Det vakte opsigt i vestlige lande, da Sydafrika meddelte, at landet vil medvirke i en militærøvelse sammen med Kina og Rusland. Og øvelsen skal finde sted i de dage, hvor det nøjagtigt er et år siden, at Rusland invaderede Ukraine.
Den melding kom samtidigt med, at den russiske udenrigsminister Segej Lavrov besøgte landet i forrige uge. Et par dage efter fik Sydafrika fint besøg fra USA og EU. Fra USA deltog finansminister Janet Yellen, mens EU’s udenrigsansvarlige, spanske Josep Borrell, repræsenterede EU.
Josep Borrell havde bragt den diplomatiske tone med under besøget. Han understregede, at alle lande er frie til at forfølge deres egne interesser, og at EU ikke beder Sydafrika om at vælge side. Da han blev presset af journalister på et pressemøde, måtte han dog indrømme, at han ikke mener, at timingen er perfekt.
”Jeg kan ikke være modstander af konkrete aktiviteter, men jeg må sige, at sammenfaldet mellem starten på krigen og disse militærøvelser for os ikke er det bedste, og ikke noget, som vi havde foretrukket. Men vores præferencer afgør ikke vores partneres udenrigspolitiske beslutninger,” sagde han.
Sydafrika ønsker tættere samarbejder med både BRICS og Vesten
At Sydafrika gerne vil spille på to eller flere heste bør ikke komme som en overraskelse.
Det står i den strategi for udenrigspolitikken, som den sydafrikanske regering præsenterede sidste år. Her konkluderes det, at det internationale system har været skævvredet til fordel for vestlige lande. Nu er verden imidlertid ved at bevæge sig fra at have ét dominerende magtcenter til flere, og flere lande i det globale Syd har eksempelvis fået mere magt. Det er godt nyt for Sydafrika og andre udviklingslande, lyder det i strategien.
Læs også: “Syden rejser sig,” lyder det i Sydafrikas nye globale strategi
Baseret på analysen er der lagt en plan, hvor Sydafrika skal orientere sig i tættere alliancer med andre udviklingslande, særligt gennem BRICS-samarbejdet, der udover Sydafrika rummer Brasilien, Kina, Indien og Rusland. En tættere alliance i BRICS og med andre udviklingslande behøver dog ikke komme på bekostning af relationerne til Vesten. Sydafrika skal ifølge strategien se mod både øst, vest, syd og nord for alliancer.
Josep Borrel håber, at Sydafrika netop gennem BRICS-sammenslutningen kan påvirke Rusland til at stoppe invasionen. På pressemødet sagde han, at han respekterer Sydafrikas neutrale udenrigspolitik, men at krigen i Ukraine handler om højere principper.
“Vi har altid respekteret Sydafrikas traditionelle neutrale standpunkt i udenrigspolitikken. EU beder ikke Sydafrika om at vælge side. Vi beder bare alle verdens lande om at vælge side for FN-pagten. Ikke mere, ikke mindre. Fordi det, der er på spil, er multilateralismens overlevelse. Og EU anser Sydafrika som en vigtigt samarbejdspartner i kampen for at opretholde og genoplive en regelbaseret international orden,” sagde den spanske kommissær.
Ifølge en artikel i South China Morning Post har Sydafrika reelle udfordringer med pirater i et område tæt ved det sted, hvor militærøvelsen med Kina og Rusland skal finde sted. Kina har en særlig interesse i at bekæmpe piraterne i området, da det er en vigtig handelsrute for skibstransport mellem Europa og Asien.
Professor i statskundskab ved Shanghai University Ni Lexiong peger dog på, at Sydafrika spiller “Rusland og Kina-kortet” mod Vesten. Altså, at Sydafrika forsøger at opnå fordele fra USA og EU ved at indgå den slags aftaler med de globale rivaler.
Penge til grøn omstilling
Under alle omstændigheder var der en pose penge med fra EU’s udenrigsansvarlige under besøget. Josep Borrell kunne nemlig afsløre, at EU-kommissionen og medlemslandene vil donere lidt over to milliarder kroner til en “retfærdig, grøn omstilling” i Sydafrika.
Pengene skal blandt andet gå til investeringer i infrastruktur, at gøre kommunerne grønnere på tværs af landet og at gøre de mange kulværker i landet klar til anden brug end den klimaskadelige, lyder det i annonceringen.
De nye midler er en del af EU’s Global Gateway, der blev etableret forrige år som en rival til Kinas mange investeringer i udviklingslande via den nye silkevej, kendt som Belt and Road.
Artiklen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
