2 år siden
-
14:59
Iran: Brand i berygtet fængsel koster otte indsatte livet
Otte indsatte i Evin-fængslet er døde efter en brand i lørdags. Det meddeler den iranske regering ifølge AP, efter de første meldinger lød på halvt så mange ofre.
Evin-fængslet, der ligger i den nordlige del af hovedstaden Teheran, er berygtet for at huse mange politiske fanger, særligt regeringskritikere og demokratiforkæmpere.
Hvordan branden startede, er endnu uvist. En statslig tv-station rapporterede, at branden startede i et syværksted. Men videoer på internettet skulle angiveligt vise kaotiske tilstande med tiltagende flammer, fængselssirener for fuld udblæsning, skudsalver og grupper af indsatte, der råber ‘død over diktatoren’.
Mostafa Nili, en advokat for flere af fængslets politiske fanger, har udtalt til den reformistiske iranske avis Etemad, at branden brød ud i en af de afdelinger, der huser flere af hans klienter. Ifølge advokaten blev politiske fanger i en anden afdeling pacificeret med tåregas under branden.
Voldsomme demonstrationer mod Irans religiøse styre raser stadig, mere end en måned efter protesterne begyndte som reaktion på, den 22-årige kvinde Mahsa Amini døde i moralpolitiets varetægt.
-
11:10
Gates Fonden giver ni milliarder til at udrydde polio
Bill and Melinda Gates Foundation har lovet en donation på hele 9,156 milliarder kroner til indsatsen for at udrydde polio på verdensplan. Den tunge pose penge blev annonceret under optakten til World Health Summit-konferencen, der åbnede i Berlin i går og fortsætter til i morgen.
“Det er inden for rækkevidde at udrydde polio,” siger Bill Gates. “Men på trods af hvor langt vi er kommet, er sygdommen stadig en trussel. Hvis vi arbejder sammen, kan verden sætte en stopper for denne sygdom.”
Læs også: Gates Fonden uddeler 20 milliarder kroner mere om året, men ekspert er skeptisk
Pengene, der går til organisationen Global Polio Eradication Initiative (GPEI), skal først og fremmest bruges på at stoppe såkaldt vild polio i Pakistan og Afghanistan – de sidste to lande, hvor sygdommen stadig er endemisk.
Virusinfektionen, der kan give lammelse, er stort set udryddet i naturen, siden vacciner blev bredt udbredt i 50’erne og 60’erne. Men vacciner med bestanddele af aktiv virus står nu for flere smittetilfælde end den oprindelige virus, og det er ligeledes et af de store punkter i strategien for at udrydde sygdommen permanent, som Gates Fonden støtter.
2 år siden
-
17:00
Sverige dropper 1-procentmål og gør bistand til politisk værktøj
Sveriges kommende regering skrotter, ligesom Norge netop har gjort det, sit længe fastsatte mål om at bruge én procent af landets bruttonationalindkomst (BNI) på udviklingsbistand, skriver det svenske medie Aftonbladet.
Hvor stor reduktionen bliver, vil ifølge den kommende statsminister Ulf Kristersson først fremgå af det kommende finanslovsforslag.
“Det bliver reduceret,” siger Moderaternes leder Ulf Kristersson på et fælles pressemøde med Kristendemokraternes Ebba Busch, Liberalernes Johan Pehrson og Sverigedemokraternes Jimmie Åkesson.
“Sverige er fortsat et af verdens førende bistandslande, nu med et tydeligere fokus på vores nærområde af frygtelige årsager,” siger Ulf Kristersson med refererence til krigen i Ukraine.
På pressemødet slog den nye regering i øvrigt fast, at den svenske bistand fremover vil være et redskab til at reducere irregulær migration og sikre frivillig tilbagesendelse for afviste asylansøgere – blandt andet ved at stille krav om, at et bistandsmodtagerland tager imod migrantborgere, der ikke må opholde sig i Sverige.
Læs også: Norge stiger ned fra bistands-tinden
-
15:29
Irak vælger præsident efter et års parlamentarisk krise
I torsdags udpegede det irakiske parlament en ny præsident, Abdul Latif Rashid, skriver Al-Jazeera. Den 78-årige ingeniør, der var minister for vandressourcer fra 2003 til 2010, skal nu forsøge at afslutte det seneste års parlamentariske dødvande.
Efter valget af den nye præsident blev Mohammed Shia al-Sudani udpeget til premierminister. Han en del af den iransk-støttede koalition, og det bliver hans opgave at danne en regering, hvilket Irak ikke har haft siden parlamentsvalget 10. oktober sidste år.
Her vandt den religiøse militsleder Moqtada al-Sadr 73 ud af 329 sæder, men det lykkedes ham ikke at danne en regering, efter han offentligt afslog at inkludere partier med støtte fra Iran. I stedet frasagde han i juni sin valgsejr, trak de valgte parlamentarikere ud af forsamlingen og anstiftede voldelige uroligheder i Baghdad, der kostede mindst 21 personer livet og mere end 250 tilskadekomne i løbet af et døgn.
I Iraks politiske system er det op til kurdiske grupper at nominere præsidentkandidater, premierministerposten er shiaernes ansvar, og formanden for parlamentet er sunniernes.
Hvis det skal lykkes de nyudnævnte magthavere at danne regering, kræver det stadig, at de vinder opbakning blandt nogle af al-Sadrs støtter.
-
14:22
EU åbner det første nødhjælpslager i Latinamerika
Hjælpen skal hurtigere ud, når nøden er størst. Det er tanken bag et nyt initiativ for nødhjælp fra EU-kommissionen, hvor man vil åbne et nødhjælpscenter i Panama. Det bliver EU’s første regionale nødhjælpscenter uden for Europas grænser. Centeret vil indeholde udstyr til nødhjælp som shelters, førstehjælpssæt, fødevarer og hygiejnemidler, og det kan dermed leveres direkte, når der er behov. Kommissionen forventer, at det vil betyde en meget hurtigere indsats i tilfælde af katastrofer.
“Vi forventer, at det vil sætte yderligere fart på levering af nødhjælp i en af de regioner i verden, der er mest udsat for naturkatastrofer,” lyder det i pressemeddelelsen fra Kommissionen.
Det nye initiativ vil få vigtig støtte af et nyt regionalt datacenter i Latinamerika, der bygger på overvågning af EU’s satelitprogram, Copernicus. Det nye tiltag blev præsenteret af EU-kommissær for krisestyring, Janez Lenarčič under et besøg i Panama i denne uge. Han kunne samtidigt løfte sløret for ny humanitær støtte til Latinamerika på lidt over en milliard kroner for 2022.
-
11:59
Børnenes U-landskalender lanceret og fejrer 60 års jubilæum
Børnenes u-landskalender blev igen i år lanceret med DR Ultra og DR Ramasjang, mens Isam B har lavet årets sang.
Foto: PressefotoBørnenes u-landskalender blev igen i år lanceret med DR Ultra og DR Ramasjang, mens Isam B har lavet årets sang. Pressefoto I seks årtier har Børnenes U-landskalender været mange danske børns indgang til forhold i andre lande, og i år er ikke en undtagelse.
Dette års U-landskalender blev lanceret onsdag. I år er det IMS (International Media Support), der er partner med DR og Udenrigsministeriet om det omfattende undervisningsmateriale, som op mod 1000 danske skoler bruger.
Overskuddet fra salget af pap-kalenderen går til IMS, og til et projekt, hvor børn og unge i Tunesien bliver uddannet i at lave nyheder fra deres egen by. De tunesiske børnereportere lærer om frihedsrettigheder, og får redskaber til selv at producere journalistik og lade deres stemme blive hørt.
”Vi er virkelig glade for at være med i et projekt, som både giver tunesiske børn journalistiske værktøjer, de kan bruge i deres lokalsamfund, og ikke mindst tager et vigtigt emne op for danske børn i de mindste klasser. Vi har nemlig brug for, at børn helt fra de begynder at møde nyheder og tage de første skridt på YouTube eller sociale medier, har en sund kritisk sans. Digital dannelse og medieforståelse er afgørende færdigheder i en verden, hvor krig ikke bare er krig, men også en informationskrig. Retten til information og ytringsfrihed er basale menneskerettigheder, og det afspejler IMS’ engagement i Børnenes U-landskalender,” siger Jesper Højberg, IMS direktør.
Kalenderens 60-års jubilæum markeres i den kommende tid med udstillinger over hele landet – blandt andet kan du opleve U-landskalenderen gennem tiden i DR Byen i forbindelse med Kulturnatten i dag.
2 år siden
-
16:17
Indien tager store skridt mod en grøn energisektor frem mod 2030
Indiens vedvarende energisektor er i kraftig vækst. Det er konklusionen i en ny rapport fra analyseinstituttet The Institute for Energy Economics and Financial Analysis (IEEFA).
Verdens næststørste land, når det kommer til befolkningstal, har planer om at tilføje 35 til 40 gigawatt vedvarende energi årligt frem mod 2030. Det er nok til at sætte strøm til 30 millioner hjem om året.
Indien er ifølge IEEFA verdens tredjemest energiforbrugende land, og landets samlede energikapacitet udgøres i dag af 59 procent fossile brændsler. I 2030 forventes det tal at være nede på 31,6 procent. I Regeringens egen fremskrivning vil der sågar være 20 procent mere vedvarende energi.
“Selvom der var forstyrrelser på Indiens vedvarende energirejse blandt andet på grund af krigen i Europa, har Indien store planer,” siger Vibhuti Garg til nyhedsbureauet AP. Han medforfatter af rapporten og senior energispecialist hos IEEFA. “Indien er energisulten, og denne sult vil kun stige med vores økonomiske vækst og befolkningstilvækst.”
2 år siden
-
15:00
Japan ophæver sidste restriktioner og åbner igen for masseturisme
Japan har længe brystet sig med en af verdens strengeste Covid-19 grænsekontroller, men nu er det forbi.
Landet har fjernet adgangsloftet på 50.000 personer og droppet kravet om, at turister skal rejse som en del af rejsegrupper ledsaget af guides, skriver Kyodo News.
Premierminister Fumio Kishida regner med, at den genstartede turisme kan hjælpe med at sætte gang i den hårdtprøvet japanske økonomi.
Kishida sagde i sidste uge, at landet sigter mod at indtjene, hvad der svarer til 34,5 milliarder dollars i årlige turistindtægter, skriver The Guardian.
Glæden over turisternes mulige tilbagevenden dæmpes dog af en stor mangel på arbejdskraft på hotellerne samt en frygt for, at oversøiske besøgende ikke vil bære ansigtsmasker og overholde andre almindelige infektionskontroller i Japan.
Indtil videre er en halv million turister kommet til Japan i 2022, sammenlignet med 31,8 millioner i 2019.
-
10:55
Israel og Libanon enige om ‘historisk’ maritim grænseaftale
Israel og Libanon indgik 11. oktober en aftale om et udkast til en maritim grænseaftale. De forhandlende parter siger, at der er indgået en tilfredsstillende aftale, som vil blive officielt underskrevet snart, skriver det israelske medie Haaretz.
Begge sider af forhandlingsbordet samt de amerikanske mæglere kalder aftalen om at afslutte den langvarige maritime grænsekonflikt i den gasrige Middelhavsregion for historisk.
Aftalen er lavet for at skabe sikkerhed og større økonomiske tryghed i begge lande. Den kan dæmpe den territoriale strid i den østlige spids af Middelhavet, men vil ikke berøre landegrænserne.
Den libanesiske militære organisation Hizbollah, som er støttet af Iran, har sagt, at den vil acceptere den libanesiske regerings holdning, men meddeler samtidigt, at den forholder sig kritisk, indtil aftalen officielt er underskrevet.
Israels tidligere premierminister Benjamin Netanyahu, beskriver aftalen som en overgivelse til Hizbollah og meddeler, at hvis han bliver genvalgt, vil han ikke tøve med at bryde den.
-
10:08
29 af 32 stater i Mexico godkender nu ægteskab mellem samme køn
Den Mexicanske delstat, staten Mexico, vedtog den 11. oktober en lovliggørelsen af ægteskab mellem samme køn. Staten er Mexicos største og dækker blandt andet over størstedelen af Mexico City.
De eneste mexicanske stater uden retten til ægteskab for samme køn er nu den nordlige grænsestat Tamaulipas, golfkyststaten Tabasco og den sydlige delstat Guerrero.
Retten til ægteskab mellem køn blev første gang vedtaget i Mexico 21. december 2009 og trådte i kraft 4. marts 2010. Landet var det første i hele Latinamerika, men blev kort efter fulgt op af Argentina som lovligjorde det i juli 2010.
Mexico, Brasilien og Argentina topper Latinamerika i antallet af homoseksuelle ægteskaber, skriver ABC News.
2 år siden
-
14:20
Ny analyse: Største modtager af dansk udviklingsbistand er… Danmark
Finansloven for 2023 står i krigens og klimaets tegn, sagde udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) da han præsenterede den del af finanslovsforslaget for 2023, der handler om det danske udviklingssamarbejde. Men det er mere dækkende at sige, at det danske udviklingssamarbejde står i danske interessers tegn.
Så skarpt udtrykkes det i analysen af finanslovsforslaget, som journalist Jesper Heldgaard har udført for Timbuktu Fonden.
Det skyldes blandt andet, at der er sat tre milliarder kroner af til at dække udgifter i forbindelse med modtagelse af flygtninge.
”Danmark først”, som er titlen på analysen, stiller skarpt på, om finanslovsforslaget for 2023 giver grund til at dele bekymringen for, om fremtidens danske udviklingssamarbejde skal handle mere om danske end klodens fattiges interesser.
Analysen bliver præsenteret og diskuteret torsdag den 13. oktober kl. 16.30 – 18.30 ved et arrangement hos Folkekirkens Nødhjælp. Her kan man blandt andre møde Anne Mette Kjær, professor ved Aarhus Universitet, som vil sætte analysen i perspektiv. Læs mere om arrangementet her.
-
9:29
Iranske protester breder sig til vigtig olieindustri
Arbejdere på flere af Irans raffinaderier for landets vigtige olie- og naturgasproduktion demonstrerede mandag over den 22-årige kurdisk iranske kvinde Mahsa Aminis død i det iranske moralpolitis varetægt.
The Wall Street Journal reporterer om, at arbejdere på et anlæg i byen Asaluyeh i den olierige provins Bushehr ved Den Persiske Golf har etableret vejblokader og demonstrerer med ordene “Frygt ikke, vi står sammen” og “død over diktatoren”.
Demonstrationerne har også ramt byen Abadan i det sydvestlige Iran og markerer for første gang, at de landsdækkende protester har spredt sig til en industri, som er så vigtig for landets længe sanktionerede økonomi. Før dette har det primært været små forretninger, som har lukket deres butikker i sympati med protesterne.
Irans regering har ikke lavet nogen officiel udtalelse i forbindelse med strejken på raffinaderierne, men det semiofficielle nyhedsbureau Tasnim har beskrevet episoderne som en strid over lønvilkår, som involverer 700 medarbejdere.
2 år siden
-
11:15
Malaysias premierminister opløser parlamentet og varsler valg
Den malaysiske premierminister, Ismail Sabri Yaakob fra partiet United Malays National Organanization (UMNO), har mandag morgen annonceret, at han har været hos kongen for at opløse parlamentet, hvilket ifølge Malaysisk lov betyder, at der skal afholdes valg inden for 60 dage.
Regeringen vil prøve på, at kapitaliserer på en række gode meningsmålinger samt en svækket opposition i håbet om at styrke sit mandat, skriver Bloomberg.
Både oppositionspolitikere og regerende politikere har protesteret mod at afholde valg i regntiden, som begynder i november. Oversvømmelser på samme tid sidste år førte til næsten 50 døde evakuering af 400.000 og resulterede i et økonomisk tab på 1,4 milliarder dollars.
UMNO-formand Ahmad Zahid Hamidi har sagt, at partiet ønsker et større mandat, selv hvis det betyder, at man skal føre kampagne gennem oversvømmelserne, der forventes at ramme Malaysia i de kommende måneder.
-
9:37
Haitis regering klar til at bede udenlandske styrker om hjælp
Haitis regering er blevet enige om at anmode om hjælp fra udenlandske væbnede styrker for at bekæmpe den kaos, som demonstranter og væbnede bander over de seneste måneder har skabt i østaten.
Situationen har lammet landet, og forsyningerne af vand, brændstof og basisvarer svinder ifølge et officiel dokument ind, skriver AP. Dokumentet er underskrevet af premierminister Ariel Henry og 18 toppolitikere, og det understreger, at de er alarmerede over “risikoen for en stor humanitær krise”.
Desuden giver det Henry mandat til at anmode om hjælp fra internationale partneres “øjeblikkelige indsættelse af specialiserede væbnede styrker i tilstrækkeligt omfang” for at stoppe krisen.
Det er endnu ikke klart, om anmodningen formelt er blevet udsendt, hvem den indbefatter og om den skal resultere i aktiveringen af FN’s fredsbevarende styrker. FNs har tidligere haft en fredsbevarende mission i 11 år, som endte for fem år siden.
Læs også: Civile fanges i Haitis bandevold: FN vil lukke for våbenimport
2 år siden
-
14:35
Nobels Fredspris går til Østeuropæiske civilsamfund
Nobels Fredspris er i år gået til modige mennesker i Østeuropa – en demokratiforkæmper i Belarus, en russisk menneskeretsorganisation og et ukrainsk center for menneskerettigheder og demokrati.
Ales Bialiatski var i 1980’erne en af initiativtagerne til demokratibevægelsen i Belarus og har stædigt arbejdet for demokrati og en fredelig udvikling lige siden. Han har dokumenteret myndighedernes overgreb og tortur af politiske fanger og sad fængslet for sit arbejde fra 2011 til 2014 og igen – og uden rettergang – siden 2020.
Memorial blev stiftet af menneskeretsaktivister i den daværende Sovjetunion for at sikre, at det kommunistiske regimes undertrykkelse aldrig ville blive glemt. Siden voksede Memorial til at være den største menneskeretsorganisation i Rusland. Organisationen samler oplysninger om overgreb, fortidige og nutidige, og for mindre end et år siden besluttede myndighederne, at dokumentationscentret skulle lukkes og organisationen opløses. Folkene bag Memorial nægter at give op.
Centret for Borgerfrihed blev grundlagt i Kyiv I 2007 for at promovere menneskerettigheder og demokrati i Ukraine. I år er centrets fokus blevet flyttet fra arbejdet med at udvikle Ukraine til lov-baseret demokrati til at dokumentere russiske krigsforbrydelser mod den ukrainske civilbefolkning. Sammen med internationale partnere er sigtet at holde de skyldige ansvarlige for deres handlinger.
-
13:52
Foreninger kan se frem til færre krav fra bankerne
Mange foreninger kan fremover slippe for nogle af de krævende kontrol- og dokumentationskrav, de har været underlagt fra bankernes side. Det skriver DUF og en række civilsamfundsorganisationer i dag.
I et forsøg på at begrænse terrorfinansiering og hvidvask af penge har myndighederne siden 2019 krævet af bankerne, at de skulle gennemføre grundig kontrol med kunderne. Det har betydet, at der i foreningerne er blevet brugt mange ressourcer på at dokumentere, at de har rent mel i posen for at få lov at have en bankkonto.
Konkret bliver foreningerne bedt om at levere blandt andet detaljeret information om alle bestyrelsesmedlemmer, generalforsamlingsreferat og vedtægter. Nogle banker har derfor fravalgt at have foreninger som kunder. Og de mange krav har slukket for motivationen i flere af de frivilligt drevne foreninger, som Globalnyt beskrev det i april 2021.
Alle har tilsyneladende været enige om, at det var meget uhensigtsmæssigt. Efter en del forarbejde er Finanstilsynet nu kommet med nye vejledninger, som giver bankerne mulighed for at lade foreningerne slippe nemmere gennem bureaukratiet.
-
12:19
Indiens grove straffe mod muslimer tager til
Myndighederne i Indien benytter sig i stigende grad af grove straffe mod muslimer, skriver Human Rights Watch.
I flere indiske stater, der er styret af det hindunationalistiske parti Bharatiya Janata, har myndighederne ulovligt revet muslimske hjem og ejendomme ned, ligesom muslimske mænd er blevet pisket offentligt, i begge tilfælde som straf for at have forstyrret hinduistiske festivaler.
Under hinduernes festligheder marcherede bevæbnede mænd gennem muslimske kvarterer. De hinduistiske mænd råbte anti-muslimske slogans foran moskeer, mens politiet undlod at gribe ind.
Myndighederne har retfærdiggjort nedrivningerne med, at strukturerne var ulovlige. Men deres handlinger og udtalelser indikerer ifølge Human Rights Watch, at ødelæggelsen var tænkt som en kollektiv afstraffelse for muslimer.
-
11:37
FN’s Menneskerettighedsråd afviser at debattere Kinas behandling af uighurerne
Et lille flertal af landene i FN’s Menneskerettighedsråd har afvist et forslag om at debattere Kinas påståede overgreb mod det muslimske mindretal, uighurerne, i Xinjiang provinsen.
Læs mere her: ’Folkedrab’ i Kina – hvad kan det internationale samfund stille op?
Af de 47 medlemmer i rådet stemte 19 imod, 17 for og yderligere 11 medlemmer undlod at stemme.
Forslaget om at starte en debat om situationen kom på baggrund af den afgående FN-rettighedschef Michelle Bachelets rapport, der pegede på mulige forbrydelser mod menneskeheden i Xinjiang.
Afstemningen i menneskerettighedsrådets udfald vedrørende “Debat om menneskerettighedssituationen i Xinjiang, uighuernes autonome Region i Kina.” 2 år siden
-
14:51
Masseskyderi i Thailandsk børnehave
En tidligere-politimand har dræbt mindst 38 mennesker i et angreb på en børnehave i det nordøstlige Thailand, skriver BBC.
Mindst 22 børn var blandt de døde i massedrabet, som fandt sted i byen Utthai Sawan. Nogle ofre i alderen helt ned til to år blev angrebet, mens de sov.
Efter angrebet flygtede moderen fra stedet, hvorefter han tog hjem og dræbte sin kone og barn, inden han tog sit eget liv, fortæller det Thailandske politi.
Manden bag massakren, er blevet identificeret som 34-årige Panya Kamrab som tilbage i juni blev fyret som politimand grundet et stofmisbrug.
-
14:10
Afghanistans økonomi er smuldret på 12 måneder med Taliban
Et år efter Taliban indtagelse af Kabul er et årtis økonomiske gevinster forsvundet, og Afghanistans økonomi står et sted, som den humanitære bistand ikke længere kan løse. Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra FN’s Udviklingsprogram (UNDP).
De sidste 12 måneder med talibansk styre har betydet en massiv økonomisk nedgang og et ødelagt bank- og finanssystem.
Piger er nægtet adgang til uddannelse, og deres mobilitet og deltagelse i økonomien er stærkt begrænset. UNDP’s analyse forudsiger, at kvinders manglende arbejdskraft kan resultere i et økonomisk tab på op til en milliard dollars, svarende til fem procent af landets BNP.
Afghanistans økonomi er længe blevet holdt i live af en massiv international bistand, som tegner sig for 75 procent af de samlede offentlige udgifter. Efter Talibans magtovertagelse har flere udenlandske donorer stoppet sin bistand.
Den humanitære hjælp, som var afgørende for at redde liv sidste vinter, vil ikke række denne gang. Der er brug for bæredygtige løsninger som, funktionsdygtige lokale markeder, pålidelige energiforsyninger og et sundhed og uddannelsessystem der virker, skriver FN i rapporten.
-
11:50
COP27-vært Egypten kritiserer Storbritannien for at trække sig fra klimadagsordenen
Den egyptiske regering, der er vært for det næste FN-klimatopmøde, COP27, kritiserer Storbritannien for at nøle med den globale klimadagsorden og den fælles forpligtelse om at nå net-zero. FN definerer net-zero som et lands forpligtelse til ikke at udlede mere CO2, end naturen kan absorbere.
Egypternes bekymring kommer på baggrund af beslutninger taget af den nye premierminister Liz Truss, skriver The Guardian.
Selvom Truss siger, hun støtter net-zero målet, er der skepsis blandt klimaforkæmpere, da hun blandt andet har bebudet mere end 100 nye licenser til olie og gas i Nordsøen.
Det er stadig ikke sikkert, at premierministeren vil deltage i COP27. Et fravær vil blive set som en stor kritik af de Egyptiske værter. Liz Truss skulle angiveligt have frarådet Kong Charles III at deltage i årets COP-møde, hvilket han ellers plejer at gøre, skriver The Times. Buckingham Palace har bekræftet, at monarchen ikke deltager.
Storbritanniens tøvende engagement i forhold til COP27 kunne meget vel skyldes at Egypten i skrivende stund har den britiske-egyptiske politiske aktivist Alaa Abd El-Fattah, fængslet. Truss advokeret offentligt for Abd El-Fattah’s løsladelse da hun var udenrigsminister. Det skriver The Guardian
2 år siden
-
13:41
Sudan risikerer at tabe hel generation på gulvet
Naturkatastrofer og konflikter i Sudan betyder, at en tredjedel af børnene slet ikke går i skole, og at næsten alle børn i skolealderen går glip af uddannelse, enten helt eller med store opbrud, skriver The Guardian.
Oversvømmelser og angreb fra militser har ødelagt mere end 600 skoler i løbet af august og september. Skolerne i Sudan er nu ofte kun skaller af bygninger, der mangler møbler, rindende vand og toiletter.
Herudover har fattigdom, mangel på kvalificerede lærere, strejke og corona-pandemien bidraget til en dyb uddannelseskrise. Det betyder, at de børn der er i klasseværelserne, er kommet bagud med deres læring. 70 procent af de 10-årige i grundskolen kan ifølge Unicef ikke læse en simpel sætning.
En hel generation risikerer nu at vokse op fattigere end den forrige på grund af den manglende uddannelse, skriver UNICEF og Red Barnet i en fælleserklæring.
En gruppe børn spiller bold i et ødelagt klasseværelse i Sudan.
Foto: Photo by Jana Cavojska via Getty Images -
11:56
Nigeria stopper militær tilbageholdelse af børn
Nigerias regering har bekræftet, at den vil sætte en stopper for militær tilbageholdelse af børn, skriver Human Rights Watch.
Børn i det nordøstlige Nigeria er tidligere blevet tilbageholdt i et militærfængsel for deres påstået tilknytning til den væbnede gruppe Boko Haram.
I fængslerne er børnene blevet udsat for vold, at blive pakket tæt i celler sammen med hundredvis af andre og ikke at få nok mad, fortæller Human Rights Watch.
Den nigerianske regering har underskrevet en “overdragelsesprotokol” med FN, hvor det fremgår, at børn i militær varetægt skal overføres til civile myndigheder inden for syv dage med henblik på reintegration i samfundet.
Sidste år rapporterede FN, at 2.864 børn blev tilbageholdt på baggrund af lignende anklager.
-
11:09
Ækvatorialguinea vil retsforfølge Frankrig for korruption
Ækvatorialguinea har anlagt sag mod Frankrig ved Den Internationale Domstol på anklagerne om “uretmæssig tilegnelse af offentlige midler” og for at have brudt FN’s antikorruptions-traktat.
Sagen er knyttet til, at Frankrig har dømt Teodoro Nguema Obiang Mangue, søn af Ækvatorialguineas mangeårige præsident, Teodoro Obiang Nguema Mbasogo, for hvidvask og underslæb af offentlige midler.
Præsidentsønnen er anklaget for at bruge mange millioner euro i Frankrig med midler, der stammede fra korruption, underslæb og afpresning i hans land.
Den franske domstol gav Obiang Mangue en betinget dom på tre år, en bøde på 30 millioner euro, og beordrede hans ejendom, palæet på Avenue Foch i Paris til en værdi af millioner af euro, beslaglagt.
Den afrikanske nation beder domstolen om at beordre Frankrig til at tilbagegive alt den beslaglagte ejendom til Ækvatorialguinea.
-
11:06
LEGO-fonden mister sin direktør efter ét år
Anne-Birgitte Albrectsen forlader stillingen som administrerende direktør for LEGO-fonden. Det skriver hun på LinkedIn. Fonden skriver at det sker med omgående virkning.
Hun trådte til som fondens chef i september 2021 efter at have siddet i bestyrelsen i en periode.
”Jeg stopper tidligere end jeg havde forventet, fordi direktionen og jeg ikke har fundet et fælles forståelse i forhold til den form for ledelse, der er brug for i denne tid,” skriver hun blandt andet på sin LinkedIn-profil.
Anne-Birgitte Albrectsen kom til fonden fra en stilling som administrerende direktør i den store hjælpeorganisation Plan International med hovedkontor i London. Før det havde hun højtstående stillinger i FN-organisationerne UNDP og UNFPA. Alt i alt har hun arbejdet med international udvikling i mere end 30 år.
Læs også: LEGO Fonden får ny direktør
LEGO-fonden er en af de helt store i Danmark. Den har fokus på læring gennem leg. Den støtter blandt andet skoleprogrammer, forskning og arbejder blandt andet også for at udbrede kendskabet til LEGO. Fonden ejer 25 procent af familievirksomheden og har en egenkapital på omkring 15 milliarder kroner.
Globalnyts Kirsten Larsen interviewede i 2020 Anne-Birgitte Albrectsen i podcasten ’75 år med FN – hvor står vi’. Det var i episoden med titlen ‘UNICEF – for børnenes skyld’, som tegnede et portræt af FN’s børneorganisationen.
2 år siden
-
14:42
Angela Merkel tildeles FN’s flygtningepris
FN’s Højkommissariat for Flygtninge (UNCHR) uddeler årligt Nansenprisen til en person, gruppe eller organisation som anerkendelse for en ekstraordinær indsats for flygtninge, internt fordrevne og statsløse personer.
Nansenprisen 2022 går til den tidligere tyske Forbundskansler Angela Merkel for hendes ledelse, da Tyskland tog imod mere end 1,2 millioner flygtninge og asylansøgere i 2015 og 2016 under konflikten i Syrien. Det skriver UNCHR på sin hjemmeside.
Merkel blev af kommissionen anerkendt for sit lederskab, mod og medfølelse da hendes land sikrede beskyttelsen af hundredtusindvis af desperate mennesker, samt hendes bestræbelser på at finde levedygtige og langsigtede løsninger.
Nansenprisen blev etableret i 1954 og er opkaldt efter den norske polarforsker, opdagelsesrejsende, diplomat og videnskabsmand Fridtjof Nansen, som var den første højkommissær for FN’s Flygtningehøjkommissariat.
Læs også: International flygtningepris går til ngo, der hjælper i verdens værste humanitære katastrofer
Tysklands forhenværende Forbundskansler, Angela Merkels
Photo: Sean Gallup/Getty Images) 2 år siden
-
14:59
Dansk klimadokumentar vinder fornem pris
I dokumentaren Into the Ice følger publikum tre forskere på ekspedition. De skal dokumentere, hvor hurtigt indlandsisen smelter. Og det er tilsyneladende blevet en medrivende fortælling, der lykkes med at levendegøre klimakrisen.
Filmen, der er lavet af den danske dokumentarist Lars Ostenfeld, har i hvert fald netop vundet en pris ved Jackson Wild Media Award, skriver Filmmagasinet Ekko. Filmfestivalen anses for at være den fineste prisuddeling inden for naturfilmgenren.
Into the Ice åbnede årets udgave af filmfestivalen CPH:DOX i marts, hvor den også blev den mest sete film. Siden har filmen været vist på festivaler i 25 lande.
Lars Ostenfelds dokumentar er netop blevet købt af engelske BBC, ligesom den skal vises i 95 biografer i Tyskland.
-
11:31
Mystisk dødsfald i Kenyas politiske elite
En kenyansk advokat, der var tiltalt ved den internationale straffedomstol, ICC, er død under mistænkelige omstændigheder i sit hjem i Nairobi. Advokaten, Paul Gicheru, var tiltalt for at have bestukket og truet vidner i den internationale retssag mod politikeren William Ruto, som i år blev valgt til landets præsident.
William Ruto var sammen med fem andre – herunder landets senere præsident Uhuru Kenyatta – tiltalt ved ICC for at have anstiftet vold under og efter valget i 2007, hvor flere end 1.000 mennesker blev dræbt. I 2007 var Ruto undervisningsminister og Kenyatta var vicepremierminister.
Sagerne mod Kenyatta og en af de andre fem blev i 2012 droppet af anklageren, men sagerne mod Ruto og de øvrige fortsatte indtil 2016, hvor domstolen opgav sagen på grund af problemer med vidner, som blev chikaneret og truet.
Politiet i Nairobi ved endnu ikke, hvad der forårsagede Paul Gicherus død. Ifølge The Africa Report gik han i seng efter at have spist hjemme, og vågnede ikke op igen.
Det er ikke første gang at vidner og implicerede i de kenyanske sager ved ICC er døde under mistænkelige eller kriminelle omstændigheder. Den 2. januar 2015 blev Meshack Yebei fundet dræbt efter at have været forsvundet siden kort før nytår, som ICC her kommenterer. Han skulle have vidnet i sagen mod Ruto, og havde angiveligt også medvirket til at påvirke sagens andre vidner.
-
11:23
Bolsonaro overrasker og lægger op til tæt anden valgrunde
I de fleste meningsmålinger var Brasiliens nuværende præsident Jair Bolsonaro dømt ude allerede efter valgets første runde. Ifølge nogle af de mest troværdige meningsmålingsinstitutter stod den venstreorienterede rival og tidligere præsident Luiz Inácio Lula da Silva til at vinde med hele 14 procentpoint.
Nogle forudså ligefrem, at Lula kunne tage sejren allerede i første runde. Det kræver 50 procent af stemmerne og er kun sket to gange i Brasiliens demokratiske historie.
Det blev dog kun til 48,4 procent af stemmerne for Lula, men valgets store overraskelse var, at Bolsonaro hentede 43,2 procent og dermed kun har en margin på fem procentpoint til sin modstander.
“Dette er et stort nederlag for den demokratiske midte, som så sine vælgere trække mod Bolsonaro i et polariseret scenarie. Lula starter med et forspring, men det bliver ikke let for ham,” sagde Arilton Freres, direktør for meningsmålingsinstituttet Instituto Opinião til AP.
Til gengæld forløb valget i det store hele fredeligt trods stor frygt for politisk vold. Anden runde af det brasilianske valg afvikles 30. oktober.
2 år siden
-
23:18
125 dræbt i fodboldtragedie i Indonesien
125 mennesker er døde og 323 såret, efter politiet brugte tåregas mod fans, der invaderede banen efter en fodboldkamp i den indonesiske by Malang. Det oplyser de lokale myndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Det er en af de dødeligste stadiontragedier nogensinde, og verden over har fodboldklubber vist sympati og sørget for de afdøde i weekenden.
Baneinvasionen skete efter Arema FC fra den bedste indonesiske fodboldrække tabte 3-2 til Persebaya Surabaya klokken 22 lokal tid. Og selvom det internationale fodboldforbund FIFA’s sikkerhedsregler forbyder sikkerhedsfolk og politi at anvende våben og tåregas, er der blevet reporteret om omfangsrigt brug af tåregas mod baneløberne fra politiets side.
Mange ofre på det nærliggende Kanjuruhan-hospital led af traumer, åndenød og mangel på ilt på grund af det store antal mennesker på stedet, der var påvirket af gassen, udtaler hospitalschef Bobi Prabowo.
