I 2016 vurderede FN’s Miljøprogram (UNEP) profetisk, at pandemier fra sygdomme, der kan springe fra dyr til mennesker, er en fremtidig udfordring. Det skete i den første af en serie af rapporter ved navn Frontiers, som kigger på underbelyste grønne trusler. Nu er coronapandemien muligvis ved at rase ud, og i en spritny udgave af Frontiers peger det grønne FN-agentur igen på miljømæssige udfordringer, vi bør holde et vågent øje med.
”Frontiers-rapporten indentificerer og peger på løsninger på tre miljømæssige emner, der har behov for opmærksomhed og handling fra regeringer og den generelle offentlighed. Støjforurening i storbyer, skovbrande og fænologiske ændringer – de tre emner for denne Frontiers-rapprt – er emner, som understreger det påtrængende behov for at håndtere den tredobbelte planetære krise med klimaforandringer, forurening of tab af biodiversitet,” forklarer den danske generaldirektør for UNEP, Inger Andersen, i en pressemeddelelse.
Støj truer vores sundhed
Larm er et af de tre emner i den nye opgørelse. 12.000 mennesker dør årligt før tid, og 38.000 bliver ramt af iskæmisk hjertesygdom på grund af langvarig udsættelse for støj alene i Europa. Men støjforurening er et globalt problem, der findes i storbyer i hele verden, og udsættelse for støj i længere perioder er en stor trussel mod helbredet.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at larm fra trafikken holdes under 53 decibel om dagen og 45 decibel om natten for at undgå negative helbredsmæssige konsekvenser.
I mange byer i verden er trafikstøjen dog langt højere. Det gælder eksempelvis i Bangladesh’s hovedstad, Dhaka, hvor larmen fra trafikerede veje kan komme op på 119 decibel i løbet af en dag. Den indiske by Moradab har et støjniveau på 114 decibel, og i Afrika overstiger nigerianske Ibadan og Algiers i Algeriet 100 decibel.
Også den egyptiske hovedstad, Kairo, har en udfordring med et højt lydniveau, fortalte den egyptiske ambassadør i Kenya, Khaled Al-Abyad, ved lanceringen af rapporten.
“Støjforurening er helt klart et problem for et tæt befolket land med et højt niveau af urbanisering af Egyptens størrelse. Vi fortsætter arbejdet med tiltag for at forbedre situationen,” lød det fra diplomaten ved arrangement torsdag.
Egypterne har blandt andet oprettet lydbarrierer ved store hovedveje, sørget for at registrere lysniveauet ved målestationer og indført krav om vurderinger af støjniveau ved nye projekter. Derudover er der oprettet nye grønne pladser i storbyerne, berettede ambassadøren.
Og netop naturen kan afhjælpe støjproblemerne i storbyerne, understreger UNEP. FN-agenturet påpeger, at målet ikke er den totale stilhed, for naturens lyde kan være gavnlige for helbredet. Derfor kan naturområder med naturlige lyde i byerne lette støjpresset for beboere og gavne sundheden. Rækker med træer omkring trafikerede veje kan desuden virke som en lydbarriere og dæmpe støjniveauet med op til 12 decibel.
Klimaet forvirrer dyr og planter
Støj er også en stressfaktor for dyrelivet, og det bliver i forvejen forstyrret af klimaforandringer. Det er netop et andet emne, som UNEP peger på som en stigende trussel i den nye rapport.
Temperaturer, vejr og årstider er blevet mindre forudsigelige på grund af den globale opvarmning, og det kan være meget vanskeligt for dyr og planter at tilpasse sig ændringerne. Naturen har sin cyklus, hvor dyr og planter har tilpasset sig bestemte mønstre. Trækfuglene må tilpasse deres lange rejse med årstiderne, bestøverne må være aktive, når planterne blomstrer, og sneharen må ændre sin pels fra hvid til brun i foråret. Fænologi, hedder det med et fin ord.
Naturens rytme er imidlertid under forandring med den globale opvarmning, og dyr og planter og deres samspil har problemer med at tilpasse sig. Der er talrige eksempler på dette.
“Vi kan se, at polarbjørne i stigende grad må finde deres føde på land, og tidligere end før, fordi havis ikke længere er til stede. Derfor finder de føde i form af æg i fuglekolonier. Timingen af fuglenes avl har også flyttet sig, men ikke i tilstrækkelig grad. Så bjørnenes tidlige jagt efter føde på land kan have ødelæggende konsekvenser for disse fuglekolonier,” fortæller David da Silva, der er fungerende højkommissær for Canada i Kenya, hvor UNEP har sit hovedkvarter.
Et studie fra tidligere i år illustrerer på anden vis pointen. Dyrene migrerer på grund af stigende temperatur til koldere egne, men planterne kan ikke følge med i samme tempo. Derfor risikerer planterne at uddø, fordi dyrene ikke er der til at assistere med at sprede frø. Konsekvenser af ændringerne er, at arter risikerer at blive udryddet. Det kan tilmed få negative konsekvenser for landbruget og fødevareproduktionen.
UNEP peger på, at der må arbejdes med at bevare og gendanne naturområder, oprette økologiske korridorer mellem de grønne arealer samt øge diversiteten af gener i de enkelt arter, da arterne med de mest mangfoldige gener har den største mulighed for at tilpasse sig og overleve. Derudover skal indsatsen for at reducere udledninger af klimaskadelige gasser op i et højere gear, lyder det i Frontiers-rapporten.
En velkendt trussel tager til
En sidste udfordring, som UNEP tager op i denne udgave af rapporten, er efterhånden ret velkendt for de fleste. Sidste sommer hærgede skovbrande i store dele af verden, herunder stort set hele vejen rundt om Middelhavet.
Det viser, at ildens hærgen er et stigende problem, og det er ikke blot skove, som ilden har fat i. Brande er også blevet mere almindeligt på savannen. Mellem 2002 og 2016 var der i gennemsnit ild i et område på størrelse med EU hvert eneste år.
Brandene kan være dødbringende i områderne, men det er også en helbredsmæssig trussel for mennesker langt væk fra åstedet, hvis vinden blæser røgen deres vej. Derudover udleder de såkaldt “sort kulstof” – fine partikler som kan lægge sig på eksempelvis gletsjere og få dem til at smelte meget hurtigere end ellers.
UNEP anbefaler en større indsats for at forudsige og forhindre naturbrande, eksempelvis med satellit, radar og måling af lynnedslag. Derudover skal beredskabet til at reagere, når ilden først er brudt ud, forbedres, og oprindelige folkeslag og lokalsamfund skal inkluderes i tiltagene.
Den nye rapport, der blev lanceret torsdag er den fjerde i serien. Udover risikoen for nye pandemier, har de råbt vagt i gevær om trusler fra sand- støvstorme, afsmeltning af permafrost, syntetisk biologi og udbrud af sygdomme som følge af resistens mod antibiotika hos dyr i landbruget.
