10 måneder siden
-
10:20
Irans præstestyre udfører endnu en henrettelse efter 2022-protester
Iran har tirsdag henrettet en 23-årig mand, der blev dømt til døden efter masseprotesterne mod præstestyret i 2022. Det oplyser Irans retsvæsen.
Mohammad Ghobadlou blev hængt tirsdag, dømt for mord på en politimand under protester nær Teheran i september 2022.
Protesterne brød ud i Iran efter den 22-årige Jina Mahsa Aminis død. Den kurdisk-iranske kvinde døde i politiets varetægt i september 2022 efter at være blevet arresteret af det iranske moralpoliti for ikke at bære passende hovedbeklædning.
Henrettelsen er den seneste af i alt ni henrettelse siden protesterne brød ud, ifølge en optælling foretaget af nyhedsburauet AP.
FN og menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International har kritiseret dommen. De mener ikke, at Mohammad Ghobadlou fik en retfærdig rettergang.
Amnesty International udtaler i øvrigt at Ghobadlou led af den psykiske sygdom bipolar lidelse, men organisationens appeller om at tage hensyn til hans mentale helbred er angiveligt blevet afvist. Amnesty International siger også, at Ghobadlou er blevet udsat for tortur. Det skriver BBC.
Ifølge AP kaldte Amir Raisian, Ghobadlous advokat, mandag dommen for ’mord’.
-
8:27
Guterres fordømmer Netanyahus afvisning af tostatsløsning
På et møde i FN’s Sikkerhedsråd tirsdag fremsatte FN’s generalsekretær Antonio Guterres sin hidtil stærkeste kritik af den israelske premierminister Benjamin Netanyahu.
“Sidste uges klare og gentagne afvisning af tostatsløsningen på det højeste niveau af den israelske regering er uacceptabel,” sagde Guterres og gjorde det klart, at palæstinenserne har ret til deres egen stat.
Han udtaler, at Netanyahus indstilling vil forlænge konflikten i Mellemøsten på ubestemt tid, og at konflikten er blevet en væsentlig trussel mod global fred og sikkerhed og vil øge polariseringen og opildne ekstremister overalt.
Netanyahu har gentagne gange de seneste dage sagt, at han ikke ønsker en palæstinensisk stat, og at Israel skal beholde kontrollen over alt territorium vest for Jordanfloden, som omfatter både Vestbredden og Gaza-striben.
10 måneder siden
-
13:11
FN-ansatte taget i afpresning under milliardprojekter i Irak
FN-ansatte i Irak kræver angiveligt bestikkelse for at hjælpe virksomheder med at vinde kontrakter på de mange internationalt støttede genopbygningsprojekter, som har fulgt i kølvandet på Irak-krigen. Det viser en ny undersøgelse, det britiske medie Guardian har foretaget.
Bestikkelsen er sket i forbindelse med forvaltningen af Funding Facility for Stabilization, en ordning under FN’s Udviklingsprogram (UNDP), der blev lanceret i 2015 og har modtaget mere end 13 milliarder kroner fra 30 donorlande.
Ifølge kilder, den britiske avis har talt med, har UNDP-medarbejdere krævet bestikkelse på op til 15 procent af kontraktværdien. Til gengæld hjælper medarbejderen virksomheden med at navigere i UNDP’s komplekse udbudssystem for at sikre, at de består kontrolprocessen.
“Ingen kan få en kontrakt uden at betale. Der er intet i dette land, du kan få uden at betale, ikke fra regeringen, ikke fra UNDP,” udtaler en entreprenør, der angiveligt var blevet afkrævet bestikkelse af UNDP-medarbejdere.
UNDP udtaler, at organisationen tager beskyldningerne meget alvorlige og understreger, at man har “nul tolerance for bedrageri og korruption”.
Siden den amerikansk ledede invasion i 2003 har det internationale samfund pumpet milliarder af bistandsdollar i Irak. Tyve år senere lider landet stadig af dårlig service og infrastruktur, på trods af at det er verdens fjerdestørste olieproducent.
-
9:24
Danmark og Rwanda indleder parløb om klimaambitioner i 92 udviklingslande
Det fælles formandskab som støtter 92 udviklingslande i at udvikle og gennemføre mere ambitiøse, nationale klimaplaner er nu sat i gang. Det foregår gennem det globale samarbejde i organisationen NDC-Partnerskabet, som Danmark og Rwanda i år står i spidsen for.
Det var minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, der sammen med sin rwandiske kollega, miljøminister Jeanne d’Arc Mujawamariya, officielt indledte samarbejde under et besøg i Rwanda.
”Rwanda er klimafrontløber både i Afrika og globalt, og derfor har vi stor interesse fra dansk side i et tæt partnerskab med Rwanda. Formandskabet for NDC-partnerskabet med Rwanda bliver vigtigt i arbejdet med at omsætte de gode resultater fra COP28 til konkrete indsatser i de enkelte lande. Sammen med Rwanda kan vi arbejde for, at udviklingslande kan realisere deres klimaplaner og samtidig øge deres ambitioner i de nye klimaplaner, som skal udarbejdes frem mod COP30 i Brasilien,” siger Dan Jørgensen i en pressemeddelelse.
Danmark og Rwanda skal være med til at kortlægge de 92 landes prioriteter på klimaområdet. Det kan dreje sig om at finde nye afgrøder at dyrke, når klimaet medfører mere tørke, at omlægge sundhedssektoren, når højere temperaturer tillader malariamyg at trives i tidligere malaria-fri områder eller at bygge diger og dæmninger for at imødegå stigende vandstand. Det kunne også være at sænke landenes udledninger, for eksempel med flere elektriske køretøjer.
Det delte formandskab for NDC-partnerskabet strækker sig over en toårig periode fra 1. januar 2024 og deles mellem et udviklingsland samt et donorland. Fra januar 2025 erstatter et nyt udviklingsland Rwandas plads som medformand.
10 måneder siden
-
14:31
Egypten erklærer støtte til Somalia i strid med Etiopien
Egyptens præsident, Abdel Fattah el-Sisi, siger, at hans regering står skulder ved skulder med Somalia imod Etiopien, og at Egypten vil støtte Somalia, hvis de bliver bedt om at intervenere, skriver Al-Jazeera.
“Egypten vil ikke tillade, at nogen truer Somalia eller påvirker dets sikkerhed,” lød det fra el-Sisi under en pressekonference sammen med Somalias præsident Hassan Sheikh Mohamud.
Den somaliske regering anklager Etiopien for at ville annektere en del af landets territorium, efter at Etiopiens premierminister Abiy Ahmed indgik en aftale om at lease en 20 kilometer lang kyststrækning af den selverklærede nation Somaliland, der ønsker formel selvstændighed fra Somalia.
Etiopien planlægger at benytte kyststrækningen både til militære og handelsmæssige formål. Abiy underskrev samtidig et forståelsespapir med Somaliland, som antages at være et skridt i retning af anerkendelse af Somaliland som en selvstændig nation.
Seniorrådgivere for Somalias præsident har sagt, at Somalia er klar til at erklære krig imod Etiopien, hvis de ikke annullerer aftalen med Somaliland. Truslen er ikke tidligere blevet set som specielt alvorlig, da Somalia er afhængig af internationale tropper, herunder tusindvis af etiopiske soldater, for at sikre regeringen en vis kontrol over dele af dets territorium.
Egypten har i årevis haft et anspændt forhold til Etiopien på grund af landets opdæmning af Nilen. Det kom senest til udtryk, da Egypten valgte at træde ud af forhandlingerne om opdæmningen i januar.
-
14:11
Verdens første børnevaccinations-program mod malaria starter
Cameroun bliver med nyt vaccinationsprogram det første land i verden, der rutinemæssigt vaccinerer landets børn mod malaria, skriver nyhedsbureauet AP.
Programmet, der starter i dag, er af nationale embedsmænd beskrevet som en milepæl i den årtier lange indsats for at dæmme op for den farlige sygdom, som overføres gennem myg. Malaria er særligt udbredt i Afrika, der tegner sig for 95 procent af verdens malariadødsfald.
”Vaccinationen vil redde liv. Det vil give stor lettelse til familier og landets sundhedssystem,” siger Aurelia Nguyen, programchef hos vaccinealliancen, Gavi, som hjælper Cameroun med at få vaccinen ud til landets befolkning.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) dør 600.000 mennesker af malaria i Afrika hvert år. Af dem er mindst 80 procent børn.
Den centralafrikanske nation håber at vaccinere omkring 250.000 børn inden udgangen af 2025. Gavi samarbejder med 20 andre afrikanske lande for at hjælpe dem med at få vaccinen, og organisationen håber at disse lande vil immunisere mere end 6 millioner børn i 2025.
-
8:58
Forsøg med fire-dages arbejdsuge i Den Dominikanske Republik
Den caribiske stat Den Dominikanske Republik indleder 1. februar forsøg med en firedages arbejdsuge – typisk mandag til torsdag. Det er frivilligt for virksomheder og statslige institutioner, om de vil deltage i forsøget, skriver Al-Jazeera.
Forsøget skal køre i seks måneder og indebærer, at den ugentlige arbejdstid sættes ned fra 44 til 36 timer, men at lønnen forbliver den samme. Blandt de deltagende arbejdspladser er landets nationale sundhedsforsikring, et energiselskab, og et telefirma.
Ifølge landets minister for arbejdsmarked, Luis Miguel de Camps, skal tiltaget styrke indbyggernes sundhed og velvære, og fremme et mere bæredygtigt og miljøvenligt arbejdsmarked.
Et lokalt universitet skal holde øje med de sundhedsmæssige effekter og balancen mellem arbejde og fritid blandt de deltagende medarbejdere.
Ved et lignende forsøg i Storbritannien blev en af konklusionerne, at medarbejderne havde færre sygedage, fordi de havde mere tid til at hvile ud, og at ligheden mellem kønnene blev styrket, fordi mænd deltog mere i husholdningen.
10 måneder siden
-
16:02
Netanyahu afviser at oprette palæstinensisk stat efter krigen
Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, vil ikke være med til at oprette en selvstændig palæstinensisk stat, når Gaza-krigen er ovre. Det gjorde han torsdag klart over for USA på et pressemøde, skriver Guardian.
Ifølge Netanyahu skal Israel efter krigen have sikkerhedsmæssig kontrol over hele territoriet vest for Jordanfloden, og det mål “kolliderer med ideen om suverænitet”, sagde Netanyahu blandt andet.
Den udmelding møder ikke opbakning hos amerikanerne. Efter Netanyahus udtaleser svarede John Kirby, talsmand i sikkerhedsspørgsmål for Det Hvide Hus, de ”naturligvis ser forskelligt på det.” Det Hvide Hus sagde yderligere, at USA vil fortsætte med at arbejde for en to-statsløsning, og at der ikke kan blive tale om en israelsk genbesættelse af Gaza, når krigen slutter.
På trods af de modstridende synspunkter forbliver amerikanernes støtte til Israel ”urokkelig”, sagde Matthew Miller, talsmand for det amerikanske udenrigsministerium, efter Netanyahus pressekonference.
-
15:51
Indien gør klar til åbning af kontroversielt mega-tempel
Mandag indvier Indiens ministerpræsident Narendra Modi et nybygget tempel for den hinduistiske gud Ram i byen Ayodhya i den vestlige del af Indien. Det enorme tempel-kompleks har kostet omkring halvanden milliard kroner i danske penge, skriver BBC.
Byen Ayodhya i staten Maharashtra og i særdeleshed stedet, hvor templet nu står, var i begyndelsen af 1990’erne centrum for voldsomme sammenstød mellem medlemmer af landets hinduistiske majoritetsbefolkning og den muslimske minoritet. Urolighederne kostede omkring 2.000 mennesker livet.
Stedet er angivelig der, hvor Ram blev født, og derfor var det en torn i øjet på mange hinduer, at der i det 16. århundrede blev bygget en moské på stedet, hvor der før lå et Ram-tempel.
I 1992 rev hinduistiske aktivister moskéen ned, og i 2019 besluttede landets højesteret, at stedet retmæssigt tilhører landets hinduer – men at nedrivningen var en grov krænkelse af retsstatsprincippet. Samtidig besluttede domstolen, at den muslimske befolkning skulle have et andet område i Ayodhya til at bygge en ny moske.
-
15:36
Rekordhøjt antal nødhjælpsarbejdere dræbt i Gaza
Ubegribeligt mange civile, journalister og nødhjælpsarbejdere har mistet livet i Gaza siden 7. oktober, hvor Hamas’ terrorangreb på Israel begyndte, og Israel siden indledte voldsomme angreb på Gazastriben.
Det norske medie Panorama rapporterer, at der aldrig er dræbt flere nødhjælpsarbejdere end under den verserende krig i Gaza. Det gør de på baggrund af tal og analyser fra internationale medier samt Faktisk Verifiserbar, en faktatjek-organisation, der blandt andet bruger billeder og videoer fra Gaza til at verificere drabstallene.
Siden krigens start har Palæstinensisk Røde Halvmåne mistet i alt otte af sine medarbejdere. Det bekræfter Røde Kors i en mail til Faktisk Verifiserbar. Læger uden Grænser skriver, at tre af deres ansatte og en frivillig er blevet dræbt i Gaza i løbet af de sidste tre måneder. FN har mistet 152 ansatte under krigen i Gaza, hvilket er det højeste antal dræbte medarbejdere for nogen enkeltstående konflikt.
Også sundhedspersonale og sundhedsvæsenet er blevet hårdt ramt. 337 personer, der har arbejdet i sundhedsvæsenet i Gaza, er siden krigens start blevet dræbt, og WHO har registreret 645 angreb på sundhedsfaciliteter i Gaza siden 7. oktober. Konflikten går også hårdt ud over dem, der dækker den, og mindst 117 journalister er mellem 7. oktober og 15. januar blevet dræbt.
Ifølge de palæstinensiske myndigheder er mere end 24,000 civile palæstinensere blevet dræbt siden krigens udbrud, og ifølge israelske myndigheder blev 1200 israelere slået ihjel i Hamas’ terrorangreb den 7. oktober.
-
14:08
Koleraudbrud i Zambia: Flere end 400 døde og tusinder smittet
Zambia er ramt af et stort koleraudbrud, der har dræbt flere end 400 mennesker, mens mindst yderligere 10.000 er smittede. Zambiske myndigheder har beordret skoler over hele landet til at holde lukket, skriver AP.
Et stort fodboldstadion i hovedstaden er blevet omdannet til et behandlingsanlæg, mens regeringen har skudt gang i et massivt vaccineringsprogram. Den zambiske regering har også meddelt, at der vil være adgang til 2,4 millioner liter rent vand om dagen til de lokalsamfund, som er ramt af udbruddet.
Kolera er en akut diarrésygdom som forårsages af bakterien Vibrio cholera. Hvis sygdommen ikke bliver behandlet med tilstrækkelig væske og salt, kan den være dødelig. Med korrekt behandling er dødeligheden under 1 procent.
Der har for nylig været koleraudbrud i flere sydafrikanske lande, herunder Malawi, Mozambique og Zimbabwe. Flere end 200.000 smittetilfælde og over 3.000 dødsfald er ifølge UNICEF blevet rapporteret i det sydlige Afrika siden starten af 2023.
10 måneder siden
-
13:59
EU på vej med fælles flåde i Det Røde Hav
EU’s medlemslande har indledende givet grønt lys til en fælles flådemission, der skal beskytte skibe mod angreb fra Yemens Iran-støttede Houthi-milits i Det Røde Hav. Det sagde europæiske diplomater tirsdag ifølge Reuters.
Næste skridt er en diskussion blandt de europæiske udenrigsministre den 22. januar. Målet er at etablere flådemissionen hurtigst muligt, og senest den 19. februar, lød det på pressemødet.
EU-missionen vil koordinere tæt med den amerikansk-ledede mission, der den seneste uge har gennemført snesevis af luftangreb mod Houthi-styrkerne i Yemen.
Vesten har hidtil været splittet på spørgsmålet om, hvordan landene skulle reagere på Houthi-militsens angreb på internationale fragtskibe i det Røde Hav.
Italien, Spanien og Frankrig deltog eksempelvis ikke i USA og Storbritanniens angreb på houthierne i Yemen og skrev heller ikke under på en erklæring fra 10 lande, der støttede op om aktionerne. Først modsatte Spanien sig forslaget om en EU-Rødehavsmission af indenrigspolitiske årsager, men under tirsdagens diskussion i EU’s Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité, undlod Spanien at stemme og banede dermed vejen for EU-missionen.
Udover Storbritannien var Holland, Tyskland og Danmark de eneste europæiske nationer, der meldte klart ud, at de støttede de amerikansk-ledede angreb. Torsdag eftermiddag lød det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen, at Danmark vil efterkomme en forespørgsel fra amerikanerne og sende en stabsofficer til den amerikansk-ledede koalition.
-
13:50
Pakistan angriber oprørere i Iran
Pakistan har angrebet er område i nabolandet Iran, og ifølge det pakistanske militær var målet medlemmer af en oprørsgruppe, der opererer i Pakistan. Fra de iranske myndigheder lyder det, at ni personer blev dræbt, skriver Al Jazeera.
Angrebet ses som en form for gengældelse for et angreb, som Iran foretog i Pakistan tirsdag. Her angreb det iranske militær en oprørsgruppe, som menes at operere i Iran fra pakistansk territorium.
Begge oprørsgrupper har udspring i regionen Baluchistan, som ligger i grænseområdet mellem Iran, Pakistan og Afghanistan.
Både Kina, Tyrkiet, Rusland, EU og Taliban-styret i Afghanistan har appelleret til de to landes regeringer om ikke at eskalere situationen yderligere.
-
12:04
Præsidenten genvinder magten i Comorerne efter omstridt valg
Azali Assoumani genvandt præsidentposten ved valget i østaten Comorerne i Det Indiske Ocean den 14. januar. Han vandt over fem andre kandidater og fik ifølge landets valgkommission 63 procent af stemmerne, skriver BBC.
Det var dog kun 16 procent af vælgerne, der stemte til præsidentvalget, der blev afholdt samtidig med valget til guvernører på de tre øer, der udgør Comorerne. Ved guvernørvalget stemte 57 procent af de registrerede vælgere.
Den lave valgdeltagelse til præsidentvalget skyldes blandt andet, at dele af oppositionen opfordrede til boykot af valget, og kandidater fra oppositionen hævder, at der er blevet lagt falske stemmesedler i valgurnerne.
Efter resultatet blev offentliggjort, udbrød der uroligheder i hovedstaden Moroni, hvor demonstranter og politi stødte sammen. Ifølge BBC blev der blandt andet sat ild til en tidligere ministerpræsidents hus.
Det er fjerde gang Azali Assoumani bliver præsident, men femte gang han leder landet. Første gang han kom til magten var ved et militærkup i 1999. I 2002 blev han valgt for første gang og sad i en enkelt fire-årig periode. I 2016 blev han valgt igen, inden han gentog succesen i 2019.
10 måneder siden
-
10:39
Ny aftale sender medicin til gidsler og civile i Gaza
Qatar og Frankrig har mæglet en aftale mellem Israel og Hamas om at levere akut medicin til omkring 45 israelske gidsler i Gaza, til gengæld kommer der også nye forsyninger af humanitær og medicinsk hjælp til civile palæstinensere i Gaza, skriver Reuters.
Det er den første aftale indgået mellem Israel og Hamas siden den ugelange våbenhvile i november. Den israelske premierminister Benjamin Netanyahus kontor har bekræftet aftalen.
Medicin til de israelske gidsler bliver fløjet fra Frankrig til Qatar, hvorfra det skal fragtes til Egypten onsdag. Herfra leveres det til gidslerne i Gaza. Røde Kors koordinerer indsatsen og leveringen af medicin i Gaza.
Qatar, som huser Hamas’ politiske kontor, har stået i spidsen for forhandlinger mellem Israel og Hamas. I november medvirkede de til at forhandle en ugelang pause i krigen i Gaza, som også omfattede frigivelsen af mange israelske og udenlandske gidsler.
Samtidig med forhandlingerne om mere nødhjælp til Gaza, fortsætter de israelske angreb i Gaza, der natten til onsdag har kostet flere palæstinensere livet, herunder i den sydlige hovedby Khan Younis. Angrebene har ødelagt beboelsesejendomme og beskadiget Nasser- og Al-Amal-hospitalerne, skriver Al Jazeera.
-
10:21
Kenyansk kultleder sigtes for terror og mord
I april 2023 blev den selvproklamerede pastor Paul Mackenzie anholdt af myndighederne i Kenya. Det skete efter fundet af hundredevis af døde mennesker i et område, hvor hans kristne kult-lignende, Good News International Church, gruppe holdt til. Politiets undersøgelser viste senere, at der lå flere end 400 mennesker begravet i et skovområde ved Shakahola, der ligger to timer vest for kystbyen Malindi.
Onsdag den 17. januar begyndte retssagen mod ham og en lang række medtiltalte ved en domstol i Malindi, skriver Africa News. Paul Mackenzie nægter at have ansvar for de mange dødsfald, fordi han angiveligt lukkede kirken i 2019.
Mange af de døde er omkommet af sult, og ifølge vidner opfordrede Paul Mackenzie i januar 2023 sine følgere til at faste strengt ”for at komme i himlen”, som det beskrives i flere medier.
Sagen har i alt 95 tiltalte, hvoraf Paul Mackenzie altså er én af dem. I begyndelsen af efterforskningen blev 64 af dem anset som ofre, men sidenhen har politiet fundet ud af, at mange af dem har mistet børn i skovområdet, at flere af dem har oplyst forkert navn til myndighederne, og at de ikke har meldt deres forsvundne børn savnede.
10 måneder siden
-
15:24
Tre transpersoner slået ihjel på to uger i latinamerikansk land
Mindst tre transpersoner er blevet slået ihjel i Mexico siden starten på det nye år, bekræfter de mexicanske myndigheder til AP. Lokale menneskerettighedsorganisationer efterforsker i skrivende stund yderligere to dødsfald for at undersøge, om der er tale om hadforbrydelser.
Det seneste i rækken af mord skete søndag, da politikeren og aktivisten Samantha Gómez Fonseca blev skudt gentagne gange i sin bil i hovedstaden, Mexico City. Fonseca skulle have deltaget i en march mandag for at sætte fokus på stigmatiseringen af LGBTQ+-personer i det mexicanske samfund, men i stedet kom optoget til at handle om mordet på Fonseca og krav om strengere straffe for hadforbrydelser.
I løbet af de seneste seks år har civilsamfundsorganisationen Letra S dokumenteret 513 målrettede mord på LGBTQ+-mennesker i landet. Nogle af mordene er meget brutale og skal tilsyneladende sende et budskab til andre kønslige og seksuelle minoriteter om, de ikke er velkomne i det mexicanske samfund.
Mexico er et meget katolsk land, og dyrkelsen af ‘macho’-kulturen præger også store dele af samfundet. Flere personer fra LGBTQ+-miljøet mener ligesom 55-årige Xomalia Ramírez, at voldsbølgen er en konsekvens af præsident Andrés Manuel López Obradors kommentarer sidste uge, hvor han kaldte en transkvinde i parlamentet for “en mand i dametøj”.
-
13:02
Kashmir-dalens tørre vinter varsler tørke til sommer
Kashmir-dalen, der som regel er dækket af sne på denne tid af året, har været tør og væsentligt mindre velbesøgt i år end normalt. Bjerglandet plejer at være en stor turistattraktion på grund af de sneklædte skråninger, hvor tusindvis af turister sædvanligvis dyrker vintersport, skriver India Today.
Dalens tørre vinter koster ikke bare penge i turistbranchen, men kan også føre til en sommer med tørkeproblemer på grund af manglende vand i bifloder og andre vådområder. Ud over et fald i turismen, kan det også få langvarige konsekvenser, i form af store floder der forsvinder helt med årene.
Globalt set er mængden af sne og isdække blevet reduceret, mens temperaturerne er steget, og en mulig forklaring er klimaforandringer. Hvorvidt vejrforandringerne i området direkte kan kædes til klimaforandringer er uklart på nuværende tidspunkt, ifølge Mahesh Palawat, som er vicedirektør ved Skymet Weather. Men hvis tendensen med manglende snefald om vinteren fortsætter i flere år, er der sandsynligvis en sammenhæng, påpeger han.
-
9:18
Maldiverne lægger afstand til Indien – nærmer sig Kina
Ø-nationen Maldiverne i Det Indiske Ocean har bedt Indien om at trække sine soldater hjem fra landet inden 15. marts, skriver India Today. Ifølge mediet befinder der sig 88 indiske soldater i Maldiverne, hvor de hjælper med driften af to helikoptere og et fly, som angiveligt er stillet til rådighed af Indien for at hjælpe med eftersøgnings- og redningsopgaver.
Det er præsident Mohamed Muizzu, som blev valgt i september og indsat i november 2023, der har truffet beslutningen. I flere medier betegnes han som pro-Kina, mens hans modstander ved valget anses som pro-Indien. I januar aflagde han officielt besøg i Kina.
Både i sin valgkamp og i sine første måneder på posten har han gjort det klart, at han mener, at Indien er for dominerende i forholdt til Maldiverne, og at han ønsker at lægge afstand til den gigantiske nabo.
Præsidenten ønsker også at mindske landets afhængighed af Indien i forhold til fødevarer, medicin og andre basale importvarer.
10 måneder siden
-
15:43
Ny rapport: De rigeste bliver rigere, mens resten stagnerer
Formuerne hos verdens rigeste fortsætter med at vokse. Siden 2020 er verdens dollar-milliardærer blevet 34 procent rigere, mens fem milliarder mennesker ikke har fået nogen andel i den stigende velstand. Det viser Oxfams nye ulighedsrapport, der udgives i dag i forbindelse med det årlige møde i World Economic Forum i Davos.
Det er ikke kun de rigeste individer, der har fået flere penge på lommen. Virksomhedernes overskud stiger også markant. 148 af verdens største selskaber havde i perioden juni 2022 til juni 2023 tilsammen et overskud efter skat på næsten 12.300 milliarder kroner. Det er over 50 procent mere end gennemsnittet for årene 2018-2021, alt imens hundrede millioner af arbejdere har set deres lønninger blive udhulet af prisstigerne.
Samtidig er fattigdomsbekæmpelsen i verden gået i stå i de seneste tre år. Verdensbanken forventer, at den ekstreme fattigdom i 2023 vil være på niveau med 2019 på ca. 691 mio. mennesker og vurderer, at det ikke længere er realistisk at nå verdensmålet om at udrydde ekstrem fattigdom inden 2030.
-
13:51
Afghanske piger anholdt og pisket af Taliban for overtrædelse af hijab-reglerne
Piger helt ned til 16 år bliver arresteret i den afghanske hovedstad, Kabul, for at overtræde Taliban-regeringens hijab-regler, skriver The Guardian. Pigerne bliver pågrebet i indkøbscentre, private klasseværelser og gademarkeder. Anklagerne går på, at de ikke bærer deres hijab på en passende måde, samt at de tilskynder andre til at gøre det.
Taliban har, siden de overtog magten i landet den 15. august 2021, begrænset kvinders adgang til uddannelse, arbejdsmarkedet og det offentlige rum. Piger i de ældste klasser må ikke længere gå i skole – piger i landet kan nu kun gå i skole indtil 5. klasse. Som følge af forbuddet modtager nogle piger i stedet privatundervisning.
I maj 2022 beordrede de, at kvinder skal have ansigtet tildækket, når de færdes i det offentlige rum. De genindførte også piskeslag for at overtræde reglementet for sømmelig påklædning.
Talibans øverste talsmand, Zabihullah Mujahid, udtaler, at de anholdte pigers familier selv har henvendt sig til myndighederne og udtrykt bekymring over pigernes adfærd. Han tilføjer også, at anholdelser af denne karakter ikke er “sædvanlig praksis”.
Lale, en af de 16-årige piger, som blev anholdt, fortæller til The Guardian, at hendes far også blev slået for at “opdrage umoralske piger”.
-
12:50
DR Congo-oversvømmelser: Kaos i Kinshasa
Voldsomme oversvømmelser har skabt kaos i Kinshasa, hovedstaden i Den Demokratiske Republik Congo. Oversvømmelserne har ødelagt boliger, og infrastrukturen i landet er hårdt ramt. Beboere været nødt til at hoppe i kanoer for at undslippe.
Den 13. december forårsagede ekstreme regnskyl oversvømmelser og jordskred i hovedstaden, og flere nabolag i byen var oversvømmet, mens hovedveje var afskåret. Mindst 100 mennesker mistede livet i forbindelse med oversvømmelserne. Det fik landet til at erklære tre dages landesorg, skriver The Guardian.
Nu hærger oversvømmelserne landet igen, og mere end 300 mennesker har i løbet af de sidste par måneder mistet livet, skriver BBC. Oversvømmelser er ikke ualmindelige i landet, men ifølge Reuters er Congo-floden steget til sit højeste niveau i mere end 60 år.
De massive oversvømmelser har også skabt uro i nabolandet Congo-Brazzaville. Ifølge Verdenssundhedsorganisation har oversvømmelserne påvirket mere end 336.000 mennesker og 34 sundhedsfaciliteter.
DR Congos præsident Felix Tshisekedi pegede i december på global opvarmning som en af årsagerne til de store regnmængder.
-
11:34
Nauru vender Taiwan ryggen igen
Stillehavsnationen Nauru meddelte mandag, at den vil oprette diplomatiske forbindelser med Kina på bekostning af Taiwan. Det betyder, at Taiwan nu blot har fulde diplomatiske forbindelser med 12 stater – fortrinsvis mindre stater i Caribien og Stillehavsregionen.
Det er anden gang, det lille land anerkender Kina frem for Taiwan. Fra 1980 til 2002 anerkendte det Taiwan, men skiftede så til at anerkende Kina. I 2005 foretog det en U-vending og anerkendte Taiwan igen. Nu har det så foretaget endnu en U-vending.
Kina anser Taiwan som en del af det store land, og den officielle kinesiske politik er, at Taiwan før eller siden skal forenes med selve Kina. Regeringen i Kina nægter at have officielle diplomatiske forbindelser – altså at udveksle ambassadører og ambassader – med lande, som har det med Taiwan.
Befolkningen i Taiwan valgte i weekenden ny præsident, og det blev Lai Ching-te fra det Demokratiske Progressive Parti, som løb med sejren. Han går ind for et fuldt uafhængigt Taiwan, hvilket nærmest er en garanti for en politisk konfrontation med den kinesiske regering i Beijing.
-
11:30
Iran løslader to journalister bag Mahsa Amini-afsløring
De to iranske journalister Niloufar Hamedia og Elaheh Mohammadi, som blev idømt henholdsvis syv og seks års betinget fængsel for at afdække sagen om Mahsa Amini, er i søndags blevet løsladt. Anklagerne gik på, at de havde samarbejdet med den amerikanske regering, bragt den nationale sikkerhed i fare og spredt propaganda om præstestyret, skriver The New Arab.
Store protester rystede Iran, efter den 22-årige kurdisk-iranske kvinde døde i varetægt hos det såkaldte moralpoliti den 18. september 2022. Amini blev anholdt, fordi hun angiveligt ikke bar sin hijab korrekt.
Læs også: Store protester i Iran: Oplever iranerne lige nu et George Floyd-øjeblik?
Selvom næsten 100 journalister blev arresteret under demonstrationerne, var Hamedis og Mohammedis dækning af sagen afgørende i kølvandet på Aminis død. Hamedia bragte nyheden om Aminis død, mens Mohammedis dækkede hendes begravelse. De blev anholdt i september 2022, og har siddet fængslet i 17 måneder, hvilket har udløst international kritik.
Ifølge iranske menneskerettighedsaktivister er mindst 529 demonstranter blevet slået ihjel af sikkerhedsstyrker under demonstrationerne og over 19.700 anholdt. Iran har ikke offentliggjort præcise tal på, hvor mange der er blevet anholdt, men præstestyret har bekræftet, at flere tusinde mennesker er blevet anholdt.
10 måneder siden
-
17:59
Lykønskninger til Taiwan udløser kinesisk utilfredshed
Kina opfordrer lederne af en række lande, blandt dem USA, Storbritannien og Japan, til at blande sig uden om Kinas interne affærer, efter at de har sendt lykønskninger til Lai Ching-te, som har vundet præsidentvalget i Taiwan. Samtidigt har de prist den store valgdeltagelse og den demokratiske proces, skriver The Guardian.
Det var ikke Kinas kop te, at det Demokratiske Progressive Parti, som går ind for et selvstændigt Taiwan, skulle vinde præsidentposten for tredje gang i træk. Lai Ching-te har lovet at fortsætte sin forgængers modstand mod Kinas ønsker om at annektere Taiwan.
USA’s præsident Joe Biden har planer om at sende en uofficiel delegation til Taiwan næste uge, men understreger, at USA ikke støtter et selvstændigt Taiwan. Alligevel anklager Kinas udenrigsministerium kollegaerne i Washington for at bryde deres løfter om kun at have kulturelle, økonomiske og andre ikke-officielle forbindelser til Taiwan.
10 måneder siden
-
17:34
Våbenhvile mellem militær og oprørsgrupper i Myanmar
Militæret og oprørsgrupperne i Myanmar har indgået en våbenhvile, som ifølge flere nyhedsbureauer træder i kraft med øjeblikkelig virkning.
Det er Kinas regering, der har fået parterne til at skrive under efter forhandlinger i den kinesiske by Kunming. Ifølge en talsperson for det kinesiske udenrigsministerium har parterne fredag lovet, at stoppe kamphandlingerne og løse alle konflikter ved fredelige forhandlinger, skriver mediet Deutsche Welle.
Landets militær, som tog magten ved et kup i februar 2021, har i den seneste tid været presset i borgerkrigen. Eksempelvis indtog en alliance af de tre bevægelser Myanmar National Democratic Alliance Army, the Arakan Army og Ta’ang National Liberation Army i sidste uge byen Laukkaing, som er kendt som et kriminelt fristed.
Kina er militærstyrets vigtigste støtte, og det land som kan lægge pres på generalerne. Det hæver chancerne for at våbenhvilen vil holde, skriver Deutsche Welle.
-
17:29
Kap Verde siger farvel til malaria
Som det tredje afrikanske land har Kap Verde nu certifikat fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, på, at landet er frit for sygdommen malaria. Det skriver WHO på sin hjemmeside fredag. De to andre lande er Mauritius og Algeriet.
Kap Verde, en ø-stat ud for den vestlige del af det afrikanske kontinent, har i årevis arbejdet hårdt på at komme sygdommen til livs. En sygdom som er udbredt i store dele af verden, men særligt i Afrika. Ifølge WHO finder man 95 procent af verdens malaria-tilfælde i Afrika, hvilket er medvirkende til, at også langt de fleste dødsfald som følge af sygdommen, 96 procent, sker i Afrika.
Indsatsen mod malaria, som overføres til mennesker via myg, har også positive konsekvenser for indsatsen mod andre myggebårne sygdomme, som for eksempel denguefeber, skriver WHO.
At landet nu er fri for malaria kan give turisme-sektoren et boost, fordi mange potentielle besøgende tøver med at tage på ferie på steder, hvor der er risiko for at få malaria. Indtægter fra turisme udgør omkring en fjerdedel af landets indtægter.
-
11:21
Nordkorea er klar til første turister i fire år
9. februar ankommer en gruppe russere som de første turister i fire år til Nordkorea. Landet lukkede i begyndelsen af 2020 sine grænser for at holde COVID-19-pandemien fra døren. Det skriver Reuters på baggrund af en meddelelse fra regionale russiske myndigheder og et rejsebureau.
Under udbruddet af COVID-19-pandemien indførte Nordkorea en af de strengeste grænsekontroller i verden og har endnu ikke åbnet helt for udlændinge.
Rejsen, der blev annonceret af et Vladivostok-baseret rejsebureau, blev arrangeret, da guvernøren i Ruslands fjernøstlige region Primorsky Krai, som grænser op til Nordkorea, besøgte Pyongyang til forhandlinger i december, oplyser Primorsky Krais myndigheder i et indlæg på beskedtjenesten Telegram i denne uge.
Året før pandemien begyndte, oplevede Nordkorea en bølge af kinesiske turister, som kan have givet det økonomisk trængte land indtægter på op til 175 millioner dollars, ifølge et skøn fra Seoul-baserede NK News.
Turismen er ikke omfattet af FN’s Sikkerhedsråds sanktioner, der begrænser handel med Nordkorea på grund af landets atomvåben og ballistiske missilprogrammer.
10 måneder siden
-
18:09
Sydafrika: Folkelig opbakning til folkemordssag mod Israel
Torsdag begyndte høringerne ved Den Internationale Domstol, hvor Sydafrika anklager Israel for at begå folkemord med sin omfattende militæraktion i Gaza. På høringernes første dag havde den sydafrikanske delegation ordet, og fredag kommer turen til den israelske delegation, som vil forsvare sig mod anklagerne.
At det netop er Sydafrika, som anklager Israel, skyldes landets og dets befolknings bitre erfaringer med apartheid-styret – hvor den hvide minoritet frem til 1993 styrede landet og undertrykte den sorte befolkning.
Mens de sydafrikanske jurister havde ordet ved FN-domstolen i den hollandske by Haag mødtes jurister, akademikerer, advokater og Palæstina-støtter foran en retsbygning i Cape Town for at demonstrere støtte til sagen, fortæller Africa News.
Andetsteds i Cape Town, i bydelen Bo Kaap, er sympatien for den palæstinensiske sag tydelig. Flere steder er der vægmalerier, som udtrykker sympati for Palæstina, og flere af indbyggerne har hejst det palæstinensiske flag foran deres hjem, skriver mediet.
En af indbyggerne, som kun identificeres med sit fornavn Osman, siger:
“Vi har også kæmpet for at befri vores land fra apartheids svøbe, og derfor er det nemt for os at forstå det palæstinensiske folk, der bekæmper den samme type svøbe på et andet niveau, og vi vil sige, at apartheid-Israel også er vores fjende, hvis det er Palæstinas fjende.”
-
10:17
Verden øgede kapaciteten af vedvarende energi med 50 procent i 2023
Verdens kapacitet af vedvarende energiproduktion udvides hurtigere end på noget tidspunkt i de seneste tre årtier. Udviklingen åbner for en reel chance for at nå målet om at tredoble den globale kapacitet inden 2030, som verdens regeringer fastsatte på COP28-klimakonferencen sidste måned, lyder det fra Det Internationale Energiagentur (IEA).
Ifølge den seneste udgave af IEA’s årlige rapport Renewables 2023 er mængden af vedvarende energikapacitet, der blev tilføjet til verdens landes energisystemer vokset med 50 procent i 2023 og nåede næsten 510 gigawatt (GW). Solenergi tegner sig for tre fjerdedele af forøgelsen.
“Under nuværende politikker og markedsforhold er den globale vedvarende kapacitet allerede på vej til at blive ganget med 2,5 i 2030. Det er endnu ikke nok til at nå COP28-målet om at tredoble vedvarende energi, men vi rykker tættere på – og regeringer har de nødvendige værktøjer til at lukke hullet,” siger IEAs administrerende direktør Fatih Birol.
Den største vækst fandt sted i Kina. Riget i midten satte lige så meget energiproduktion fra solcelleanlæg i drift i 2023, som hele verden gjorde i 2022. Samtidig steg landets kapacitet af vindenergi med 66 procent. Forøgelserne i vedvarende energikapacitet i Europa, USA og Brasilien rammer også rekordniveauer.
Fatih Birol understreger tilgengæld, at den største udfordring for COP28-målsætningen er, at mange vækst- og udviklingsøkonomier er hægtet af den grønne bølge.
“Succes med at nå tredoblingsmålet afhænger af dette.”
