3 måneder siden
-
13:42
Multikrise i Honduras
Honduras er ramt af en usynlig multikrise. I 2023 var landet ifølge Relief Web det land i verden som modtog mindst funding, samtidig med at næsten en tredjedel af befolkningen behøver humanitær bistand, og et voksende antal af borgere er tvunget til at flytte eller flygte ud af landet.
Der er fire medvirkende årsager Honduras’ krise:
Den første faktor er udbredte trusler mod landets befolkning i form af afpresning, bandekriminalitet og vold. Organiseret kriminalitet er en trussel for mange borgere, og begrænser deres bevægelighed. Der bliver i gennemsnit slået 256 mennesker ihjel om måneden i Honduras, hvilket er mindre end tidligere år.
Den anden faktor er, at tusindvis af sårbare migranter årligt krydser Honduras på deres rejse mod USA. Sidste år krydsede mere end 6.000 mennesker dagligt Honduras’ grænser, og mere end en halv million migranter med 110 forskellige nationaliteter blev registreret i landet. Det presser landets systemer og humanitære organisationer.
Læs også: Øjenvidneberetning fra Darien Gap: “Der ligger mange døde mennesker. Vi måtte holde børnene for øjnene.”
Den tredje faktor er sårbarhed overfor klimaskabte kriser som oversvømmelser, jordskred og mangel på mad. Over én million mennesker lever i risikoområder, men det tal kan stige i fremtiden på grund af klimaforandringer.
Den sidste faktor er stor ulighed og fattigdom. 60 procent af Honduras´ befolkning lever for under 5,5 amerikanske dollars (37 kroner) om dagen, og flere end to millioner indbyggere har ikke sikker adgang til mad. -
12:23
En stadig større andel afrikanere får afslag på Schengen-visum
Det bliver stadig sværere for afrikanere at komme legalt til Europa. Fra 2014 til 2022 er andelen af afrikanere, der får afvist deres ansøgning om et Schengen-visum, steget fra 18 til 30 procent. Tal, der ligger pænt over gennemsnittet for afslag, der var på fem procent i 2014 og 17,5 procent i 2022.
Det skriver det sydafrikanske medie Mail & Guardian.Schengen er navnet på et fælles europæisk samarbejde mellem 26 lande, hvor adgang til et enkelt land, automatisk giver adgang til samarbejdets øvrige lande.
Syv af de ti lande, der i 2022 modtog flest afslag på et visum til Schengen-området, er afrikanske. Ifølge Mail & Guardian skyldes langt de fleste afslag, at myndigheder i de europæiske lande udtrykker tvivl om, hvorvidt ansøgere reelt vil vende tilbage til deres hjemlande efter ankomsten til Europa.
Læs Globalnyts artikel om, hvordan danske myndigheder afviser palæstinensiske unge. 3 måneder siden
-
14:06
Drama ved åbning af FN’s Topmøde for Fremtiden
Indtil sidste sekund var der ikke mange, der var sikre på om det ville blive en succes eller fiasko, Topmødet for Fremtiden i FN. Rusland prøvede sammen med et par andre autoritære lande at smide grus i maskineriet og blokere for de aftaler, som skulle vedtages søndag morgen, og som er blevet betegnet som afgørende vigtige for FN’s arbejde de næste mange år.
Pagten for Fremtiden blev vedtaget. Men det store flertal på FN’s Generalforsamling måtte ud i de yderste krinkelkroge af systemets regler og procedurer for at kunne erklære det for afgjort.
Pagten for Fremtiden og dens to vedhæftede aftaler om fremtidige generationer og ny teknologi har til formål at genoplive medlemslandenes engagement i det internationale samarbejde, og styrke FN’s evner til at varetage sin del af opgaven. Alt sammen for at mindske kriserne i verden.
Topmødet for fremtiden slutter mandag – i øvrigt med statsminister Mette Frederiksen på talerlisten omkring midnatstid i Danmark. Derefter går den traditionelle politiske debat ved generalforsamlingens åbning i gang.
-
12:12
Sri Lankas nye venstreorienterede præsident er taget i ed
Efter et af de tætteste præsidentvalg i østatens historie er 55-årige Anura Kumara Dissanayake nu officielt Sri Lankas næste præsident. Ved en ceremoni tidligere i dag gentog han valgkampens løfter om at kæmpe for demokratiet, mod korruption og passe på landets fattigste i efterdønningerne af en stor økonomisk krise, skriver BBC.
Lørdagens valg var det første siden 1982, der gik ud i anden optællingsrunde. Og her viste Dissanayakes godt og vel 5,7 millioner stemmer sig at være nok. Hans sejr ses af flere eksperter som et opgør med den klassiske magtelite i Sri Lanka, der de seneste årtier har været domineret af klientilisme og familiedynastier.
Efter flere årtier med Rajapaksa-brødrene som præsidenter faldt landet i 2022 ned i en dyb økonomisk krise, som endte med store protester og Gotabaya Rajapaksas tilbagetrædelse. Siden har østaten indgået en aftale med Den Internationale Valutafond (IMF), men de offentlige besparelser har ramt særligt de fattigste af landets godt og vel 22 millioner indbyggere hårdt.
Læs også vores portræt af den nu afgående præsident og 2022-krisen: Comeback-kongen: Sri Lankas nye præsident er samme gamle magtelite
Ved edsceremonien lovede Dissanayake at gøre livet lettere for netop de fattigste. I et tidligere interview fortalte den nye præsident, der i daglig tale går under hans initialet, AKD, også, at han regner med at opløse parlamentet og udskrive nyt generalvalg.
3 måneder siden
-
14:52
Sydkoreansk kimchi-krise
I Sydkorea er prisen på kål steget på grund af rekordhøje temperaturer. Et kålhoved koster nu 9.338 won (46,7 kroner) – en stigning på 69,1 procent sammenlignet med sidste år ifølge Sydkoreas fødevareagentur. Det skriver The Straits Times.
Hovedingrediensen i kimchi er den type kål vi på dansk kalder kinakål. Kimchi er en kendt fermenteret ret, som mange sydkoreanere spiser dagligt.
Eksperter siger at stigende sommertemperaturer skaber usikkerhed om forsyningen af specielt højlandskål, som trives bedre i koldere klimaer. Derudover påvirker klimaforandringer jordkvaliteten, så der kommer flere jordbårne sygdomme og rødderne rådner. Det rapporteres også, at frøene ikke kan overleve varmen.
I september etablerede Sydkorea et researchinstitut til at undersøge forsyningsusikkerheden for kål. Det advarer om, at landbrugsområder til sommerkultivering af kål kan forsvinde inden 2090, hvis udviklingen fortsætter.
I 2024 har Sydkorea haft den højeste målte sommertemperatur nogensinde – næsten to grader højere end den gennemsnitlige temperatur i andre år.
-
14:10
Et glimt af håb i Haiti
Regeringen i Haiti har givet et nyt valgråd mandat til at arrangere valg i februar 2026. Hvis planen holder, bliver det første gang i ti år, at indbyggerne i den caribiske stat får lov til at stemme ved et valg.
Rådet skal bestå af ni medlemmer, hvoraf syv allerede er blevet udpeget, skriver BBC. Blandt medlemmerne finder man repræsentanter for forskning, medier, fagbevægelsen og religiøse grupper.
Der har ikke været valg i Haiti siden 2016. Her blev Jovenel Moïse valgt som præsident for en femårig periode. Han blev myrdet i sit hjem i 2021. Gerningsmændene var en gruppe colombianske lejesoldater, men det er uklart, hvem der reelt stod bag.
Drabet kastede landet ud i endnu dybere kaos end det i forvejen befandt sig i. Og det siger ikke så lidt, for landet – der er det fattigste i Amerika-Caribien-regionen – blev i 2010 ramt af et jordskælv, som ødelagde store dele af infrastrukturen og kostede flere end 200.000 mennesker livet.
Magten blev herefter overtaget af Ariel Henry, som netop var blevet udpeget til premierminister, men ikke godkendt af parlamentet. Under et udlandsbesøg blev han kuppet, og i stedet blev der nedsat et råd, som skulle varetage præsidentposten, og det udpegede den tidligere FN-medarbejder Garry Conille til premierminister.
Som det er tilfældet med flere andre lande i regionen, strømmer illegale våben ind fra USA, hvilket er medvirkende til, at kriminelle ofte er tungt bevæbnede. Det betyder, at det i forvejen underfinansierede politi har svært ved at hamle op med banderne. I dag fungerer banderne som militser, og store dele af hovedstaden Port-au-Prince kontrolleres i dag af banderne.
FN’s Sikkerhedsråd har givet mandat til, at der kan indsættes en international styrke for at skabe fred i landet, og Kenya meldte sig til at stå i spidsen for styrken. Men indtil videre er der kun ankommet 600 politifolk fra Kenya og en mindre gruppe fra Jamaica.
3 måneder siden
-
15:10
Tørke får to afrikanske lande til at slagte næsten 300 elefanter
I Zimbabwe skal jægere efter planen have lov at skyde 200 elefanter, mens jagten på 700 vilde dyr, herunder 83 elefanter, allerede er gået i gang i Namibia. Tørke har udraderet meget af livsgrundlaget for de store pattedyr i flere reservater, og derfor skal bestanden nu reduceres, mens kødet skal gå til landets fattigste, rapporterer nyhedsbureauet AP.
Dyrene skal kun aflives i områder, hvor bestanden er blevet for stor til at være bæredygtig, fortæller Tinashe Farawo, der er talsperson for myndighederne i Zimbabwe. Det gælder blandt andet nationalparken Hwange i landets tørre vestlige del.
Her bor omkring 45.000 elefanter, men på grund af den særligt hårde tørke fra El Niño-vejrfænomenet kan området kun brødføde omkring 15.000 af de store snabeldyr. I december meddelte nationalparken, at 100 elefanter var døde på grund af madmangel. Planen er, ligesom i Namibia, at tørre kødet fra landjordens største pattedyr og sende det til lokalsamfund, hvor mennesker også er hårdt ramt af tørken.
En fuldvoksen hun-elefant af den afrikanske savanne-art, som lever i Zimbabwe, vejer normalt mellem 2,5 og 3,5 ton. Det giver i gennemsnit omkring 1.800 kg kød pr. slagtet dyr.
-
13:33
Colombias regering trækker stikket i fredsforhandlinger
Regeringen i Colombia har afbrudt fredsforhandlingerne med oprørsgruppen ELN. Det sker efter et angreb på en militærbase, som kostede to soldater livet og sårede yderligere mindst 20 soldater.
Fra regeringens forhandlere lyder det, at de først vil vende tilbage til forhandlingsbordet, hvis ELN viser en ægte vilje til fred. Det skriver mediet Deutsche Welle.
Ifølge Deutsche Welle skete angrebet i landets østlige del nær grænsen til Venezuela. Her skal en lastbil med sprængstoffer være bragt til sprængning ved militærbasen.
Colombia har i årtier været plaget af væbnede konflikter mellem militæret og en række væbnede oprørsgrupper. Den største af grupperne, FARC, nedlagde våbnene i 2017, og ELN er nu den primære oprørsgruppe i landet.
Landets præsident, Gustavo Petro, har investeret meget af sin politiske kapital i at skabe fred i landet ved forhandlingsbordet snarere end ved at forsøge at besejre oprørerne militært. Sammenbruddet i forhandlingerne er derfor et væsentligt nederlag for ham.
“Dette er et angreb, der praktisk talt afslutter fredsprocessen med blod,” sagde præsidenten tirsdag.
Militæret og ELN indgik i 2023 en våbenhvile, men den udløb i august i år uden at blive fornyet. Siden da har både oprørsgruppen og militæret genoptaget angrebene på hinanden. 3 måneder siden
-
12:10
Ny rapport: Mere statsstøtte til miljøskadelige industrier
Ifølge en rapport fra organisationen Earth Track bliver der globalt brugt et beløb svarende til mindst 18 billioner danske kroner på statsstøtte til miljøskadelige industrier. Det svarer til 2,5 procent af den samlede globale BNP eller cirka 6,5 gange Danmarks BNP.
Rapporten følger op på en analyse fra 2022, hvor mængden af statsstøtte til miljøskadelige aktiviteter blev kortlagt. Opfølgningen viser, at miljøskadelig statsstøtte er steget med mere end 5,4 billioner kroner siden 2022. Det melder The Guardian.
Støtten går blandt andet til fossile brændstoffer og industriandbrug og gives i form af skattelettelser, tilskud, eller anden finansiel støtte.
Rapportens forfattere mener, at en betydelig del af statsstøtten kan omfordeles til klimafremmende tiltag, i overensstemmelser med Kunming-Montreal-aftalen fra FNs biodiversitetstopmøde i 2022. Her lovede regeringer at omlægge mindst 3,3 billioner kroner om året i statsstøtte inden 2030.
Det næste biodiversitetstopmøde, COP 16, foregår i Colombia til oktober, og er første gang at alle repræsentanterne samles siden 2022.
-
11:27
Flere end 5.000 civile dræbt i kølvandet på Myanmars kup
Siden Myanmars militær tog magten ved et kup i februar 2021 har mindst 5.350 civile mennesker mistet livet. I krigen mellem mellem det autoritære militærstyre og forskellige modstandsgrupper er der også sket flere brud på internationale love og menneskerettighedskonventioner, fremgår det af en ny FN-rapport.
I løbet af det seneste halvandet år er militærets angreb på civile taget til med 50 procent, viser rapporten, som er baseret på officielle dokumenter, satellitbilleder og flere end 330 interviews med ofre, vidner, eksperter, ngo’er og andre FN-agenturer. Siden 1. april er mindst 2.414 civile blevet slået ihjel af militæret, herunder 547 kvinder og 334 børn.
Læs eller lyt også: Derfor skal vi bekymre os om, hvad der foregår i Myanmar
Udover de tabte liv har krigen mellem juntaen og lokale modstandsgrupper også haft store konsekvenser for civilbefolkningens livsvilkår. Næsten halvdelen lever ifølge den nye FN-rapport under fattigdomsgrænsen på fem kroner om dagen, over 18 millioner mennesker har brug for humanitær hjælp, og 15 millioner har ikke adgang til nok mad.
Der bor omkring 55 millioner mennesker i det sydøstasiatiske land, der blev uafhængigt fra Storbritannien i 1948 og tidligere var under militært styre i næsten et halvt århundrede fra 1962 til 2011.
3 måneder siden
-
13:51
Israels militær beskyldes for at sende asylansøgere i krig i Gaza
Det israelske forsvar har angiveligt rekrutteret afrikanske asylansøgere til at deltage i krigen i Gaza. Asylansøgerne er ifølge det israelske medie Haaretz blevet lovet permanent opholdstilladelse mod deres militærtjeneste. Det skriver France24.
Cirka 30,000 asylansøgere, hovedsageligt fra Sudan og Eritrea, er bosat i Israel, men færre end én procent af asylsager bliver godkendt i landet. Det fortæller Hotline for Flygtninge og Migranter (HRM), Israels største interesseorganisation for flygtninge. Mange asylansøgere befinder sig ifølge organisationen i et juridisk limbo, da deres sager ikke bliver afvist men i stedet er under behandling i årevis.
HRM frygter, at de rekrutterede asylansøgere ikke får den opholdstilladelse, de er blevet lovet. Det har nemlig ikke været muligt for organisationen at bekræfte et tilfælde, hvor en asylansøger har fået opholdstilladelse som følge af militærtjeneste.
Rekrutteringspraksissen er blevet kritiseret for at skabe en noget-for-noget asylproces, som ikke er i overensstemmelse med FNs flygtningekonvention, hvor flygtningesager skal behandles på baggrund af merit. Nogle kritikere mener, at Israel udnytter udsatte mennesker som er flygtet i søgen efter sikkerhed, og at militærtjeneste aldrig må være en betingelse for at modtage asyl.
Israels militær fastholder at det hverver i overensstemmelse med israelsk lov.
4 måneder siden
-
14:57
Demonstrationer op til Tunesiens præsidentvalg
Tunesien skal afholde præsidentvalg d. 6. oktober, men flere politiske modstandere er blevet anholdt eller nægtet mulighed for at stille op. Det fik i fredags tusindvis af borgere til at demonstrere mod landets autoritære udvikling, med slogans som ”ud med diktator Saied” og ”ingen frygt, ingen rædsel, gaderne tilhører folket.” Det skriver Al Jazeera.
Demonstranterne kræver at alle fængslede aktivister, journalister, og politikere løslades.
Sideløbende med demonstrationen meldte landets største oppositionsparti, Ennahdha, at mindst 80 partimedlemmer blev anholdt. Blandt de arresterede er flere højtstående partimedlemmer.
Tidligere på måneden blev præsidentkandidaten Ayachi Zammel også anholdt. Zammel er anklaget for at forfalske vælgerunderskrifter, men hans advokater mener, at sagen har til formål at holde ham ude af valget. Zammel kommer fra det nyligt stiftede parti Azimoun.
I august nægtede landets valgkommission tre mulige kandidater at stille op. Afvisningerne skete på baggrund af påståede problemer med kandidaternes opstillinger. Landets domstol for valgstridigheder beordrede at valgkommissionen genindsatte kandidaterne, men det har valgkommissionen nægtet.
Tunesiens præsident, Kais Saied, blev valgt i 2019, og opløste landets parlament i 2021.
4 måneder siden
-
14:01
DIPD-formand stopper på grund af bedragerisag
Kasper Sand Kjær stoppede for to dage siden som bestyrelsesformand i Dansk Institut for Partnerskab og Demokrati, DIPD. Det sker på grund af en sag, hvor han i dag er blevet dømt i byretten for falsk anmeldelse til politiet samt for at forsøge at bedrage sin bank.
Sagen blev ført som en tilståelsessag. En tårevædet Kasper Sand Kjær fortalte i retten, at svindelforsøget var den største fejltagelse i hans liv. Det skriver Ekstra Bladet.
-
12:40
Senegal skal til tidligt parlamentsvalg
Torsdag valgte Senegals præsident, Bassirou Diomaye Faye, at opløse landets parlament. Han udskriver hermed parlamentsvalg, og senegalesiske vælgere skal sætte kryds den 17. november i år. Det skriver AP News.
Faye er Afrikas yngste valgte leder, og blev valgt som opposition mod etablerede politikere. Hans sejr viste utilfredshed blandt Senegals unge med landets politiske kurs – en delt frustration blandt flere afrikanske lande, hvor unge befolkninger styres af gamle mænd.
Under valgkampen lovede Faye at komme med reformer som skulle forbedre levestandarden for almene borgere, blandt andet ved at gøre op med korruption og revurdere fiskerikvoter til udenlandske firmaer.
Seks måneder efter Fayes valgsejr er der dog ikke sket meget. Ifølge Faye har parlamentet stået i vejen for lovforslag, da hans parti PASTEF er i mindretal. Det sidste parlamentsvalg blev afholdt i 2022, og er separat fra præsidentvalget.
Analytikere mener, at partiet har gode chancer for at vinde flertal nu, på grund af Fayes popularitet hos unge vælgere og hans store sejr ved præsidentvalget tidligere på året. Faye bad i en TV-udtalelse vælgerne om, at give hans parti mandat til at gennemføre de reformer han lovede i sin valgkamp.
Landets opposition, Benno Bokk Yaakar-koalitionen, som er ledt af tidligere præsident Macky Sall, fordømmer opløsningen af parlamentet.
-
10:20
Kina hæver pensionsalderen med op til fem år
Fra 1. januar stiger pensionsalderen i Kina – eller snarere pensionsalderne, for der findes tre af dem. For kvinder i industrijobs stiger den fra 50 til 55. For kvinder i kontorjobs stiger den fra 55 til 58, og for mænd stiger den fra 60 til 63, skriver France24.
Kina har nogle af de laveste pensionsaldre i verden, men i dag bliver befolkningen ældre samtidig med, at der fødes stadig færre børn. Det betyder, at den del af befolkningen, der arbejder, bliver mindre, samtidig med at der bliver flere og flere pensionister.
I 1960 var den forventede levealder 44 år, men i 2021 var den steget til 78, og i 2050 forventes den at nå 80 år.
Beslutningen vil lette presset på pensionsbudgetterne, som flere steder i landet er udfordret. Men på sociale medier har mange udtrykt bekymring for, at det nu bliver sværere at finde et job, fordi konkurrencen vil stige.
4 måneder siden
-
13:11
Argentinske pensionister demonstrerer mod besparelser
Onsdag mødte tusindvis af demonstranter op foran Argentinas parlament for at protestere mod økonomiske stramninger, da et lovforslag om at hæve pensionen med 8,1 procent skulle til afstemning for at hjælpe landets ældre i forbindelse med den fortsat stigende inflation. Det skriver Buenos Aires Times.
Lovforslaget var ellers vedtaget af parlamentet, men blev i sidste uge stoppet af landets præsident, Javier Milei, der nedlagde veto. Parlamentets førstekammer skulle onsdag stemme om at forbigå vetoet, en proces der kræver at to tredjedele af kammeret stemmer for.
Det gjorde 153 medlemmer, mens 87 stemte imod og otte afstod fra at stemme. Forslaget om hævelsen af pensionen blev derfor ikke vedtaget.
Efter afstemningen kom der sammenstød mellem politi og demonstranter, hvor politiet affyrede peberspray og gummikugler. Mindst 12 personer meldes at være kommet til skade.
Mileis parti, La Libertad Avanza, har, siden det kom til magten sidste år, indført en række økonomiske stramninger for at formindske landets inflation. Det har ledt til et fald i den månedlige inflation, selvom den årlige inflation fortsat ligger på over 200 procent. Kritikere mener, at inflationsfaldet sker på bekostning af landets fattige og arbejderklasse. Mere end halvdelen af landets befolkning regnes for at leve i fattigdom.
Samtidig med de økonomiske stramninger har regeringen ifølge Buenos Aires Times godkendt en 700 procent budgetstigning til landets efterretningstjeneste, svarende til 102 millioner amerikanske dollars, uden krav om begrundelse for udgifter.
4 måneder siden
-
13:41
Oversvømmelse i Nigeria efter kollaps af dæmning
Byen Maiduguri i det nordøstlige Nigeria blev tirsdag morgen oversvømmet. Det skete, efter voldsomt regnvejr fik Alau-dæmningen nær byen til at kollapse. Ifølge The Guardian Nigeria News er cirka 70% af byen hårdt ramt af oversvømmelsen.
Årsagen til kollapset er endnu ikke kendt, men eksperter fremhæver manglende vedligeholdelse, strukturelle svagheder, eller overbelastning af dammens kapacitet som mulige forklaringer.
Der er på nuværende tidspunkt ikke meldt om dødsfald, men op til en halv million indbyggere er fordrevet fra deres hjem i området. Myndighederne arbejder på at evakuere strandede borgere til Maiduguris lejr for internt fordrevne personer.
Ifølge det nigerianske fængselsvæsen er også Maiduguri New Prison ramt af oversvømmelsen, og mindst 200 indsatte er flygtet, efter oversvømmelsen rev dele af fængselsmuren ned. Boko Haram-kommandører menes at være blandt de flygtede.
Det er ikke første gang, at Nigeria bliver oversvømmet i år. Ifølge Red Barnet har 29 af landets 36 delstater været påvirket af oversvømmelser i 2024. -
11:00
Stillehavsøer vil have ‘ecocide’ på international liste over forbrydelser
De tre stillehavsstater Vanuatu, Fiji og Samoa vil have FN til at tilføje ecocide som en forbrydelse. Det skete tidligere i denne uge i en formel henvendelse til ICC, Den Internationale Straffedomstol.
Hvis forslaget bliver gennemført, vil det blive muligt at retsforfølge personer, der har medvirket til miljøødelæggelser. Eksempelvis chefer fra forurenende virksomheder eller statsledere.Lande som Belgien har allerede ecocide inkluderet som en forbrydelse i deres nationale lovgivning, og Mexico overvejer at gøre det samme.
Det skriver New Zealand Radio og The Guardian.
Lyt i øvrigt her til vores nyeste podcast om naturens mange tjenester. 4 måneder siden
-
15:30
Mindst 59 har mistet livet under tyfon i Vietnam
I weekenden blev Vietnam ramt af tyfonen Yagi, som forårsagede store oversvømmelser og jordskred. Især den nordlige del af landet blev ramt hårdt. Her havde flere floder stærkt forhøjede vandstande efter uafbrudt regnvejr. Det skriver NPR.
Mandag morgen fortsatte skaderne, da en bro i det nordlige Vietnam kollapsede som følge af forhøjede vandstande. Mindst 59 mennesker har mistet livet, men det endelige tal er endnu ikke kendt.
Tyfonen havde en vindstyrke på helt op til 41 meter i sekundet og er den kraftigste tyfon Vietnam har set i flere årtier. Den stilnede af søndag, men landets meteorologiske institut advarer fortsat om risiko for jordskred og oversvømmelse på grund af skybrud.
Ifølge det lokale medie Tuoi Tre News havde over 5,7 millioner husstande strømsvigt, hvor 1,5 millioner fortsat var uden strøm mandag aften lokal tid.
Siden begyndelsen af september har tyfonen Yagi skabt kaos i det sydøstlige Asien. Sidste uge ramte tyfonen Philippinerne og øen Hainan i det sydlige Kina, hvor 24 mennesker mistede livet.
4 måneder siden
-
16:29
Flere piger melder sig til boksning i Algeriet efter OL-sejr
Algeriet havde for første gang en kvindelig guldmedaljevinder i boksning til OL i sommers, nemlig den 25-årige weltervægt bokser Imane Khelif.
Efter Khelifs OL-sejr er der kommet en massiv interesse for boksning blandt kvinder og piger i Algeriet. Det melder Africanews.
Trenden har fået navnet ”Khelifmania” af lokale medier, og bokseklubber oplever, at mange forældre gerne vil tilmelde deres døtre.
Den algeriske bokseforening, Fédération algérienne de boxe, forventer ligeledes en stigning i tilmelding blandt piger til efteråret, hvilket de ser som en positiv udvikling for kvindeboksning i Algeriet.
Imane Khelifs sejr har for mange i Algeriet gjort hende til en folkehelt. Udover Khelifs talent og inspirerende historie, er hendes popularitet også styrket som følge af bred folkelig opbakning i forbindelse med den chikane, hun mødte under OL, hvor kritikere beskyldte for at være transkønnet.
Ifølge The Guardian har Imane Khelif sagsøgt blandt andre Elon Musk og J. K. Rowling for cybermobning relateret til anklager om hendes køn. 4 måneder siden
-
13:27
Brasilien oplever sin værste tørke i mere end 70 år
Sydamerikas største og mest folkerige land, Brasilien, lider for tiden under en tørke, som er den værste siden 1950, hvor landets myndighed for varsling og overvågning af naturkatastrofer, Cemaden, begyndte sin overvågning. Det skriver mediet Folha de São Paulo.
Mere end fem millioner kvadratkilometer af landet er ramt af tørken. Det svarer til 58 procent af landet, og det er en halv million kvadratkilometer mere end i 2015 og 2016, hvor landet også var ramt af en voldsom tørke, skriver mediet.
Den værste tørke, som man har viden om, ramte landet i slutningen af 1870’erne, og den kostede hundredtusinde dødsofre.
Cemaden definerer tørkers intensitet ud fra mængden af nedbør og fordampningen fra planter og beregner et indekstal. Hvis indekstallet ligger mellem -0,99 og 0,99, er situationen normal. Minus-tal betyder tørke, og kommer det under -2,0, er det ensbetydende med ekstrem tørke. I marts 2024 nåede tallet ned på -1,94, hvilket er det laveste – og altså tørreste – der er målt siden 1950.
Resultaterne er baseret på målinger frem til april i år, men ifølge mediet er der ikke noget, som tyder på, at situationen er blevet bedre siden. -
11:26
Fredsmission i Haiti kører på pumperne
Det er ikke mere end et par måneder siden, at 400 kenyanske politifolk ankom til det caribiske land Haiti, for at hjælpe med at skabe ro og stabilitet i det kriseramte land, hvor mere end en halv million mennesker er drevet fra deres hjem, og hvor op mod fem millioner har problemer med at skaffe mad. Men allerede i oktober udløber det mandat, som missionen har fra FN’s sikkerhedsråd.
Derfor er missionens hovedsponsor, USA, nu gået i gang med lobbyarbejdet for at få mandatet forlænget og måske endda gøre det til en officiel FN-mission, skriver den kenyanske avis The Nation.
Der er endnu ikke kommet synlige resultater af de kenyanske politifolks tilstedeværelse, og missionen er et godt stykke fra at nå op på 1.000 betjente, som det blev lovet. Det skyldes blandt andet, at der har været modstand i Kenya mod at sende politifolk ud af landet, når landet selv har hårdt brug for dem. Det skyldes også, at ingen andre lande endnu har sendt mandskab. Flere af Haitis nabolande har ellers lovet at gøre det. Det gælder eksempelvis Jamaica, Bahamas og Antigua & Barbuda. Tidligere har det vestafrikanske land Benin angiveligt også lovet at sende folk.
Haiti er et af de allerfattigste lande i regionen, og det politiske liv er gået i hårdknude i en grad, så der ikke har været afholdt valg siden 2016. Samtidig har myndighederne ikke været i stand til at hamle op med de mange og ofte godt bevæbnede bander, som i flere tilfælde har forbindelser til aktører på den politiske scene. Både den politiske og sikkerhedsmæssige situation fik endnu et tryk nedad, da statsministeren blev myrdet i sit hjem i 2021.
4 måneder siden
-
11:48
Eksplosiv vækst i fondsmidler til danske organisationer
I 2023 gav danskerne samlet set syv milliarder kroner til velgørende organisationer. Det er en stigning på 26,4 procent sammenlignet med 2020, viser en ny analyse fra brancheorganisationen for indsamlingsorganisationer, ISOBRO, som har spurgt 214 danske organisationer.
Beløbet er et fald på otte procent sammenlignet med 2022, som dog var et ekstraordinært år på grund af Ruslands invasion af Ukraine. Det er særligt internationale hjælpeorganisationer samt natur-, miljø og dyreværnsorganisationer, der tegner sig for stigningen i donationer
Hvis man zoomer ind på organisationernes indtægter fra fonde, ses en endnu større vækst på hele 71,6 procent fra 2020 til 2023.
Væksten kom særligt fra 2020 til 2021, hvor indtægterne fra fonde næsten fordobledes fra 772 til 1.419 millioner kroner, mens den faldt en smule i 2023 til 1.324 millioner kroner.
Udviklingen skal ses i lyset af de store donationer i forbindelse med krigen i Ukraine. Analysen er altså stadig præget af store ekstraordinære donationer i perioden, og det er usikkert om fondsindtægterne har nået et normaliseret niveau, skriver ISOBRO i sin analyse
4 måneder siden
-
13:41
Mindst 129 døde efter flugtforsøg fra congolesisk fængsel
Mandag forsøgte en stor gruppe af fanger at bryde ud af fængslet Makala Central i DR Congos hovedstad Kinshasa. Under opstanden mistede mindst 129 mennesker livet, mange dræbt af skud fra fængselsvagterne, mens andre blev trampet ihjel, lyder det fra landets indenrigsminister, Jacquemin Shabani, på det sociale medie X.
Myndighedernes første opgørelser peger på, at 24 indsatte blev dræbt af “advarselsskud” fra vagterne. Udover de dræbte blev 59 personer sårede, mens ministeren også oplyser, at flere kvinder blev voldtaget under optøjerne. Det vides endnu ikke, om alle de døde var indsatte, eller hvordan situationen udviklede sig til, at så mange blev trampet ihjel.
En prominent fortaler for de indsattes rettigheder, Emmanuel Adu Cole, mener dog, at dødstallet kan være væsentligt højere. Til AP fortæller han, at han så “mindst 200 døde” efter urolighederne. Han forklarer også, at flugtforsøget var et resultat af længere tids utilfredshed blandt fangerne over de dårlige forhold i fængslet.
Den seneste landerapport fra Amnesty International viser, at Makala-fængslet, der er DR Congos største, husede flere end 12.000 fanger, selvom det oprindeligt kun havde kapacitet til omkring 1.500. Fangerne, hvoraf mange stadig ikke har været for en dommer, har klaget over inhumane forhold og kronisk mangel på mad, vand og medicin.
-
10:35
Ugandas oppositionsleder skudt i benet
Ugandas oppositionsleder Bobi Wine er blevet skudt i benet i en konfrontation med politiet lige uden for hovedstaden Kampala. Det oplyser den samlede oppositionsgruppe ifølge The Guardian.
Efterfølgende er der også blevet lagt billeder op på blandt andet Bobi Wines egen X-konto, som viser Wine omgivet af tilhængere, der råber, at han er blevet skudt i benet, inden de hjælper ham ind i en ventende bil.
Bobi Wine er en populær, tidligere musiker i Uganda og blev valgt ind i parlamentet tilbage i 2017. Hans parti, National Unity Platform, er det største oppositionsparti i Uganda. Skudepisoden er langt fra første gang, Wine og hans tilhængere ender i voldelige sammenstød med politiet, ligesom Wine også har været arresteret flere gange.
Der har endnu ikke været en reaktion fra hverken myndighederne eller politiet efter episoden.
4 måneder siden
-
11:16
Costa Ricas kongres vedtager lov mod illegal berigelse
Myndighederne i Costa Rica ønsker at gøre op med organiseret kriminalitet og uklare indtægtskilder for privatpersoner. Det har kongressen godkendt igennem en ny lov, med støtte fra både præsidenten og retsvæsenet.
Loven har til formål at stoppe ulovlig privat berigelse, altså berigelse uden en klar legitim kilde, ved at fryse midler, uden at der afsagt domskendelse. Loven inkluderer ikke en mindsteværdi, hvilket giver de costaricanske myndigheder ret til at definere bagatelgrænsen. Det skriver Tico Times.
Det er dog ikke alle der støtter op om loven. Landets liberale parti, PLP, udtaler at bevisbyrden i sager om berigelse vil blive rykket til privatpersoner i stedet for hos myndighederne.Ifølge PLP er Costa Rica et land med en del uformel økonomisk aktivitet, hvilket kan gøre det svært at bevise indtægtskilder, selvom man har handlet lovligt.
4 måneder siden
-
14:12
Blackout i Venezuela
Fredag morgen vågnede størstedelen af befolkningen i Venezuela op til et omfattende strømsvigt. Det skriver Al Jazeera.
Venezuelas regering udtaler, at der er tale om politisk motiveret sabotage, mens energieksperter peger på netværksskade forårsaget af skovbrand og manglende vedligeholdelse af infrastruktur som årsager.
Strømsvigtet kom samtidig med planlagte demonstrationer mod regeringen, som blev valgt d. 28. juli. Siden da har der løbende været demonstrationer, da oppositionen hævder at der har været snyd i forbindelse med valget.
Du kan blive klogere på valget i denne analyse.
Ifølge El País er strømforbindelsen gradvist begyndt at komme tilbage, men der var fortsat steder uden strømforbindelse søndag eftermiddag. -
13:20
Strejke i Israel efter fund af dræbte gidsler i Gaza
Fundet af seks døde gidsler har startet stordemonstrationer og strejke i Israel, en del af et voksende pres på regeringen for at skaffe en våbenhvile. De seks personer blev taget som gidsler under Hamas´ angreb på Israel 7. oktober 2023.
Medlemmer af Israels største fagforening, Histadrut, strejker fra i dag. Det påvirker blandt andet landets lufthavne, hospitaler, og forretninger.
Det skriver the Independent.
Det sker efter protester i går, hvor mindst en halv million israelere demonstrerede i Jerusalem og Tel Aviv. Både demonstranter og den strejkende fagforening kræver at få en aftale om våbenhvile på plads, for at få de resterende gidsler returneret i live.Gidslernes pårørende ser ifølge The Independent de seks gidslers død som et resultat af Benjamin Netanyahus regerings modstand imod at få forhandlet en våbenhvile med Hamas.
-
13:12
Folkekirkens Nødhjælps kontor i Kyiv er blevet ramt i nat
Da Rusland mandag morgen angreb Kyiv med ballistiske og krydsermissiler, blev det afværget af byens luftforsvarssystem. Men fragmenter af de eksploderede missiler er faldet ned over Kyiv og har ifølge Folkekirkens Nødhjælp ramt organisationens hovedkontor i Ukraine.
Der er ikke nogen tilskadekommende, men bygningen er stærkt beskadiget, udtaler Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Jonas Nøddekær i en pressemeddelelse.
“Folkekirkens Nødhjælps kontor i Kyiv er blevet ramt i nat, og der er store ødelæggelser på bygningen. Men der er heldigvis kun tale om materielle skader, og alle vores medarbejdere er i god behold og ved godt mod. Vi er i tæt dialog med dem.”
Folkekirkens Nødhjælp deler kontoret med norske Kirkens Nødhjelp, som organisationen også har fælles nødhjælpsaktiviteter i Ukraine med. Folkekirkens Nødhjælp arbejder med genopbygning, herunder minerydning, i det østlige Ukraine. Særligt i Mykolaiv bidrager Folkekirkens Nødhjælp til at genopbygge infrastruktur og hjælper lokale samfund med at komme på fode.
i dag
-
14:47
Indien og Kina forsøger at løse grænsestrid
Verdens to folkerigeste lande, Indien og Kina, har i årtier ligget i strid om, hvor den 3.200 kilometer lange grænse mellem de to lande præcis går. Landene er uenige om, hvem af dem der har ret til områder på tilsammen 120.000 kvadratkilometer. Det er mere end to gange Danmarks størrelse.
I 2012 begyndte de to lande at forhandle, og forleden mødtes forhandlere fra de to lande for 31. gang til forhandlinger, hvor de blev enige om at sætte mere fart på forhandlingerne for at få konflikten afsluttet. Det skriver South China Morning Post.
Møder mellem repræsentanter for de to landes militær og diplomatiske tjenester har allerede ført til, at spændingerne er blevet mindre, skriver avisen.
Konflikten førte til en kort krig, som kostede mellem 2.000 og 6.000 livet. Ved et sammenstød i 2022 – hvor soldaterne brugte køller og sten – blev omkring 20 indiske og fire kinesiske soldater dræbt.
