2 år siden
-
14:31
UNDP: Udviklingslande kan spare enorme summer ved at få nedsat gæld
Udviklingsøkonomier kan sikre hundredvis af milliarder af dollars i besparelser, hvis resten af verden forpligter sig til at omstrukturere deres eksisterende gæld, skriver FNs Udviklingsprogram (UNDP) i en pressemeddelse.
UNDP har identificeret 52 udviklingsøkonomier i lav- eller mellemindkomst-gruppen, der enten er i gældskrise eller i høj risiko for at ende i en. Ud af de 52 lande sidder 25 med afdrag på ekstern gæld, der er højere end 20 procent af landenes bruttonationalprodukt – det højeste antal lande i mere end 20 år.
“Hvis en udviklingsøkonomi låner til en 12-14 procents rente og bruger mere end 20 procent af sine indtægter på at afbetale gæld hvert år, er der simpelthen ikke plads til at finansiere fremskridt inden for bæredygtig udvikling eller leve op til forpligtelserne i Parisaftalen,” mener George Gray Molina, cheføkonom i UNDP.
Ifølge UNDP kan udviklingslandene spare op til 148 milliarder dollars, svarende til mere end én billion danske kroner, i gældsudgifter over otte år, hvis det internationale samfund går med til at afskrive 30 procent af landenes offentlige udlandsgæld i 2021.
Forud for G20-mødet i Bangalore denne uge er verdens ledere blevet opfordret til at træde til og hjælpe udviklingslandene med at håndtere klimaforandringerne og fattigdommen, som landenes økonomiske ressourcer lige nu går til at bekæmpe. Ifølge UNDP vil én mulig hjælp være at nedbringe landendes gæld, så de får flere penge mellem hænderne, som de kan bruge til at opbygge deres samfund og udvikle sig i en mere bæredygtig retning.
-
11:23
Unge i Kyiv skal forme fremtiden i nyt ukrainsk-dansk ungdomshus
Lørdag den 18. februar, ugen op til årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine, åbnede Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus i Kyivs bymidte.
Ungdomshuset skal skabe rammerne for et nyt internationalt fællesskab mellem unge fra Ukraine og Danmark og være samlingspunkt for de unge kræfter, som krigen for alvor har sat skub i. Her kan de koordinere deres frivillige indsats i genopbygningen af Ukraine, få støtte til deres projekter og øve sig i demokratiske praksisser, skriver Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus i en pressemeddelese.
“Behovet for fællesskaber og et trygt mødested er større end nogensinde i Ukraine. Ungdomshusets mission er at bidrage til at give de unge et ikke-militærisk bolværk gennem sammenhold, motivation og håb, hvor de får rum og plads til at dyrke deres egne projekter, kultur, identitet og fremtidsdrømme for et frit og demokratisk Ukraine,” skriver Ungdomshuset.
Indsatsen for at skabe en fælles platform for ungeinddragelse startede allerede tilbage i efteråret 2020. Siden har samarbejdet givet støtte til ungdomsforeninger, arrangeret udvekslingsprogrammer og kurser samt en række demokrati– og kulturprojekter, som skal styrke de unges stemmer. Aktiviteterne har foregået både online og offline i Ukraine og Danmark, men nu samles alt dette under samme tag i Kyiv.
”Det er næsten uvirkeligt, at ungdomshuset nu er i brug efter alt det, vi har været igennem for at komme hertil. Vi har arbejdet os gennem en pandemi og nedlukninger, evakuering, flugt, missilangreb og strømafbrydelser. Men selv ikke en brutal krig kan standse den fremdrift, som ligger i de unge ukrainere.” fortæller Leder af Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus, Julie Arnfred Bojesen.
Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus ledes af Dansk Kulturinstitut og Dansk Ungdoms Fællesråd med støtte af Udenrigsministeriet.
-
10:21
FN leder efter millarder til sydsudanske flygtninge i nabolandene
Både klima, mangel på mad og voldsomme oversvømmelser hærger fortsat verdens yngste nation, Sydsudan. De mange samtidige kriser har sendt 2,2 millioner mennesker på flugt, størstedelen af dem til nabolandene Uganda, Den Demokratiske Republik Congo (DRC), Etiopien, Kenya og Sudan.
Læs også: Ny borgerkrig truer: Civile står for skud i Sydsudan
At indkvartere og brødføde de mange flygtninge er en stor og kostelig opgave, og det får nu FN’s Flygteningeorganisation, UNHCR, til at anmode internationale donorer om 1,3 milliarder dollar (eller godt og vel ni milliarder kroner).
Læs også: Klima-syndflod i Sydsudan: “Jeg måtte efterlade tre børn i landsbyen”
Sidste år blev kun en tredjedel af UNHCR’s budget for Sydsudan finansieret, og ligeledes var de fire nabolande – DR Congo, Etiopien, Kenya og Sudan – også på listen over de mest underfinansierede lande hos flygtningeorganisation.
2 år siden
-
15:39
Wagner-boss: Russiske officerer sender bevidst for lidt ammunition
Yevgeny Prigozhin anklager offentligt det russiske militær for at forsyne hans lejesoldater med for lidt ammunition. Rigmanden, der er kendt som ‘Putins kok’ og sidste år stod frem som den mystiske Wagner-gruppes bagmand, lod tilsyneladende temperamentet løbe af med sig på beskedtjenesten Telegram, skriver Reuters.
“Chefen for generalstaben og forsvarsministeren udstikker ordrer til højre og venstre om ikke alene at lade være med at forsyne Wagner-gruppen med ammunition, men også om ikke at assistere med lufttransport,” lød det på Prigozhins Telegram-kanal.
Prigozhin mener, at de russiske top-officerer bevidst leverer for lidt ammunition til lejesoldaterne, så “folk dør, når det passer ind i deres (officerernes, red.) kram”. Ifølge oplysninger fra det amerikanske udenrigsministerium har omkring 30.000 Wagner-soldater mistet livet i Ukraine.
Læs også: Hvem er lejesoldaterne i den berygtede Wagner-gruppe?
Der er spekulationer i, om Prigozhins semi-statslige militærenhed har vokset sig for stærk for magthaverne i Kreml. Tidligere i år mistede han retten til at rekruttere Wagner-tropper fra de russiske fængsler.
Efter Prigozhins udtalelser blev offentligt kendte, har Ruslands forsvarsministerium erklæret, at “alle udsagn om manglende ammunition, angiveligt på vegne af russiske angrebstropper, er fuldstændigt usande”.
-
11:58
Næsten en million mennesker søgte asyl i Europa i 2022
Omkring 966.000 personer søgte asyl i EU-landene samt Norge og Schweitz i 2022, skriver EUs asylagentur EUAA i en pressemeddelse. Det er over 50 procent flere end året før og det højeste antal siden 2016.
EUAA peger på, at det høje antal asylansøgere til dels skyldes ophævelsen af corona-restriktioner samt konflikt og fødevareusikkerhed i mange lande.
De største grupper af asylansøgere var syrere og afghanere, mens tyrkiske ansøgere udgjorde den tredjestørste gruppe med en fordobling af antallet fra 2021. Også venezuelanere og colombianere indgav mange asylansøgninger, faktisk hele tre gange så mange som året før.
Foruden asylansøgere tog EU, Norge og Schweitz imod cirka fire millioner flygtninge fra Ukraine, der fik såkaldt midlertidig beskyttelse. De ukrainske sager blev behandlet uden for det almindelige asylsystem.
-
10:56
IFU investerer i indiske småbønders omlægning til økologi
Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) har sammen med finansfirmaet Morgan Stanley investeret 53 millioner dollar (godt og vel 370 millioner kroner, red.) i det indiske firma Suminter, skriver IFU i en pressemeddelelse. Suminter leverer, forarbejder og eksporterer økologiske og ikke-genmodificerede produkter som sojabønner, bomuld, kokos og krydderier til mere end 250 virksomheder i 20 europæiske lande.
Suminters producenter er indiske småbønder, som virksomheden hjælper med at omlægge til økologi. I øjeblikket tæller produktionen omkring 90.000 småbønder med mere end 175.000 hektar land tilsammen. Den nye kapitalindsprøjtning skal bruges på at fordoble antallet af økologiske producenter i Suminters forsyningskæde i løbet af de kommende år.
IFU’s investering sker på vegne af Danish SDG Investment Fund, der er finansieret af store danske pensionsselskaber og private investorer.
2 år siden
-
20:52
Dansk modevirksomhed får trecifret millioninvestering
Modevirksomheden Colorful Standard har for første gang afgivet en del af forretningen til bæredygtighedsfonden ABN AMRO Sustainable Impact Fund. For et trecifret millionbeløb ejer fonden nu 49 procent af det danske livsstilsbrand, skriver virksomheden i en pressemeddelse.
Siden 2018 er Colorful Standard vokset med mere end 100 procent årligt, og nu er stifter og ejer Tue Deleuran gået sammen med bæredygtighedsfonden ABN AMRO Sustinable Impact Fund for at give virksomheden succes på det internationale marked.
“Jeg har altid gerne ville skabe et brand, der er transparent, inkluderende og omfavner diversitet, og som samtidig sætter lys på bæredygtighed, og derfor er det en enorm anerkendelse at få ABN AMRO med på rejsen”, siger Tue Deleuran.
Colorful Standard ønsker med det nye partnerskab at sætte en højere standard for, hvordan modebranchen driver forretning, og bidrage til en mere ansvarlig og transparent tøjproduktion på det globale marked. Den danske virksomhed har indtil nu lagt vægt på at skabe simple og tidsløse designs ud af 100% økologisk bomuld i deres produktion, som finder sted i Portugal.
ABN AMRO Sustainable Impact Fund investerer i virksomheder med en positiv miljømæssig og/eller samfundsmæssig indvirkning. Fonden har 500 millioner euro, svarende til 3.7 milliarder danske kroner, til rådighed, som bruges til at investere i virksomheder, der arbejder for at skabe en mere bæredygtig, inkluderende og socialt ansvarlig verden.
-
13:09
Regeringen lukker oppositionens avis i Bangladesh
Avisen Dainik Dinkal har i mere end 30 år været en stemme for Bangladesh’ Nationalistparti (BNP), som er det største oppositionsparti i landet. Men avisen lukkede mandag efter ordre fra regeringen, skriver britiske The Guardian.
Regeringen beskylder avisen for at bryde landets presselove, fordi udgiveren, Tarique Rahman, der også er leder af BNP, opholder sig i udlandet og er dømt for et terrorangreb i 2004. Avisens redaktør, Shamsur Rahman Shimul Biswas, siger dog til The Guardian, at Tarique Rahman har trukket sig fra posten, men at myndighederne bare ikke har accepteret det.
Lukningen af avisen skaber bekymring for pressefriheden i landet. Den kommer kort efter, at myndighederne i januar krævede, at 191 nyhedssites skulle lukkes, fordi de bragte statsfjendtlige nyheder, som det hed.
Aktivister i landet kritiserer premierminister Sheikh Hasina for at agere mere og mere autoritært.
-
11:43
Nye sanktioner mod Iran får valutaen til at falde til rekordlavt niveau
Irans valuta har aldrig været mindre værd end nu, hvor den amerikanske dollar i går mandag den 20. februar oversteg en kurs på 500.000 iranske rial, skriver Al-Jazeera.
I begyndelsen af september sidste år blev én dollar vekslet til mindre end 300.000 rial, mens satsen for bare fem år siden lå på 40.000.
Irans Centralbank har indført en kunstig sats på 285.000 per dollar for import af essentielle varer som medicin for at holde priserne på et stabilt niveau. Men den gennemsnitlige iraner er fortsat presset af de stigende priser på fødevarer, som inflationen har medført.
Mandagens valutafald skete i forbindelse med, at Josep Borrell, EUs udenrigspolitiske chef, annoncerede endnu en runde af sanktioner mod Iran. EUs medlemslande tilføjer yderligere 32 personer, primært iranske embedsmænd, og to såkaldte “enheder”, som blandt andet dækker over organisationer og offentlige institutioner, til sanktionslisten.
Både EU og USA har i de seneste måneder indført en række sanktioner mod det iranske styre for angiveligt at levere droner til Putins krig mod Ukraine og ikke mindst dets håndtering af de protester, som er skyllet ind over landet siden drabet på Mahsa Amini i september 2022.
-
10:29
Stor LGBTQ-sejr ved retssag i Sydkorea
Sydkoreanske LGBTQ-personer har i dag vundet en stor sejr ved Seouls Højesteret. Retten har nemlig for første gang i landets historie anerkendt et homoseksuelt pars juridiske rettigheder, skriver Al-Jazeera.
Den opsigtsvækkende dom falder i en sag, hvor So Seong-wook sagsøger Sydkoreas Nationale Sundhedsforsikringsselskab (NHIS). Forsikringsselskabet nægtede nemlig at dække hans mand, Kim Yong-min, som et familiemedlem, da selskabet fandt ud af, det drejede sig om to mænd.
Sydkorea anerkender ikke officielt og juridisk ægteskaber mellem samme køn, men So og Kim har boet sammen i adskillige år og holdt i 2019 en bryllupsceremoni.
“I dag er vores rettigheder blevet anerkendt i det juridiske system,” jublede Kim Yong-min efter afgørelsen. “Det her er en sejr for alle, der ønsker ligestilling for LGBTQ-par.”
NHIS forventes at anke, hvorefter den principielle sag med store konsekvenser for Sydkoreas seksuelle og kønslige minoriteter går videre til landets højesteret.
2 år siden
-
13:43
FN afsætter rekordbeløb til verdens “glemte kriser”
FN allokerer 250 millioner dollar – eller næsten 1,75 milliarder kroner – til at takle humanitære kriser i hele verden, rapporterer Reuters. Pengene kommer fra FN’s katastrofefond (CERF) og udgør det største engangsbeløb, der nogensinde er blevet allokeret fra fonden.
“Jeg annoncerer i dag den største bevilling nogensinde fra vores katastrofefond,” lød det lørdag fra FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, ved den Afrikanske Unions årlige topmøde i Addis Ababa.
Generalsekretæren meddelte også, at pengene skal gå til arbejdet med “glemte kriser rundt omkring i verden, herunder at hjælpe lokalbefolkninger i Afrika, der er truet af hungersnød”.
-
11:44
Kenya: Markant flere kvinder bruger prævention
I Kenya er andelen af gifte kvinder, der anvender prævention, næsten fordoblet i løbet af de seneste 20 år. En ny undersøgelse viser, at hele 57 procent af kvinderne i dag anvender moderne prævention, skriver Verdens Bedste Nyheder
Det er en positiv udvikling, mener Anne Gitimu, der er programchef for reproduktiv sundhed i Kenya for organisationen AMREF Afrika.
”Præventionsmidler forhindrer uønskede graviditeter og reducerer antallet af aborter og komplikationer ved fødsler, som kan ende i dødsfald,” fortæller Anne Gitimu til Verdens Bedste Nyheder.
”Men først er det en ret for kvinder selv at bestemme hvorvidt, hvornår og med hvem, hun vil have børn,” fortsætter hun.
Det er blandt andet en markant forøgelse af sundhedsklinikker i landet, der bidrager til den positive udvikling. I løbet af de 20 år er antallet af sundhedsklinikker steget fra 4.700 til 13.579, og det betyder, at kvinderne kan få hjælp i langt flere sundhedsklinikker end tidligere.
Generelt går det fremad i de afrikanske lande syd for Sahara. Tal fra Verdensbanken viser, at 22 procent af gifte kvinder brugte prævention i 2000, mens 33 procent gjorde det i 2019.
-
11:37
Elfenbenskysten åbner grænser efter tre års corona-lukning
Ved midnat mellem onsdag og torsdag i sidste uge åbnede Elfenbenskysten sine grænseovergange. De har været lukket i to år og 11 måneder på grund af Covid 19-pandemien. Landet har grænser til Ghana, Liberia, Guinea, Mali, og Burkina Faso.
Landet har dog ikke være komplet lukket, for både havne og lufthavne blev genåbnet få måneder efter den store nedlukning i marts 2020.
Grænselukningen har haft vidtrækkende konsekvenser, for normalt er der livlig trafik mellem landene i Vestafrika, der er kendt for stor mobilitet i arbejdskraft og varer.
Et eksempel er grænsebyen Elubo i Ghana, hvor indbyggerne ifølge det lokale parlamentsmedlem Dorcas Afo-Toffey har været økonomisk hårdt ramt af den langvarige grænselukning. Til mediet Rainbow Radio Online siger hun blandt andet, at flere handels- og forretningsfolk er blevet forvandlet til tiggere, fordi deres forretninger er blevet ødelagt.
Elfenbenskysten har ifølge Worldometer haft 834 covid-dødsfald.
2 år siden
-
13:46
Amnesty: M23-oprørere dræbte og voldtog civile i DR Congo
Medlemmer af oprørsgruppen M23 dræbte i november 2022 omkring 20 civile og voldtog mindst 66 piger og kvinder i det østlige DR Congo. Det viser en ny rapport fra Amnesty International.
Ifølge menneskerettighedsorganisationen er der som minimum tale om krigsforbrydelser og sandsynligvis forbrydelser mod menneskeheden. M23-gruppen består primært af tutsier fra områder i grænselandet mod Rwanda, og ifølge FN får de væbnede oprørsstyrker støtte fra Paul Kagames regime i nabolandet.
Oprørerne kæmper efter eget udsagn for at blive indlemmet i de congolesiske sikkerhedsstyrker, som de skulle ifølge fredsaftalen fra 2013. Udover regeringsstyrkerne kæmper M23 også mod Democratic Forces for the Liberation of Rwanda (FDLR) – en gruppe af militante, ekstremistiske hutuer, der menes at udspringe fra bagmændene til Folkedrabet i Rwanda i 1994.
Oprørsstyrkerne fra M23 har siden slutningen af 2012 erobret store dele af provinsen Nord-Kivu i det østlige DR Congo. Mindst en halv million mennesker er drevet på flugt på grund af konflikten.
-
10:47
Hackere og Cambridge Analytica manipulerede nigeriansk præsidentvalg
Onsdag blev det afsløret, at en israelsk gruppe, der går under navnet “Team Jorge”, efter eget udsagn har manipuleret mere end 30 valg rundt om i verden ved hjælp af hacking, sabotage og desinformation på sociale medier.
I dag viser lækkede e-mail korrespondancer mellem Team Jorge og det britiske konsulentfirma Cambridge Analytica, hvordan de sammen forsøgte at manipulere Nigerias præsidentvalg i 2015 til fordel for tidligere præsident Goodluck Jonathan. Det skriver The Guardian.
E-mail-korrespondancen viser en tydelig arbejdsdeling mellem Cambridge Analytica og Team Jorge. Det britiske konsulentfirma fik til opgave at sikre dækning af internationale medier under valget, der ville gavne Jonathans valgkampagne og miskreditere oppositionskandidat Buhari.
Team Jorge var ansvarlig for “oppositionsforskning” eller at finde det materiale, der kunne udnyttes til at underminere Buhari.
-
10:39
Første udbrud af livsfarlig Marburgvirus i Ækvatorialguinea
Efter ni mystiske dødsfald i den østlige Kie Nthem-provins har myndighederne i Ækvatorialguinea bekræftet, at mindst én af de afdøde mistede livet til Marburgvirus. Det er første gang nogensinde, der er registreret smitte med den sjældne og livsfarlige virus i det centralafrikanske land, skriver Verdenssundhedsorganisationen, WHO.
Udover de ni døde, hvoraf flere kan skyldes Marburgvirus, har myndighederne mistanke om yderligere 16 smittetilfælde. De syge har symptomer som feber og træthed samt blodig opkast og diarré.
Marburgvirussen er i familie med Ebola-virussen. Den er meget smitsom og dødelig i 88 procent af smittetilfælde. Virussen, der typisk bliver overført fra flagermus, resulterer i løbet af en uge i blødningsfeber med indre blødninger, høj feber, voldsomt ubehag og hovedpine samt blodigt opkast og diarré. I værste fald dør den smittede af dehydrering eller blodtab.
Der findes endnu ingen vaccine mod Marburgvirus, men tirsdag den 14. februar hasteindkaldte WHO eksperter på området til et møde i Geneve. FN-agenturet har også sendt værnemidler til 500 sundhedsmedarbejdere afsted til Ækvatorialguinea.
Nabolandet Cameroun har indtil videre begrænset aktiviteten ved den fælles grænse af frygt for smittespredning.
2 år siden
-
14:06
Mindst 50 civile dræbt i etniske uroligheder i det sydlige Etiopien
Etiopien: Mindst 50 civile slået ihjel i Oromia-region i februar. Den 2. februar gik bevæbnede mænd fra hus til hus i byen Ano og dræbte adskillige af byens indbyggere. Ano består primært af internt fordrevne, der er flygtet fra vold andre steder i Etiopien. Blandt de døde var fire kvinder og et barn.
Mens freden har sænket sig en smule over Tigray-regionen i landets nordlige del efter fredsaftalen i november 2022, er der stadig voldsomme etniske uroligheder i den sydvestlige naboregion. Alene i februar har 50 civile mistet livet i konflikten, viser en ny undersøgelse fra Etopiens Menneskerettighedskommission (EHRC) ifølge mediet Ahram Online. Kommissionen er statslig, men arbejder sammen med FN.
Ifølge den nye rapport fortalte flere af de overlevende efter massakren, at de bevæbnede mænd bar uniformer fra oprørsgruppen Oromo Liberation Army (OLA), der kæmper mod regeringen for at løsrive Oromia.
Den etniske vold er ifølge den nye rapport særligt gået ud over etiopiere af Amhara-etnicitet. Det er landets andenstørste befolkningsgruppe efter oromoerne.
-
10:48
Verdensbankens kontroversielle præsident stopper et år før tid
Verdensbankens præsident, David Malpass, planlægger at træde tilbage et år, før hans embedsperiode udløber, meddelte organisationen onsdag ifølge CNN.
Malpass er tidligere republikansk politiker og blev udnævnt i 2019 af den daværende amerikanske præsident, Donald Trump, for en femårig periode. Men den 30. juni forlader han posten efter bare fire år.
“Det har været en enorm ære og et privilegium at tjene som præsident for verdens førende udviklingsinstitution,” skriver Malpass på LinkedIn. “Med udviklingslande, der står over for hidtil usete kriser, er jeg stolt over, at Banken har reageret med hastighed, skala, innovation og effekt.”
David Malpass har været i stormvej flere gange i sine tid som leder for Verdensbanken. For eksempel i 2021, hvor han ved en paneldebat arrangeret af The New York Times ikke ville svare på, om klimaforandringerne er menneskeskabte. Det skabte store reaktioner verden over, og herhjemme afkrævede Care Danmark en reaktion fra Danmarks daværende udviklingsminister Flemming Møller Mortensen.
Læs også: Direktør i Verdensbanken i modvind efter klimaudtalelser
Verdensbanken udgøres af 187 nationer, der låner penge til udviklingslande for at hjælpe med at reducere fattigdom. Som den største aktionær udnævner USA traditionelt præsidenten.
-
10:41
Peru: Machu Pichu genåbner efter aftale med demonstranter
Onsdag åbnede en af verdens mest berømte turistattraktioner igen for besøgende, skriver nyhedsbureauet AP. Inka-templet Machu Pichu i Perus sydøstlige jungle har stået tomt, siden voldsomme, landsdækkende protester brød ud i det sydamerikanske land i december 2022.
Nu har regeringen indgået en aftale med demonstranterne, der garanterer for sikkerheden omkring det 500 år gamle tempel i Andesbjergene. Den 21. januar måtte den peruvianske regering ellers evakuere flere end 400 turister fra Machu Pichu til byen Cusco, da demonstrationerne nærmede sig turistattraktionen.
Demonstrationerne, der indtil videre har kostet 60 mennesker livet, er et udtryk for modvilje mod landets nye præsident Dina Boluarte, det politiske system i bredere forstand, særligt Kongressen, og magteliternes favorisering af storbyerne og kystområderne.
Boluarte, der er landets sjette præsident på bare fem år, blev udpeget til embedet, efter den tidligere præsident Pedro Castillo forsøgte opløse landets lovgivende forsamling på grund af en truende rigsretsag.
Siden har tilhængere af Castillo, der var landets første præsident fra landområderne, demonstreret i store dele af Peru.
2 år siden
-
13:35
FN fraråder Zimbabwes præsident at vedtage ny ngo-lov
En ny lov til registrering og kontrol med ikke-statslige, velgørende organisationer i Zimbabwe ligger lige nu på præsident Emmerson Mnangagwas skrivebord i hovedstaden Harare. Lovforslaget mangler kun præsidentens underskrift for at være gældende, efter Senatet stemte forslaget igennem 1. februar.
Men fra FN lyder der en skarp kritik af det nye lovforslag. Kritikken går på, at lovforslaget ved navn ‘Private Voluntary Organisations (PVO) Amendment Bill’ vil give regeringen for meget magt over velgørenhedsorganisationerne.
“Et af lovforslagets mål er at forhindre terror og hvidvaskning i Zimbabwe, men restriktionerne deri vil få en fastfrysende effekt på civilsamfundsorganisationer, særligt de kritiske stemmer. Ved at gennemføre denne lovgivning vil myndighederne i realiteten lukke et civilsamfundets allerede indsnævrede handlerum,” lyder det fra ekspertgruppen i FN’s Menneskerettighedsråd, UNHRC.
Ifølge UNHRC vil lovforslaget gøre adskillige civilsamfundsorganisationer illegitime i det sekund, den vedtages. Strafferammen for at overtræde den nye ngo-lov varierer fra store bøder til fængselsstraf.
-
12:33
Israelsk gruppe afsløret: Hævder at have påvirket mere end 30 valg
En israelsk gruppe, der hævder at have manipuleret mere end 30 valg rundt om i verden ved hjælp af hacking, sabotage og desinformation på sociale medier, er blevet afsløret af et internationalt konsortium af journalister fra 30 forskellige medier herunder Le Monde, Der Spiegel and El País. Det skriver The Guardian.
Gruppen ledes af en 50-årig tidligere israelsk specialstyrke-soldat, Tal Hanan, som nu arbejder privat under pseudonymet “Jorge”. Gruppen kalder sig “Team Jorge” og er blevet afsløret af undercover-optagelser og dokumenter lækket til The Guardian.
I optagelserne fortæller Hanan til undercover-reporterne, at gruppens ydelser var tilgængelige for efterretningstjenester, politiske kampagner og private virksomheder, der havde interesse i at manipulere den offentlige mening. Han siger, at Team Jorge har været hyret i Afrika, USA, Europa og Syd- og Mellemamerika.
En af Team Jorges nøgletjenester er en softwarepakke, der kontrollerer en hær af tusindvis af falske sociale medieprofiler på Twitter, LinkedIn, Facebook, Telegram, Gmail, Instagram og YouTube. Nogle avatarer har endda Amazon-konti med kreditkort, bitcoin-punge og Airbnb-konti.
Team Jorges strategi har også i stor stil gået ud på at forstyrre eller sabotere rivaliserende kampagner. Blandt andet hævder gruppen at have sendt sexlegetøj via Amazon til en politikers hjem med det formål at give hans kone indtryk af, at han havde en affære.
-
11:30
Jerusalem: 100.000 mennesker på gaden i protest mod regeringens kontroversielle retsreformer
Mandag stimlede omkring 100.000 mennesker fra hele landet sammen foran det israelske parlament i Jerusalem i protest mod regeringens forslag om at reformere det israelske retsvæsen, skriver New York Times.
Ændringerne, som regeringskoalitionen under ledelse af premierminister Benjamin Netanyahu foreslår, vil mindske den israelske retsvæsens beføjelser. Højesteret vil ikke længere have samme mulighed for at omstøde love vedtaget i parlamentet, og regeringen vil få større indflydelse på, hvem der kan blive dommer.
Kritikere mener, at det vil slå skår i det israelske demokrati, hvis regeringen får for meget magt. Og så vil det bringe minoriteters rettigheder i fare samt gøre det muligt for Netanyahu at vedtage lovgivning, der kan få ham frikendt i hans egen igangværende korruptionsretssag.
Regeringen svarer tilbage, at dens initiativ lægger op til en stærkt tiltrængt reform af et retsvæsen, der er blevet for magtfuldt. Regeringens ændringer vil styrke demokratiet – ikke svække det. Netanyahu afviser desuden beskyldningerne om hans personlige vindinger ved en sådan omlægning.
Israel står over for en dyb splittelse i befolkningen. Omtrent 41 procent af israelerne støtter regeringens initiativ, mens 44 procent er imod, viser en meningsmåling foretaget af Jewish People Policy Institute.
2 år siden
-
16:57
Syrien åbner to grænseovergange for nødhjælp
Syriens regering har netop indvilget i at åbne to yderligere grænseovergange, så der kan komme nødhjælp frem til de hårdt ramte nordvestlige områder. Det sker efter, at FN’s nødhjælpschef, Martin Griffiths, i går havde et møde med den syriske præsident Bashar al-Assad.
Det er grænseovergangene Bab Al-Salam og Al Ra’ee, som regeringen har givet grønt lys til at åbne. De ligger begge på grænsen til Tyrkiet og vil være åbne de næste tre måneder.
“Det kommer til at gøre en stor forskel. Vi har indtil videre kun haft én grænseovergang at gøre brug af,” fortæller en FN-talsmand til BBC.
Lande som Rusland, Iran og De Forenede Arabiske Emirater, der har venskabelige forbindelser til præsident al-Assad, begyndte allerede at flyve forsyninger til regeringskontrollerede områder i Syrien kort efter, at jordskælvet ramte for otte dage siden.
Men det oppositionskontrollerede nordvestlige område modtog ingen hjælp fra FN før torsdag. Redningsgruppen White Helmets har kritiseret FN for at vente på præsident al-Assads tilladelse, og mange syrere har udtrykt deres frustration over manglen på hjælp til deres i forvejen krigshærgede land.
Ifølge BBC har 4.1 millioner mennesker været dybt afhængige af humanitær bistand i området allerede inden jordskælvet ramte.
-
15:41
Ny rapport: I 2050 vil Afrika udvinde dobbelt så meget naturgas som i dag
Afrikas andel i det globale marked for gas ser ud til at stige markant i løbet af de næste årtier. I 2050 vil kontinentet levere mere end 11 procent af verdens naturgasforsyning, forudser en ny rapport fra Gas Exporting Countries Forum (GECF). I dag står kontinentet for seks procent af den samlede forsyning.
Afrikas befolkning forventes at stige til 2,5 milliarder i 2050, og det øger efterspørgslen på energi. Ifølge rapporten vil kontinentets efterspørgsel på lige netop naturgas stige med 82 procent inden 2050.
Lige nu står omkring 900 millioner mennesker uden brændstof til madlavning, og yderligere 600 millioner uden stabil adgang til elektricitet. Flere og mere omfattende investeringer i Afrikas rige naturgasreserver vil bidrage til at sikre kontinentets energiforsyning.
Rapporten anslår, at eksporten af naturgas vil nå op på 199 millioner tons om året frem i 2050. Størstedelen vil komme fra Nigeria og Mozambique, der i forvejen bidrager med mere end 63 procent af Afrikas naturgasproduktion.
Der er allerede blevet investeret i naturgassektoren i en række lande. Det forventes, at en væsentlig del af investeringerne vil gå til projekter i Mozambique, Tanzania og Mauretanien, ligesom at Nigeria, Egypten og Senegal også har meldt ud, at de vil bidrage til Afrikas naturgassektor gennem nye projekter.
-
11:17
Intern splid i Taliban: “Situationen i Afghanistan er uudholdelig”
I lørdags lød en sjælden og kras kritik af Taliban-styret i Afghanistan fra en af styrets egne. Fungerende indenrigsminister, Sirajuddin Haqqani, der anses for at være en af lederne i den islamistiske gruppe, kaldte ifølge Arab News situationen i Afghanistan for “uudholdelig” ved en afgangsceremoni på en koranskole.
Kritikken falder, mens Afghanistan stadigt synker dybere ned i en økonomisk og humanitær krise, der tog sin begyndelse med landets internationale isolering i kølvandet på Talibans magtovertagelse i 2021. I slutningen af 2022 indførte talibanerne under øverste leder Haibatullah Akhundzada en række kontroversielle love, der afskærer kvinder fra at arbejde og studere. Det har isoleret landet yderligere i international politik – og sået splid internt i Taleban, som nu siver ud i offentligheden.
“Regeringens overlevelse afhænger af, hvordan vi behandler folk,” lød det fra Haqqani i lørdags. “Den sidste regering var korrupt og overlevede ikke, fordi den undertrykte og mishandlede folk. Hvis vi behandler folk godt, vil vores regering klare sig længere.”
Haqqani udgør sammen med forsvarsministeren Mullah Mohammad Yaqoob lederskabet af en moderat gruppe i Taliban, der ønsker flere rettigheder til kvinder og flere indrømmelser på befolkningens krav. Men den linje deler flertallet af talebanerne – ligesom lederen Akhundzada – ikke.
Talebanernes officielle talsmand, Zabihullah Mujahed, har efterfølgende udtalt, at “ifølge muslimsk etik bør en emir, minister eller embedsmand ikke kritiseres offentligt på en måde, der kan fornærme ham”.
2 år siden
-
14:09
Afskovningen af Amazonas er faldet i Lulas første måned
Skovrydningen i Brasiliens Amazonas-regnskov aftog i januar i forhold til januar 2022, viser satellitdata indsamlet af regeringens rumforskningsagentur INPE, ifølge Reuters.
Det er den første månedsopgørelse, siden præsident Luiz Inacio Lula da Silva overtog præsidentembeddet efter Jair Bolsonaro 1. januar. Den viste, at der blev ryddet i alt 167 kvadratkilometer i Amazonas, et fald på 61 procent i forhold til januar 2022, som var den måned med mest afskovning, siden INPE startede sine målinger i 2016.
I midten af januar lancerede brasilianske miljøagenter deres første anti-logning-razziaer under Lula, som har lovet at stoppe den voldsomme afskovning under sin forgænger.
Skovrydningen i januar var også under det historiske gennemsnit på 196 kvadratkilometer siden 2016, selvom data fra januar kan være særligt usikre på grund af tunge skyer over regnskoven.
“Det er positivt at se et så vigtigt fald i januar,” siger Daniel Silva, der er specialist for miljøbevaring for den brasilianske gren af Verdensnaturfonden. “Det er dog stadig for tidligt at tale om en trendvending, da en del af dette fald kan være relateret til større skydække.”
-
14:08
Afrikanske lande oplever rekordmange koleratilfælde
Afrika er lige nu vidne til en drastisk stigning i antallet af koleratilfælde. På tværs af kontinentet var der alene i januar næsten en tredjedel flere tilfælde, end der var hele sidste år, skriver Verdenssundhedsorganisationen WHO.
Samlet set er ti afrikanske lande ramt af sygdommen. En stor del af tilfældene er fundet i Malawi, som står over for sit værste udbrud i 20 år. Udover Malawi er der også rapporteret om tilfælde i nabolandene Mozambique og Zambia samt i Burundi, Cameroun, Den Demokratiske Republik Congo, Nigeria, Kenya, Etiopien og Somalia.
“Vi oplever et bekymrende scenarie udspille sig, hvor konflikter og ekstreme klimahændelser i de afrikanske lande er med til at udbrede koleraen,” fortæller Dr. Matshidiso Moeti, regional direktør for WHO i Afrika.
Den globale stigning i koleraudbrud har lagt et enormt pres på leveringen af vacciner til de udsatte lande. Det har fået International Coordinating Group on Vaccine Provision (ICG) til midlertidigt at suspendere det to-dosis-vaccinationsprogram, som hidtil har været standard, og i stedet indføre enkeltdoser.
Den vandbårne sygdom forårsager akut vandig diarré, og uden tilstrækkelig behandling med væske og salte er kolera ofte en dødelig sygdom. Men med korrekt behandling er dødeligheden under én procent. Derfor er det ifølge Moeti afgørende, at de afrikanske lande får styrket deres beredskaber, så de tidligere i processen kan opdage nye smittetilfælde og standse potentielle udbrud.
-
10:35
Afrikanske tech-startups rejste rekordstort beløb sidste år
I 2022 krydsede tech-iværksættere på det afrikanske kontinent igen en milepæl. De nystartede teknologi-virksomheder sikrede for første gang mere end tre milliarder dollars (eller 20,9 milliarder kroner) i finansiering. Det viser en ny opgørelse fra branchemediet Disrupt Africa.
Rekordresultatet, der kommer midt i en global krisetid, bygger ovenpå rekorden fra forrige år. I 2021 oversteg finansieringen til afrikanske tech-startups både en og to milliarder dollars for første gang.
Ifølge Disrupt Africa viser resultatet, at der stadig er store forhåbninger til nye tech-ideer på og fra det afrikanske kontinent. Der er både flere firmaer at investere i samt flere investorer med større pengepunge, viser opgørelsen. Antallet af nystartede tech-virksomheder steg med lidt over 12 procent fra 2021 til 2022, og finansieringen voksede med godt og vel 55 procent.
Som Disrupt Africa også påpeger, er det en lidt speget affære at tælle ‘afrikanske startups’. Kun få af firmaerne i opgørelsen lever op til alle kriterier, der kvalificerer til etiketten ‘afrikansk startup’, der i sin mest åbenlyse form er et firma, grundlagt af en afrikaner med hovedsæde i en afrikansk by og kontinentet som sit primære marked.
Afrikas ‘big four’ indenfor funding til tech-startups er stadig Nigeria, Egypten, Sydafrika og Kenya, men i 2022 rejste firmaer fra hele 27 lande kapital. Nigerianske tech-startups sikrede mest finansiering. Her rejste 180 tech-firmaer næsten en milliard kroner i kapital.
-
10:15
Cambodjas regering lukker landets vigtigste kritiske medie
Et af Cambodjas sidste frie medier, Voice of Democracy (VOD), blev mandag morgen lukket efter ordrer fra landets premierminister, Hun Sen. Det skriver BBC.
Årsagen er en artikel om landets hjælp til jordskælvskatastrofen i Syrien og Tyrkiet. Regeringen havde besluttet at sende et beløb, der svarer til 100.000 dollars, og ordren var underskrevet af Hun Manet, som udover at være Hun Sens søn, er næstkommanderende i hæren. Men den slags kan angiveligt kun underskrives af premierministeren, og det fortalte VOD.
Det sårede regeringens omdømme, skrev premierministeren på Facebook søndag, og mandag morgen annullerede han mediets tilladelse til at virke. Senere mandag ankom politiet til VODs kontor med ordrer om at lukke. Organisationen bag mediet, Cambodian Center for Independent Media (CCIM), har forsøgt at undskylde, men Hun Sen har ikke accepteret undskyldningen.
Ifølge BBC var VOD det vigtigste tilbageværende medie i landet, som bedrev kritisk journalistik. I 2017 blev mediet Cambodia Daily tvunget til at lukke, efter anklager om skattesnyd.
Læs også: Da regeringen lukkede min avis
Hun Sen har ledet landet siden 1985 og landet har reelt et-parti-styre. Førende oppositionspolitikere er gennem de senere år tvunget i eksil eller fængslet.
2 år siden
-
18:03
Skarp kritik af FN fra jordskælvsramte områder i Syrien
Mens FN’s nødhjælpschef Martin Griffiths under et besøg ved jordskælvets epicenter i Tyrkiet forudså, at det nuværende dødstal mindst vil fordobles til langt over 50.000 mennesker, ja så rettes der en skarp kritik mod blandt andet FN fra de ramte områder i Syrien. Og vi har svigtet, siger Griffiths.
Jordskælvet har ramt den eneste grænseovergang mellem Tyrkiet og Syrien, som FN kan bruge til at fragte nødhjælp ind til de oprørskontrollerede områder af det nordlige Syrien uden at skulle gå gennem styret i Damaskus. Men i øjeblikket er nødhjælpsleverancerne suspenderet, fordi vejene mellem FN’s lager og grænseovergangen er ødelagt – og en del af FN’s medarbejdere er selv blevet ofre for jorskælvet skriver Al Monitor.
FN’s kontor for koordinering af nødhjælp, UNOCHA, har meddelt, at man har fundet en alternativ rute til grænseovergangen, men bliver kritiseret for ikke at køre ind i Syrien ad andre veje. Det er en nødsituation, hjælpen burde flyde ind fra alle sider, lyder det.
Det er Rusland og Kina, der i FN’s Sikkerhedsråd har begrænset nødhjælpens adgang til Syrien til en grænseovergang. Og UNOCHA er forpligtet til at følge Sikkerhedsrådets afgørelser, siger afdelingens talsmand.
Alternativet er at arbejde gennem regimet i Damaskus, som er kendt for at begrænse hjælpen til oprørskontrollerede områder.
International Crisis Groups FN-direktør vurderer, at der er grøde i Sikkerhedsrådet, og at det er vigtigt, at Griffiths nu beder om særlige beføjelser til at få hjælp frem til den nødstedte befolkning i Idlib. Det er vigtigt, at det ligner en upolitisk humanitær beslutning, siger han.
