På Cinelândia-pladsen i hjertet af Rio de Janeiro står Marianna Pinheiro med et stort smil på læben og en dåseøl i hånden. Hun er omringet af tusindvis af euforiske Lula da Silva-tilhængerne, som for få minutter siden har fået overbragt nyheden om, at Lula, som venstrefløjspolitikeren kaldes i folkemunde, er Brasiliens næste præsident. Marianna Pinheiro har aldrig været lykkeligere, siger hun til Globalnyt.
“Fantastisk, fantastisk. Jeg kan ikke tro det.”
Omkring hende er en uhæmmet ekstase brudt løs. Fremmede mennesker krammer hinanden vilkårligt, kærestepar kysser i inderlig lidenskabelighed, og voksne mænd lader glædestårerne få frit løb. Fra gigantiske højtalere gjalder Lula-sange ud over den festende folkemængde, kun overdøvet af bragene fra sporadiske kanonslag og fyrværkeri. På ensporede veje i udkanten af pladsen kæmper dyttende bilister for at passere dansende Lula-tilhængere, der ikke har i sinde at flytte sig for nogen.
For Marianna Pinheiro er fejringen først lige begyndt:
“Jeg skal drikke en masse, for vi har brug for det her. Vi har brug for at være lykkelige. Vi har haft en masse lidelse, men i nat er det tid til at fejre.”
Længere nede på pladsen er Izadora Vieira, en studerende i starten af 20’erne, mindst lige så lykkelig.
“Jeg er så glad. Lula er fucking præsident. Jeg kender ingen ord på portugisisk eller engelsk, der kan beskrive, hvor fucking glad jeg er lige nu.”
Få kilometer fra glædesrusen på Cinelândia-pladsen, er stemningen anderledes trykket. For de mange tusinde Bolsonaro-tilhængere – hovedparten iklædt Brasiliens ikoniske gule fodboldtrøje, som er blevet synonym med præsidenten – er valgnederlaget først nu ved at indfinde sig. Nogle holder sig for øjnene, mens enkelte beder en bøn til de højere magter i håbet om, at Bolsonaros nederlag blot er et midlertidigt, ondt mareridt.
Et valgdrama uden sidestykke
For Marianna Pinheiro, Izadora Viera og de tusindvis af Lula-tilhængere på Cinelândia-pladsen var valgaftenen et neglebidende drama.
Ved de sidste meningsmålinger forud for valget førte Lula med et forspring på solide fem procentpoint. Men da meningsmålingerne ved første stemmerunde i starten af oktober viste sig at undervurdere Bolsonaro, kom det ikke som den store overraskelse, at valgets anden runde blev en ufattelig tæt affære.
I Brasilien er stemmeprocessen digitaliseret, og det gav befolkningen mulighed for at følge kapløbet mellem Lula og Bolsonaro online på appen “Resultados”. Mange af Cinelândia-pladsens Lula-fans benyttede sig af den mulighed og opdaterede adskillige gange i minuttet. Da 100 procent af stemmerne var talt op, fremgik resultatet sort på hvidt på den famøse app: Lula havde vundet valget med 50,9 procent af stemmerne mod Bolsonaros 49.1. Det er det tætteste valg siden tilbagevenden til demokrati i 1985.
Lulas valgsejr var dog hårdt tilkæmpet og kom i hus efter en valgdag præget af kontroverser på Brasiliens motorveje.
Forbundspolitiets vejblokader
I det nordøstlige Brasilien, hvor Lulas Partido dos Trabalhadores (PT) traditionelt står stærkt, blev mange vælgere mødt af uregelmæssige vejblokader og sikkerhedstjek fra Forbundspolitiet, da de var på vej til valgstederne.
PT indsendte straks en klage til Brasiliens valgkommission, hvori de hævdede, at Forbundspolitiets handlinger var en undertrykkelse af vælgerne. Partiet frygtede, at de mange vejblokader ville forhindre Lula-vælgere i at nå frem til valgstederne, inden lukketid.
I Brasilien er det ikke usædvanligt, at der på valgdage er heftig trafik på landets motorveje. Det store, sydamerikanske land har nemlig indført stemmepligt, så brasilianerne modtager en bøde på syv realere (i omegnen af 10 kroner), hvis de ikke møder op ved stemmeurnerne. Og da valgsystemet påbyder vælgerne at stemme i deres fødeby, er trafikpropper nærmest uundgåelige.
Ikke desto mindre tydede meget på, at PTs anklager om uregelmæssige vejblokader havde gang på jord. Overalt på sociale medier florerede videoer af tilbageholdte busser og vrede vælgere, og da Forbundspolitiets direktør Silvinei Marques tidligere på morgenen opfordrede sine Instagram-følgere til at stemme på Jair Bolsonaro, såede partiet tvivl om Forbundspolitiets politiske neutralitet.
Valgkommissionens øverste leder Alexandre de Moraes krævede øjeblikkeligt en forklaring fra Forbundspolitiet og truede med anklager om civil ulydighed og valgkriminalitet. Samtidig understregede Moraes, at ingen vælgere var blevet forhindret i at nå frem til valgstederne, og at Forbundspolitiets handlinger derfor ikke påvirkede valgresultatet.
Lulas tale til folket
Tilbage på Cinelândia-pladsen, nu omdannet til et vibrerende, kæmpemæssigt dansegulv under den efterhånden kulsorte aftenhimmel, er det kun ganske få, der sætter festen på pause og kigger i telefonerne, da Lula i São Paolo, mere end 400 kilometer fra Cinelândia-pladsen, påbegynder sin sejrstale til folket.
I talen understregede Lula – som i sin første præsidentperiode fra 2003-2010 løftede mere end 30 millioner brasilianere ud af fattigdom – at landets fattigste nu igen vil blive prioriteret i statsbudgettet:
“Det er vores pligt at sørge for, at alle brasilianere har råd til at spise morgenmad hver dag. Det bliver min regerings største og vigtigste opgave. Vi kan ikke acceptere, at familier må sove på gaden og kæmpe mod kulde og vold,” lød det fra den kommende præsident.
Foruden det store fokus på Brasiliens fattigdomsproblem adresserede Lula den enorme splittelse i det brasilianske samfund. Lula da Silva og Jair Bolsonaro er ikke blot politiske modstandere, men bitre rivaler. I valgkampen har tonen været uhørt brutal, og begge præsidentkandidater har blandt andet koblet modparten til djævlen og mørke kræfter. Særligt højt gik bølgerne forleden, da Lulas kampagnehold associerede Bolsonaro med kannibalisme.
Ved søndagens præsidentvalg stemte mere end 58 millioner brasilianere på Jair Bolsonaro, og derfor betonede den Lula vigtigheden af et nationalt sammenhold:
“Jeg vil være præsident for alle 215 millioner brasilianere, og ikke bare dem, der stemte på mig. Der er ikke to slags Brasilien. Vi er ét land, ét folk – en stor nation. Det er ikke i nogens interesse at bo i et land, der er opdelt i to, og hvor man konstant føler, man er i krig med hinanden.”
Der er dog, Lulas forhåbninger til trods, meget der tyder på, at de to politiske sider fortsat vil bekrige hinanden de kommende år. I skyggen af Lulas valgsejr og den hede fejring på Cinelândia-pladsen vandt Bolsonaro-allierede politikere guvernørvalgene i Brasiliens tre folkerigeste stater: Rio de Janeiro, Sao Paolo og Minas Gerais, ligesom Bolsonaros folk også har flertal i kongressen.
Overalt i Brasilien er der eksempler på, at de skarpe, politiske skillelinjer har adskilt familiemedlemmer og sprængt solide venskaber i atomer. Og da næsten to tredjedele af brasilianerne modtager deres nyheder via sociale medier, lever mange borgere i en digital boble, hvor de ikke præsenteres for andre synspunkter end deres egne.
Selvom splittelsen i Brasilien er enorm, viser søndagens forholdsvis fredelige valgproces, at der også findes familier, hvor politisk dialog og tolerance lever i bedste velgående.
Politisk splittelse, men ikke overalt
Tidligere på valgdagen, før Lula-jublen brød løs, står Tamiris Moreira på en vejskråning i Santa Teresa-bydelen, Rio de Janeiros traditionelle boheme-kvarter. Med ryggen mod vejen nyder hun bag et par stærke solbriller udsigten over Rio de Janeiros spektakulære bjergtoppe og kompakte favelaer.
Ved siden af Tamiris Moreira står hendes mor, Raiana Moreira. Med højre pegefinger og tommeltot udformer moderen et ’L’, Lula-tilhængernes populære håndtegn.
For mor og datter er der intet odiøst i, at de sætter kryds ved to vidt forskellige præsidentkandidater. De har netop været forbi den lokale skole for at stemme, og når de inden længe er færdige med at nyde den flotte udsigt, skal de grille med resten af familien, mens de følger valget på tv-skærmen:
“Vi har ikke skændtes på noget tidspunkt,” siger Tamiris Moreira.
“Min mor stemte på Lula, jeg stemte på Bolsonaro. Det er alt. Vi bor i et demokrati, og alle har ret til at stemme, hvad de føler for.”
Tamiris Moreira arbejder til dagligt i olieindustrien, og da Lula i sin tid som præsident blev kædet sammen med den gigantiske korruptionsskandale, Lava Jato, der centrerede sig om det statsejede, brasilianske olie- og gasselskab, Petrobras, kan hun umuligt sætte sin lid til ham:
“På grund af mit arbejde burde jeg håbe på, at Bolsonaro vinder, men jeg ved, at han er meget kompliceret,” siger hun og griner.
Men for Tamiris Moreira vægter Lulas brogede fortid højere end Bolsonaros komplicerede facon. Korruptionssagerne kostede i 2018 Lula 18 måneder i fængsel, og selvom alle korruptionsanklager mod Brasiliens næste præsident frafaldt i juni, har Lula på ingen måder renset sit navn, mener hun.
“Virksomheder fra udlandet vil se på Lula og tænke, at han måske vil stjæle igen. Måske tænker de, at ham her, ham kan vi ikke stole på, og vil de så samarbejde med Brasilien?”
”Bolsonaro er en virkelig god fyr”
Rafael Santos kender Brasiliens præsident Jair Bolsonaro bedre end de fleste. Bag rattet i sin Nissan Versa navigerer Uber-chaufføren med elegant lethed rundt i Rio de Janeiros kringlede vejnet, mens han fortæller om sine personlige oplevelser med manden, der har regeret Brasilien i snart fire år.
Det viser sig, at de har spillet fodbold sammen, og i forlængelse af det diskuteret på barer bagefter.
“Han er ikke specielt god til fodbold,” siger han og griner. “Han spillede i forsvaret, ofte som back.”
“Men han er en virkelig god fyr med en virkelig god personlighed, men desværre kan folk ikke se den del af ham. Folk har ikke givet ham chancen for, at han kan vise sin venlige del. Alle kæmper imod ham, og så er der ingen måde, hvorpå man kan få hans bedste side at se.”
Søndag var 58 millioner brasilianere klar til at give Jair Bolsonaro endnu en chance i præsidentstolen. Det ærgrer Uber-chaufføren, at det ikke lykkedes, for Bolsonaro er for ham, manden der kan skabe lov og orden i det kriminalitetsplagede land.
“De fleste folk forstår ikke, hvordan politikerne kan udvikle dette land. De vil have frihed, men de har ikke nogen idé om, hvad frihed er. De vil dræbe folk og stjæle fra dem på gaden. Nu kan du se en anden slags Rio, uden så meget kriminalitet, for Bolsonaro har ændret Rio,” siger han henviser til Brasiliens rekordlave kriminalitetsstatistik. I 2022 registrerede landet de laveste drabstal i 14 år, ligesom antallet af bankrøverier er faldet drastisk.
Ikke blot en højre-venstre-opdeling
I skrivende stund har Jair Bolsonaro endnu ikke anerkendt sit nederlag. Det var først tirsdag aften, to dage efter søndagens valgnederlag, at Bolsonaro i en kort, kryptisk tale adresserede nationen. Uden egentligt at sige så meget, fik Bolsonaro i talen forsikret om, at han har i sinde at følge den brasilianske forfatning, og derfor synes dommedagsscenarier som militærkup og massiv, folkelig opstand efterhånden meget fjerne.
Ikke desto mindre har Bolsonaro-tilhængere overalt i Brasilien gjort oprør. Mandag og tirsdag har lastbilchauffører forårsaget mere end 300 vejblokader, heriblandt i São Paolo, hvor afspærrede veje mod lufthavnen har været skyld i aflysningen af 25 flyafgange.
Ifølge professor i International Politik, Tanguy Baghadi, der underviser på Universadede Veiga de Almeida i Rio de Janeiro, skal splittelsen i det brasilianske samfund ikke nødvendigvis forstås ud fra den klassiske højre-venstre-terminologi:
“Det er meget symbolsk, at mange højrefløjspolitikere er begyndt at støtte Lula. De har i årevis været i opposition til ham, men nu holder de med ham. Splittelsen i Brasilien er snarere mellem den demokratiske bevægelse og den ikke-demokratiske bevægelse.”
Baghadi kritiserer det manglende opgør med militærdiktaturets bødler, der efter det 21 år lange militærdiktaturs ophør i 1985 forblev ustraffede og derfor aldrig mistede en flig af opbakning i befolkningen. Ifølge professoren er det i de seneste tre årtier særligt ledende militærgeneraler, der har anklaget diverse demokratiske regeringer for at være kommunister og derved bidraget til den store splittelse i landet.
En snert af realisme i sejrsrusen
Lula står derfor over for en vanskelig opgave. Men den tidligere præsident har før vist, at han kan samle brasilianerne. Da Lula forlod præsidentembedet i 2010, var det med en historisk høj popularitetsgrad på 87 procent, hvilket fik Barack Obama til at omtale Lula som verdens mest populære præsident. Derfor er Baghadi da også forsigtig optimist:
“Han kan lave de nødvendige reformer og få en konstruktiv dialog med den demokratiske højrefløj, som stadig eksisterer. Så ja, jeg er håbefuld. Der er en chance for, at Lula kan etablere en stabil regering de næste fire år, og det vil være nærmest revolutionært, hvis vi kigger på de seneste 10 år i brasiliansk politik,” afslutter professoren.
Tilbage på Cinelândia-pladsen er Lula-festen taget til i styrke. I nattens første timer kæmper ivrige gadesælgere for at forsyne de dansende Lula-tilhængere med kolde drikkevarer, mens højtalerne er på overarbejde og umuliggør snart sagt enhver form for kommunikation. Marianna Pinheiro er bestemt ikke på sin første øl, da hun med svag stemmer skærer igennem det høje lydniveau:
“Jeg håber bare på, valget kan ændre Brasilien, men jeg ved jo godt, at der er en masse udfordringer. Det er ikke bare én regering eller én præsident, der kan ændre alting.”