Der er gjort en del for at reducere Danmarks udledninger af drivhusgasser inden for landets grænser. Men den store klimabelastning, der er resultatet af importerede råmaterialer og produkter, har der ikke været meget fokus på. Og det bør en kommende regering ændre på, lyder det fra Klimarådet.
Rådet har evalueret den tidligere regerings strategi for en globale klimaindsats, som blev præsenteret i september. Den får ros af eksperterne, men der er plads til forbedringer, for der kan være store klimagevinster i at kigge på klimabelastningen baseret på forbrug.
”Der er en stigende interesse for forbrugsaftrykket, som også bliver stadig vanskeligere at se bort fra, da det territoriale klimaaftryk falder, uden at forbrugsaftrykket falder i samme takt. Danmark bør – i henhold til klimalovens princip om, at Danmark skal være et foregangsland – også begynde at tage ansvar for klimaaftrykket fra vores forbrug af importerede varer,” lyder det i vurderingen.
“Et af verdens højeste klimaaftryk for fødevarer”
Den tidligere regering får ros af Klimarådet for flere internationale initiativer, der kan skrue tempoet på den grønne omstilling op. Det gælder eksempelvis aftalen med flere EU-lande om at udvide havvind i Østersøen, et stop for offentlig finansiering af fossil energi i udlandet samt alliancen BOGA (Beyond Gas and Oil Alliance), der forpligter medlemslande til at udfase klimaskadelig energi.
Der kan imidlertid gøres meget mere for at dæmpe klimaforandringer, hvis der kommer fokus på Danmarks import og forbrug. I FN’s konvention om klimaforandringer fra 1992 blev landene enige om, at det er de territoriale udledninger, der tæller. Det betyder, at landene kun forpligter sig på at reducere klimabelastningen inden for grænserne. En stor del af drivhusgasserne bliver imidlertid udledt af produktion af råmaterialer og varer, der eksporteres og importeres. Det gælder også for Danmarks vedkommende.
“Den globale afrapportering opgjorde klimaaftrykket fra forbrug til 63 mio.
ton CO₂e (CO2-ækvivalenter, alle drivhusgasser opgjort ud fra deres klimaaftryk i CO2, red.) i 2020, hvilket er knap 50 procent højere end den udledning, der finder sted i Danmark, den territoriale udledning. Trods det høje forbrugsbaserede klimaaftryk har Danmark ikke klimamål for den del, der skyldes vores forbrug af importerede varer,” lyder det i Klimarådets vurdering.
Danmark har den næsthøjeste klimabelastning fra forbrug per indbygger i EU og et af verdens højeste klimaaftryk fra fødevarer. Det er særligt, fordi kød og animalske produkter fylder meget i kosten. Derudover sender dansk eksport af landbrugsvarer også store mængder drivhusgasser op i atmosfæren.
”Udledningerne kan stamme fra danske rederiers internationale fragt af varer, men også fra import af råvarer og halvfabrikata, som indgår i den danske produktion af varer, der efterfølgende eksporteres fra Danmark. Et eksempel er import af soja til fodring af grise, som efterfølgende eksporteres i form af svinekød, et andet er import af stål til produktion af vindmøller til efterfølgende eksport,” påpeger eksperterne.
Afgifter og pejlemærker
Klimarådet mener, at en kommende regering kan arbejde målrettet med afgifter for at reducere klimabelastningen fra forbruget. Det kan gælde produkter, der forårsager skovrydning i andre lande som soja til dyrefoder, palmeolie, læder, gummi, kaffe, kakao og træ.
“Alene Danmarks import af soja og palmeolie til foder og fødevarer kan medføre globale udledninger på 2,4 – 7 mio. tons CO2e årligt. Importen stammer hovedsageligt fra lande, som har store udfordringer med afskovning. I 2018 importerede Danmark knap 1,8 mio. ton soja, som hovedsageligt anvendes til at producere svinekød og mælk. Mindre end en femtedel af sojaforbruget går til produkter, der forbruges i Danmark,” fremgår det af Klimarådets vurdering.
Rådet anbefaler, at afgifter på landbruget skal fordeles, så de dels kommer på forbruget og dels på produktionen. Det vil betyde, at importerede og dansk producerede varer stilles lige. Hvis der blot var afgift på produktionen i Danmark, ville det risikere at udskifte de dermed mere klimavenlige fødevarer produceret i Danmark med billigere og mere belastende fødevarer fra udlandet.
De foreslår ligeledes pejlemærker for at reducere klimabelastningen fra vores forbrug. Klimarådet bruger begrebet pejlemærker frem for mål, fordi det kan være vanskeligt at beregne det forbrugsbaserede klimaaftryk. Desuden afhænger belastningen fra forbruget i høj grad af klimaindsatsen i de lande, vi importerer varer og råmaterialer fra. Jo grønnere politik et land indfører, jo mindre belaster danskernes forbrug af de importerede varer fra landet.
Klimarådet anbefaler også, at en kommende regering sætter mål for at gøre de offentlige indkøb grønnere, skærper indsatsen for at reducere udslip af metan og lægger en højere afgift på flyrejser. Det er op til en kommende regering, om den vil lytte til Klimarådets anbefalinger. Hvordan den kommer til at se ud, er stadig uvist, da Folketingets partier under ledelse af tidligere statsminister, Mette Frederiksen (S) forhandler om en ny regering.
