Ét år efter præsident Vladimir Putin sendte russiske tropper over grænsen til Ukraine, er det tydeligt, at krigen har trukket grænserne mellem Vesten og resten af verden skarpere op. Hvor befolkningerne i EU, USA og Storbritannien hovedsageligt ser Ukraine-krigen som en principiel kamp om demokratiet, som Ukraine må vinde for at sikre fred på længere sigt, er det langt fra tilfældet i Indien, Kina, Rusland og Tyrkiet.
Her er befolkningerne groft sagt ligeglade med, hvem der vinder krigen, bare den snart afsluttes, så verden kan vende tilbage til normale tilstande. Det er en af hovedkonklusionerne i en ny rapport fra European Council on Foreign Affairs (ECFR), der udkom tirsdag før Ukraine-krigens årsdag den 24. februar.
De to blokke, som nogle forskere, eksperter og kommentatorer gerne vil inddele verden i á la under den kolde krig, er også uenige om, hvordan verdens magtbalance kommer til at se ud efter Ukraine-krigen.
“Det er en brat opvågnen,” lød konklusionen fra professor i international politik ved Oxford Universitet og Stanford Universitet, Timothy Garton Ash, ved offentliggørelsen af rapporten.
“Det transatlantiske Vesten er mere forenet, men har fuldstændig fejlet i forsøget på at overbevise resten af verden som Kina, Indien og Tyrkiet.”
USA taber tronen, men hvem skal overtage den?
At amerikanerne taber terræn i det geopolitiske kapløb, er der enighed om i både øst og vest. Kun ni procent af de adspurgte amerikanere tror på, at det er mest sandsynligt, USA stadig sidder øverst i det globale hierarki om ti år.
Endnu færre anser de fremtidsudsigter som de mest sandsynlige i Rusland, Kina, Storbritannien og ni EU-lande (Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien og Storbritannien, selvom de ikke længere er med i unionen). Overraskende nok tror en væsentligt større andel af inderne og tyrkerne – henholdsvis 31 og 18 procent – end af amerikanerne selv på fortsat amerikansk dominans.
Selv i Kina er multipolaritet buzz-ordet, fordi styret godt ved, de ikke kan opnå bipolaritet eller hegemoni i første omgang
Jakob Tolstrup, lektor i statskundskab ved AU
Men hvordan verden i stedet for kommer til at se ud om ti år, og hvem der sidder på toppen af kransekagen, er der blevet større uenighed om blandt de adspurgte i øst og vest, ligesom Ukraine-krigen har trukket grænserne skarpere op mellem øst og vest på det spørgsmål.
I Europa og USA tror omkring hver fjerde af de adspurgte på en koldkrigslignende bipolaritet, hvor to nationer – USA og Kina – deler magten.
Men særligt i Kina og Rusland – og i nogen grad blandt inderne og tyrkerne – er forventningen, at magtbalancen tipper mod en mere ligelig fordeling mellem flere lande, såkaldt multipolaritet. Hver tredje russer tror på sådan en verdensorden, mens 30 procent af kineserne og henholdsvis 23 og 21 procent af tyrkerne og inderne deler den opfattelse.
Og det er der ingen overraskelse i, lyder det fra Jakob Tolstrup, der er lektor ved statskundskab på Aarhus Universitet og forsker i russisk og ukrainsk udenrigspolitik samt den politiske udvikling i det tidligere Sovjetunionen mere generelt.
“Politikere i de her lande har i mange år brugt deres propaganda-apparater til at fortælle den faste historie om, at deres lande er på vej op, mens Vesten og USA er på vej ned. Selv i Kina er multipolaritet buzz-ordet, fordi styret godt ved, de ikke kan opnå bipolaritet eller hegemoni i første omgang,” lyder det fra lektoren.
I Kina tror 27 procent, eller næsten lige så mange som troede på multipolaritet, dog stadig på, at Kina vipper USA af pinden og bliver eneste supermagt om ti år. Det gør Jakob Tolstrup ikke:
“Det sandsynlige er, at Vesten fortsat vil dominere i det næste årti som minimum, men verden er allerede blevet mere multipolær med styrkelsen af lande som Kina, Indien og Rusland.”
Kun i Vesten er Ukraine-krigen en principiel kamp om demokratiet
Ligesom linjerne bliver trukket hårdere op på spørgsmålet om fremtidens verdensorden, er der også tydelige forskelle i Vestens og ‘Østblokkens’ syn på, hvad Ukraine-krigen egentlig handler om. Og ikke mindst hvordan verdenssamfundet bør håndtere den.
USA’s præsident Biden taler i stigende grad om krigen som en ideologisk konflikt mellem Vestens demokrati på den ene side og Putins autoritarisme på den anden, lyder det i en pressemeddelelse i forbindelse med ECFR-rapportens lancering. Den amerikanske præsident er vendt tilbage til retorikken fra den kolde krig, hvor USA iscenesatte sig selv som ‘lederen af den frie verden’.
“Et øget samarbejde mellem Vestens demokratier var kongstanken i Bidens udenrigspolitik, allerede inden krigen brød ud. Der er øget fokus på, at Vesten skal modstå autoritære regimer ved at agere mere fremfor kun at reagere,” påpeger Jakob Tolstrup over for Globalnyt.
“Den idé har krigen i Ukraine, der inden sit udbrud virkede som et fuldstændigt utænkeligt scenarie, helt klart forstærket. Det er stærkt sandsynligt, at næste angrebskrig også kommer fra et autoritært regime, så den risiko gør han sig klar til at kunne imødegå med øget samarbejde mellem demokratierne i Vesten.”
Og sådan ser amerikanerne også selv på krigen i Ukraine, der nu har hærget et år. Mere end hver tredje af de adspurgte tror, at USA støtter Ukraine for at værne om landets demokrati.
I EU og Storbritannien køber kun henholdsvis 16 og 20 procent den forklaring. Briterne og de adspurgte i EU-landene, herunder Danmark, tror i højere grad på, at amerikanernes støtte skyldes nationale sikkerhedshensyn eller et ønske om “at værne om Vestens dominans”.
Sådan bliver den amerikanske, og i endnu højere grad den europæiske, hjælp til ukrainerne også opfattet i Kina og Rusland. Omkring 40 procent af de adspurgte i Kina og Rusland mener, at Vestens primære grund til at yde Ukraine hjælp skyldes ønsket om fortsat at være geopolitikkens sværvægter.
Hvis der kommer samarbejdsvillige politikere i de her lande, kan skepsissen hurtigt dale igen
Jakob Tolstrup, lektor i statskundskab ved AU
Indien og Tyrkiet er ikke helt så skeptiske overfor Vestens engagement, her tror omtrent lige så mange af de adspurgte, at støtten først og fremmest har til formål at værne om landenes egen sikkerhed.
Selvom den tiltagende skepsis mellem blokkene ifølge Jakob Tolstrup gør det sværere at samarbejde mellem de to lejre, besegler det dog ikke en fremtid med mere modvillighed og flere krige.
“Sådan nogle holdninger fluktuerer over tid,” forklarer AU-lektoren. “Andre undersøgelser viser også, at hvis Putin hamrer løs på NATO og Vesten, så opfatter russerne USA som fjenden. Men på den positive side viser det sig også, at man hurtigt kan flytte holdningerne hos omkring 20 procentpoint i befolkningen, hvis man tværtimod fortæller den modsatte historie. Så hvis der kommer samarbejdsvillige politikere i de her lande, kan skepsissen hurtigt dale igen.”
En af grundene til, at de adspurgte i Tyrkiet, Indien, Kina og Rusland ikke ser Ukraine-krigen som en ideologisk slagmark, er sandsynligvis, at de ikke anser sig selv for at leve i et ikke-demokratisk land. Faktisk mener tre ud af fire kinesere, at de lever i det land, der er tættest på at være “et ægte demokrati”. (Ud af et felt bestående af deres ‘Eget land’, Frankrig, Storbritannien, USA, ‘Andre bud’ og ‘ingen af de nævnte’.)
I alle de fire lande anser flere af de adspurgte deres eget land for at være tættere på et egentligt demokrati end USA. I Rusland mener 20 procent, at Rusland er tættest på at være et ægte demokrati, mens kun 18 procent pegede på USA. Men det overrasker ikke Jakob Tolstrup:
“Sådan forholder det sig ret tit, når forskere spørger befolkningen i det, vi i Vesten i hvert fald, anser som forkvaklede demokratier. Folk her har en tendens til at sidestille ‘demokrati’ med økonomisk fremgang og udvikling. For eksempel svarede 20 procent i russisk undersøgelse, at de gerne ville have demokrati som det i Sovjetunionen, hvis de selv kunne vælge.”
Skal krigen vindes eller bare afsluttes for enhver pris?
De to blokkes modstridende syn på Ukraine-krigen og dens betydning hænger formentligt sammen med deres lige så forskellige meninger om, hvordan – og ikke mindst hvor hurtigt – konflikten bør afsluttes.
Groft sagt mener Vesten – som Frankrigs præsident Macron har givet udtryk for – at Ukraine bliver nødt til at vinde krigen for at stoppe Putins angrebskrige og sikre fred fremadrettet. Omkring hver tredje af de adspurgte i Europa og USA mener, at “Ukraine bliver nødt til at genvinde alt sit territorium, selv hvis det betyder en længerevarende krig eller flere dræbte og fordrevne ukrainere”.
Til sammenligning deles den holdning kun af fem procent af de adspurgte russere, mens omkring hver femte kineser, inder og tyrker var på samme linje.
I de fire ikke-vestlige lande var den mest udbredte holdning, at Ukraine-krigen skal afsluttes så hurtigt som muligt, selv hvis det betyder, at Ukraine må afgive territorier til russerne.
“I de her lande ser man i høj grad Ukraine-krigen som et unødvendigt onde,” lyder det fra Jakob Tolstrup. “Krigen har store økonomiske konsekvenser i hele verden, og det er en træls forstyrrelse af deres hverdag, så hvis det hurtigt kan afsluttes, er det helt fint.”
Han påpeger også, at i de ikke-vestlige lande ser man heller “ikke Rusland som den eneste aggressor”.
“Befolkningerne her anser det ikke som en afgørende værdikamp. De mener, at Rusland også blev provokeret af Vesten til at starte krigen, og derfor bliver det helt fair, hvis det ender i et kompromis, hvor Ukraine må afgive noget land,” forklarer Ruslandseksperten.
Tyrkiet og Kina kan vinde, hvis Rusland taber
Omkring ti procent af de adspurgte kinesere, tyrkere og indere mener også, at Ukraine-krigen er en ideologisk konflikt. Men de mener dog, at det er helt legitimt, hvis Ukrainerne skal afgive territorier. Det er en acceptabel pris at betale for at bekæmpe Vestens dominans, giver de udtryk for i undersøgelsen.
“Hvis man vinkler historien på, at det hele er Vestens skyld, er noget lignende muligt andre steder,” påpeger Jakob Tolstrup.
Han tror dog ikke, verden bliver vidne til flere angrebskrige lige foreløbigt. Heller ikke i Taiwan.
Russerne har skudt sig i foden i det post-Sovjetiske område. De kommer til at mangle politiske opmærksomhed og ikke mindst økonomiske og militære muskler til at gøre sig gældende som tidligere
Jakob Tolstrup, lektor i statskundskab ved AU
Tolstrup påpeger til gengæld, at særligt Kina og Tyrkiet står til at vinde indflydelse uden flere krige, fordi russerne har postet store ressourcer i Ukraine-krigen, som “efterhånden ser meget svær ud for dem at vinde”.
Det vil give tyrkerne mulighed for at brede sig mere ind i Kaukasus-området, som de allerede er godt i gang med, lyder det fra AU-lektoren. Og i Centralasien vil nogle af de gamle Sovjet-republikker vende sig endnu mere mod Kina for lån og bistand, som de også allerede er begyndt på.
“Russerne har skudt sig i foden i det post-Sovjetiske område,” slår han fast. “De kommer til at mangle politiske opmærksomhed og ikke mindst økonomiske og militære muskler til at gøre sig gældende som tidligere.”
