2023 blev det første hele år, hvor Danmark ikke blot havde en udviklingsminister, men en minister for både udviklingssamarbejde og global klimapolitik, og det slår i den grad igennem i den udviklingspolitiske redegørelse for 2023, som ministeren, Dan Jørgensen, fremlagde torsdag. Både i indhold, men også i layout: Forsidefarven og den gennemgående farve i den 40 sider lange redegørelse er ændret fra Danidas sædvanlige røde farve til grøn. Så er al tvivl ligesom fejet af bordet.
Det er Dan Jørgensens anden udviklingspolitiske redegørelse, men den første, der dækker hans egen ministertid. I 2022 nåede han kun at sidde som minister de to sidste uger af året, men lagde alligevel navn til den udviklingspolitiske redegørelse for 2022 og satte da også et markant præg på den.
”Kampen mod klimaforandringerne er også en kamp mod fattigdom. Vi kan ikke tænke fattigdomsbekæmpelse uden, at vi også tænker i klimaløsninger.” Sådan lød de allerførste sætninger i minister-forordet til 2022-redegørelsen, og Dan Jørgensen slår de samme toner an i den nye 2023-redegørelse, hvor første sætning lyder: ” Vi lever i en verden, hvor det ikke længere giver mening at adskille udviklingssamarbejde og klimaforandringer.”
Dan Jørgensen skriver videre, at ”samtænkningen af klima og udvikling giver os mulighed for at bruge vores
midler med langt større gennemslagskraft.” Han får også lige nævnt, at Danmark med de samme midler både kan bekæmpe fattigdom og klimaforandringer og giver et konkret eksempel: ”Med de samme midler kan vi bekæmpe både afskovning og fattigdom i lande, der kæmper med begge udfordringer.”
Meget klima, mindre miljø?
Hele 11 sider er afsat til klima i redegørelsen, fordelt på tre afsnit: Der er fire sider om et styrket samspil mellem klima og udvikling. Fire sider om, at ”Danmark spiller en ledende rolle i det internationale klimadiplomati” og afspejler, at Dan Jørgensen jo også er minister for global klimapolitik. Endelig er tre sider afsat til omtale af regeringens nyeste satsning på klimaområdet: ”Der skal turbo på mobilisering af klima- og udviklingsfinansiering.”
Hele 126 gange er klima nævnt i redegørelsen. Til gengæld er miljø kun nævnt fem gange. Nu skal man ikke lægge for meget i den slags ordoptællinger, men fraværet af omtaler af miljøindsatser er alligevel tankevækkende. I 2022-redegørelsen var overskriften på kapitlet om klima: ”Kampen for klima, natur og miljø”. Nu står kun klimaet tilbage i overskrifterne. Det understreges af, at ordet biodiversitet, som der tidligere har været lagt meget vægt på, kun nævnes to gange – begge gange i det afsluttende afsnit om større indsatser i 2024.
Globalnyts nyhedsbrev: Få vores vigtigste historier i din indbakke to gange om ugen
Påfaldende er det også, at redegørelsen ikke dokumenterer, at de mange ord om klima følges op af øgede bevillinger. Redegørelsen nævner, at tal for Danmarks samlede klimabistand i 2023 ikke er klar endnu. I mangel af dét fortæller den, at dansk klimabistand i alt nåede 8.95 milliarder kroner i 2022. Det er faktisk et lille fald fra 2021, hvor den var på omkring 9,2 milliarder kroner.
2023-bistanden satte rekord
Danmarks udviklingsbistand satte med 21,2 milliarder kroner rekord i 2023. Også dét får Dan Jørgensen nævnt i sit forord. Hverken forordet eller redegørelsen i øvrigt nævner, at dansk bistand i 2023 udgjorde 0,74 procent af den danske bruttonationalindkomst (BNI). Det står heller ingen steder, at dansk bistand landede på blot 0,67 procent af BNI i 2022, da de endelige tal i 2023 blev gjort op. Måske er det gået Dan Jørgensens næse forbi. I hvert fald skriver han i forordet, at: ”Danmark er et af de meget få lande i verden, der lever op til FN’s målsætning om at give mindst 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand. Det har vi gjort i mere end 40 år – og det bliver vi ved med.”
Ukraine topscorer, kun overgået af – Danmark
Igen i 2023 blev Ukraine det land, der modtog mest udviklingsbistand fra Danmark. 1,26 milliarder kroner blev det til i 2023, en smule mere end de 1,164 milliarder kroner i 2022. Begge år blev Ukraine dog overgået af Danmark, selv om de udgifter til flygtningemodtagelse i Danmark, der finansieres af udviklingsbistanden, faldt fra 2,52 milliarder kroner i 2022 til 2,14 milliarder i 2023.
Tallene for udviklingsbistanden sættes i øvrigt i relief af, at redegørelsen i Ukraineafsnittet nævner, at Danmarks militære støtte til Ukraine i 2023 alene løb op i cirka 27,3 milliarder kroner – altså et pænt stykke over den samlede danske udviklingsbistand på 21,2 milliarder.
Næststørste modtagerland af dansk bistand var – som i 2022 – Etiopien med 687,4 milliarder kroner. På de næste pladser følger Kenya, Syrien og dets nabolande og Somalia.
Fokus på Afrika – men ikke når det kommer til pengene
I lyset af at SVM-regeringen har gjort et stort nummer ud af sine planer om en kommende Afrika-strategi, og at de seneste mange regeringer har bekendt sig til et øget fokus på Afrika, så er omtalen af Afrika påfaldende nedtonet i redegørelsen. Vi skal helt hen på side 23, før en overskrift slår fast, at ”Afrika er en prioritet for Danmark”. Den genbruges så i øvrigt side 24! På side 22 viser en tabel, at Danmarks udviklingsbistand til Afrika i 2023 var på 5,81 milliarder kroner. Europa (herunder Danmark) modtog 3,37 milliarder!
Tabellen fortæller ikke, hvor stor dansk bistand til Afrika var tidligere. Men af 2022-redegørelsen fremgår det, at den i 2022 var på 6,25 milliarder kroner, og at det var cirka en halv milliard lavere end i 2021, fordi Danmarks samlede bistand til Afrika i 2022 ”faldt midlertidigt på grund af den akutte situation, der opstod i kølvandet på Ruslands angreb på Ukraine.” 2023-redegørelsen viser altså nu, at faldet ikke var midlertidigt, men tværtimod er fortsat. Alligevel står der på 2023-redegørelsens side 24, at ”størstedelen af Danmarks bistand går til Afrika.”
Hyldest til partnerskaber – samtidig med, at de afvikles
Nogle gange er den største og vigtigste nyhed i et dokument noget, der slet ikke nævnes – i hvert fald ikke direkte. Det kan 2023-redegørelsen blive et eksempel på. For på den ene side hylder Dan Jørgensen i sit forord dét, der i årtier er blevet omtalt som kronjuvelen i det danske udviklingssamarbejde, de langsigtede, bilaterale partnerskaber med en kreds af lande, de seneste år kun afrikanske, men tidligere også asiatiske og latinamerikanske.
Dan Jørgensen skriver: ”Danmark har årtier lange partnerskaber med mange afrikanske lande, og vi skal arbejde for, at de partnerskaber bygger på ligeværd og gensidig respekt. Vi skal lytte til vores partneres ønsker og interesser.”
Men redegørelsen er fuldstændig støvsuget for begrebet ”udvidede partnerskaber”. Det står i skærende kontrast til 2022-redegørelsen, hvor overskriften på 1. kapitel lød: ”Stærke partnerskaber bærer udviklingssamarbejdet”. Her var et verdenskort, hvor de lande, Danmark havde målrettede og andre typer af partnerskaber med, var markeret. Det er ikke gentaget i 2023-redegørelsen, der alt i alt sender dét – indirekte – budskab, at det er slut med de langsigtede, bilaterale partnerskaber i det danske udviklingssamarbejde. Et farvel til dét, der til og med finansloven i 2021 hed prioritetslande for siden at blive omdøbt til ”lande med målrettede partnerskaber.” En æra i det danske udviklingssamarbejde er slut.
Redegørelsen kan downloades her.
Debatrarrangement om redegørelsen fredag
Kl. 14.00 til 16.00 fredag er der debatmøde om den nye udviklingspolitiske redegørelse. Se mere – og deltage i mødet online – her: Debatarrangement: Retningen for Danmarks udviklingssamarbejde – Altinget
