Mange udviklingslande er ved at drukne i gæld. Men samtidigt er der behov for, at alle verdens nationer beskytter natur og reducerer udledninger af drivhusgasser. Det kan blive en win-win situation, mener mange forskere og gældsplagede nationer.
De ønsker, at rige lande eftergiver gæld til gengæld for indsatser for klima og natur. Det gælder også den nyindsatte præsident i Colombia, Gustavo Petro.
“Jeg foreslår for menneskeheden, at vi udveksler ekstern gæld for de interne udgifter til at redde og gendanne vores regnskov, skove og vådområder,” lød det fra den nyvalgte præsident i indsættelsestalen i sidste uge, skriver Climate Home.
Skovhugst er steget med fredsaftale
Gustavo Petro har tidligere lovet at kæmpe for en grøn omstilling i Colombia. Han ønsker blandt andet, at gøre landet mindre afhængigt af olieindtægter. Det kan blive en vanskelig opgave, da olie udgør 23 procent af Colombias eksport, når der samtidigt skal høvles af på gælden, der er steget til 195 milliarder dollars i 2021.
Samtidigt er afskovningen steget i Colombia, der rummer omkring 10 procent af den gigantiske Amazonas-regnskov. Ifølge tal fra Global Forest Watch, der overvåger den globale skovhugst med data fra satellitter, mistede Colombia 129.000 hektar oprindelig skov i 2021. Det svarer til et område, der er lidt over dobbelt så stort som Bornholm.
Afskovningen er steget i Colombia efter indgåelsen af fredsaftalen med den militante oprørsgruppe FARC. Eksperter peger på, det skyldes, at oprørsgruppen har nedlagt våbnene og forladt de skove, som de tidligere gemte sig i. Siden da er forskellige andre grupper rykket ind, og de hugger skov ned illegalt.
Colombia har et mål om helt at bremse skovhugst i 2030. Det indgår i landets klimaplan under Paris-aftalen, der blev sendt til FN af den tidligere regering. Målet er betinget af støtte fra udlandet. Lande som Norge, Tyskland og Storbritannien har lovet betaling for konkrete og dokumenterede resultater med at få reduceret skovhugsten. Norge har allerede betalt 247 millioner kroner for konkrete resultater med at bevare skov, og har lovet op til 300 millioner kroner mere frem til 2025 til indsatsen.
Læs også: Skov er nøglen i Colombias styrkede klimamål
Gældskrisen kradser
Der kan imidlertid komme mange flere penge til naturbevarelse og klimaindsatser, hvis man åbner for at hente pengene i gæld. Den er nemlig ikke blevet mindre af coronakrisen. Ifølge Verdensbanken steg lavindkomstlandenes gæld i 2020 således med 12 procent til en ny rekord på i alt 860 milliarder dollars – det svarer til 6 billioner eller 6.000 milliarder danske kroner.
Eftergivelse af gæld for natur- og klimaindsatser – debt for climate and nature swaps, som det kaldes på engelsk – kan dermed slå to fluer med et smæk. En gældskrise for udviklingslande, som blandt andre Verdensbanken har advaret om, kan afværges, samtidigt med, at natur og skov bliver bevaret, og de klimaskadelige udledninger bliver reduceret.
Mange af de gældsplagede lande rummer en rig og unik natur. Colombia er blandt de 17 lande, som kaldes “megadiverse”, fordi de rummer en meget høj grad af biodiversitet. Også Ecuador er med på den eksklusive liste. Her præsenterede landets præsident, Guillermo Lasso, et forslag om at oprette et beskyttet område ved Galapagosøerne på 60.000 kvadratkilometer i bytte for eftergivelse af gæld ved det seneste klimatopmøde under FN i efteråret.
Læs også: Ecuador vil bytte gæld for fredning ved Galapagos
Også de små ønationer, forskere og aktivister har presset på for at få skub i projekter med eftergivelse af gæld for natur- og klimaindsatser. Internationale donorer og institutioner som Den Internationale Valutafond og Verdensbanken har imidlertid været tøvende med at bytte gæld for natur- og klimaindsatser i stor stil. Der har dog været små projekter, hvor gældseftergivelse er gået til natur og klima i blandt andet Seychellerne og Belize.
