaler i sin fremskrivning af elpriser, at verdens nationer mindsker deres afhængighed af fossile brændstoffer og sætter yderligere skub i omstillingen til vedvarende energi.
