Franske soldater trækkes ud af Mali
Så gik den ikke længere: Frankrigs præsident Emmanuel Macron har i den forgangne uge meldt ud, at den tidligere kolonimagt trækker sine militære styrker ud af Mali. Franske soldater har været til stede i det vestafrikanske land siden 2013, året efter en gruppe oprørere forsøgte at løsrive den nordlige del af landet for at lave et islamisk kalifat.
Trods massiv international tilstedeværelse og en tværregional militærenhed er det ikke lykkedes at bekæmpe jihadisterne og dæmpe urolighederne, der i stedet er taget til i styrke, er blevet mere komplekse og også har spredt sig til de omkringliggende lande. Særligt Niger og Burkina Faso er hårdt ramt.
I en pressemeddelelse fremgår det, at tilbagetrækningen skyldes ”flere forhindringer” fra militærjuntaen, der siden august 2020 har haft magten i landet, og at vilkårene ikke længere var til, at Frankrig kunne operere i Mali. Det skriver France24.
Udmeldingen kommer, blot et par uger efter at nyligt ankomne danske soldater fik at vide af militærregeringen i Mali, at de ikke var velkomne. Siden blev den franske ambassadør i Mali bedt om at pakke sammen og rejse hjem.
Tilbagetrækningen omfatter 2.400 franske soldater – et lignende antal er allerede blevet trukket hjem siden i sommer, hvor Frankrig annoncerede enden på den hidtidige Operation Barkhane og en neddrosling af sin tilstedeværelse i landet – foruden en mindre europæisk styrke, der blev indsat i 2020.
Det bliver dog langt fra et fransk exit fra hele regionen. Franske topchefer er i dialog med Malis nabolande Mali og Niger, hvilket kunne tyde på, at indsatsen fortsætter derfra.
Den store bekymring går på, hvordan det vil påvirke sikkerhedssituationen i Vestafrika, hvor man nu er begyndt at kigge ud over epicentret – Mali, Niger og Burkina Faso – til de såkaldte Littoral-lande lands Guineabugten. Her har man registereret øget islamistisk aktivitet langs de nordlige grænser i både Benin og Elfenbenskysten.
Fijianske præster vil ikke vaccineres og siger op
I juni sidste år annoncerede myndighederne i Fiji vaccinepligt blandt offentlig ansatte – populært kendt som ”no jab, no job”, altså “intet stik, intet job”.
Det har nu fået en gruppe på 11 præster til at sige op, fordi de ikke ønsker at blive vaccineret.
Præsterne er fra Metodistkirken, der er det største kristne trossamfund i østaten. 36,5 procent af den knap 900.000 store befolkning er metodister, herunder to tredjedele af Fijis oprindelige befolkning.
Det er ikke første gang, at præster responderer på vaccinationskravet ved at trække sig. I september gjaldt det ti præster fra Christian Mission Fellowship Church. Dengang lød det fra chefen for Metodistkirken, pastor Wilfred Regunamada, at ingen præster var blevet afskediget, men at ikke-vaccinerede præster var blevet bedt om ikke at deltage i kirkelige aktiviteter og blive hjemme, til de havde fået vaccinen.
”Kirkens standpunkt er først og fremmest at sikre medlemmernes sikkerhed, hvilket betyder, at dens præster, folkets tjenere, skal vaccineres,” sagde han. Nu har 11 præster altså taget konsekvensen og selv sagt op.
92 procent af den voksne fijianske befolkning er vaccineret.
Det er Radio New Zealand, der bringer den historie.
Tibetanske munde i et kloster i den kinesiske Qinghai-provins. 28. oktober 2017.
Foto: Eric Lafforgue/Art In All Of Us/Corbis via Getty Images
Kinesisk overvågningshold i tibetansk kloster
Kina har intensiveret undertrykkelsen af tibetanske buddhistiske institutioner, og nu er en kinesisk overvågningsenhed – angiveligt for første gang – begyndt at operere inde fra et tibetansk kloster.
Det siger en tibetansk kilde til Radio Free Asia. Kilden lever i eksil, men har kendskab til situationen, skriver mediet.
Det drejer sig om klosteret Palyul Thartang Gonchen Monastery, der ligger i den kinesiske Qinghai-provins.
Kilden fortæller, at et overvågningshold længe har opereret uden for klosterets mure, men nu også har opsat en enhed inde i klosteret, hvor et medlem af enheden ”gransker munkene og deres daglige aktiviteter” døgnet rundt, lyder det.
“Kinesiske myndigheder har også installeret en bestemt app på deres (munkenes, red.) mobiltelefoner for at identificere og spore deres samtaler, så det er ikke sikkert for dem at kommunikere med tibetanere i eksil,” siger kilden.
Siden en opstand i Tibet i 2008 har kinesiske myndigheder også opsat politistationer og kaserner uden for klostre i Tibet, skriver Radio Free Asia.
Som præsident for Honduras ankommer Juan Orlando Hernández til det store klimatopmøde COP26 i Glasgow 1. november 2021. Få måneder efter, i midten af februar, blev han anholdt, anklaget for narkotikasmugling.
Foto: Phil Noble - Pool/Getty Images
Honduras’ tidligere præsident er anholdt for narkosmugling
Det blev også ugen, hvor Juan Orlando Hernández – tidligere præsident i Honduras – blev arresteret i sit hjem. Anholdelsen skete som følge af en udleveringsanmodning fra USA, og det er nu op til Honduras’ Højesteret at afgøre, om 53-årige Hernández skal udleveres.
Anklagerne mod den tidligere præsident omfatter narkotikasmugling og våbenbrug i forbindelse med smuglingen.
I et brev, der er lækket til pressen, skriver den amerikanske ambassade til regeringen i det latinamerikanske land, at Hernández skule have været involveret i en ”en voldelig sammensværgelse om at modtage forsendelser af flere tons kokain sendt til Honduras fra Colombia og Venezuela”. Han skulle også have modtaget millioner af dollars i bestikkelse fra narkotikaorganisationer i flere lande.
Det er ikke engang én måned siden, at Juan Orlando Hernández forlod posten som præsident i Honduras efter otte år ved magten. Magtskiftet har fået stor medieomtale, da den nye præsident for første gang i landet historie er en kvinde, nemlig den 62-årige Xiomara Castro de Zelaya.
Det er Voice of America, der bringer den nyhed.
