“Jeg vil gerne bede om tilgivelse for, hvad tyskere har gjort ved jeres forfærdre.”
Sådan sagde Tysklands forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier ifølge BBC, da han i går deltog i et møde med efterkommerne af en oprørsleder, som den tyske kolonimagt halshuggede under Maji Maji-oprøret i 1905.
Oprørslederen gik under navnet Chief Songea Mbano, og det var ikke tilfældigt, at det netop var hans efterkommere, at den tyske forbundspræsident i går mødtes med.
Tyskland er nemlig i fuld gang med at finde Mbanos kranie, som ligesom tusindvis af andre kranier blev transporteret fra Østafrika til Tyskland i kolonitiden. Her blev de undersøgt af tyske videnskabsmænd, der mente at kunne vurdere menneskelig intelligens ud fra størrelsen på menneskers kranier.
”Jeg lover jer, at vi vil samarbejde om at finde Chief Songeas kranie i Tyskland,” sagde Frank-Walter Steinmeier til pressen og Songeas efterkommere.
”Tilgivelse er ikke nok”
I Tanzania er nyheden om den tyske forbundspræsidents bøn om tilgivelse blevet mødt med fortvivlelse.
Det fortæller den tanzaniske freelancejournalist Eric Hezron, der blandt andet arbejder for Mlimani Media:
”Faktisk, så synes de fleste tanzaniere ikke, at det er nok bare at bede om tilgivelse. De fleste er interesserede i, hvordan tyskerne kan kompensere befolkningen i Songea-området, hvor Maji Maji-oprøret fandt sted. Det handler ikke nødvendigvis om penge, men om infrastruktur eller etableringen af virksomheder.”
I 2021 gav Tyskland tilsagn om donationer på mere end ni milliarder kroner til efterkommere af Herero- og Nama-folket i Namibia, som var ofre for den tyske kolonimagts folkedrab i starten af 1900-tallet.
Noget tilsvarende er endnu ikke sket i Tanzania, selvom den tanzaniske regering i 2017 udtalte, at man overvejede at tage retslige skridt for at få Tyskland til at kompensere for kolonitidens uhyrligheder.
Ifølge Eric Hezron ser mange tanzaniere helst, at der snart kommer noget konkret på bordet:
“Vores regering må sætte sig ned med den tyske regering og finde en løsning på, hvordan det tanzaniske folk kan blive kompenseret. Mange mennesker i Songea lever i dag ikke det nemmeste liv, så det handler om at finde måder, hvorpå man kan forbedre deres liv.”
Maji Maji-oprøret har sat dybe spor i Tanzania
Når snakken falder på Tysklands kolonisering af området, der i dag udgør Tanzania, er det særligt Maji Maji-oprøret fra 1905-1907, der ofte fremhæves.
Maji-Maji-oprøret var en krig mellem den tyske kolonimagt og østafrikanere, der efter flere års opslidende, umenneskeligt tvangsarbejde på tyskernes bomuldsplantager gik til modangreb.
Maji er swahili for vand, og ifølge en østafrikansk myte kunne Kinjeketile – som var en virkelig person i datidens Tanzania – medicinere lokalbefolkningen ved brug af helligt vand. Skal man tro myten, så var Kinjeketile besat af guddommen Bokelo, som hævdede, at det hellige Maji ville få tyskernes kugler til at prelle af mod afrikanernes kroppe.
Lokalbefolkningen fulgte Kinjeketiles opfordring og drog i kamp, men kuglerne prellede ikke af på krigernes kroppe.
I stedet pådrog østafrikanerne sig store, militære nederlag, som kombineret med tyskernes systematiske udsultning af lokalbefolkningen anslås at have kostet mellem 200.000-300.000 mennesker livet.
Kolonitidens tragedier og undertrykkelse har formet Tanzanias nationalidentitet. Til evig påmindelse om at undgå tilsvarende rædsler i fremtiden, er Ebrahim Husseins teaterstykke ‘Kinjeketile’ fra 1969 i dag en fast del af pensum på uddannelsesinstitutioner i Tanzania.
