3 dage siden
-
13:33
FN udnævner første kvindelige militærchef fra Afrika
FN har udnævnt generalmajor Anita Asmah fra Ghana til missionschef for FNs observatørstyrker i grænseområdet mellem Syrien og Israel (UNDOF). Asmah er ifølge Africa News den første afrikanske kvinde valgt til stillingen som force commander – altså leder af en militær styrke.
FN-generalsekretær António Guterres offentliggjorde den historiske udnævnelse i slutningen af 2024, og Asmah kommer til at lede UNDOFs arbejde indenfor fredsbevarelse i Syriens Golanhøjder.
Udnævnelsen markerer ifølge det afrikanske medie et vigtigt skridt for ligestilling indenfor fredsbevaring. Samtidig understreger milepælen Ghanas øgede indflydelse indenfor global fredsbevaring, ligesom den kan inspirere en ny generation af afrikanske kvinder til at gå efter lederskabsroller, skriver mediet.
Ifølge FN er der (måske ikke overraskende) en svær overvægt af mænd i forsvarsbranchen, hvilket især kan ses i lederroller. I 2022 udgjorde kvinder mellem 12-15 procent af militærpersonale, mens omkring 97 procent af alle ledende officerer var mænd.
-
11:43
USA anklager RSF for folkemord i Sudan
I december 2023 anklagede USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, de paramilitære RSF-tropper for at begå forbrydelser mod menneskeheden og etniske udrensninger under krigen i Sudan. I en pressemeddelelse skruer Blinken nu yderligere op for retorikken og siger, at RSF står bag et decideret folkemord.
“RSF og allierede militser har systematisk myrdet mænd og drenge – endda spædbørn – på grund af deres etnicitet og har bevidst voldtaget kvinder og piger fra specifikke etniske grupper og udsat dem for brutal seksuel vold. De samme militser er gået efter civile, har myrdet uskyldige mennesker på flugt fra vold og har forhindret tilbageblevne civile fra at få adgang til livsnødvendige forsyninger,” lyder det fra Antony Blinken.
“På den baggrund konkluderer jeg nu, at medlemmer af RSF og allierede militser har begået folkemord i Sudan.”
Anklagerne har i sig selv ingen juridisk betydning, men USA har samtidig indført sanktioner mod RSF’s leder, Mohammed Hamdan ‘Hemedti’ Dagalo og syv selskaber i de Forenede Arabiske Emirater (UAE), som ifølge USA’s finansministerium er under RSF’s kontrol. Et af de sanktionerede selskaber er guldimportøren AZ Gold, der sandsynligvis har opkøbt ulovligt guld fra de RSF-kontrollerede miner i Sudan, lyder det i en pressemeddelelse.
Krigen mellem RSF og deres tidligere allierede, regeringstropperne SAF, brød ud i april 2023 og anses for at være skyld i verdens nu værste humanitære krise med omkring 10 millioner fordrevne sudanesere. UAE er siden kort efter krigens udbrud blevet beskyldt for at forsyne de primært arabiske RSF-krigere fra landets vestlige Darfur-provins med våben.
4 dage siden
-
11:07
Diplomatisk is mellem Venezuela og Paraguay
Venezuela brød mandag sine diplomatiske bånd til Paraguay, efter landets præsident, Santiago Peña, viste støtte til Venezuelas opposition. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Venezuelas opposition har offentliggjort detaljerede stemmeoptællinger der viser oppositionskandidaten Edmundo González’ sejr. Stemmeoptælingen peger i den stikmodsatte retning af de udmeldinger, der er kommet fra landets valgmyndigheder og højesteret, der uden offentliggørelse af detaljerede valgresultater begge udpegede Maduro som vinder.
Peña talte søndag med Venezuelas oppositionspolitikere og González, som lever i eksil efter valget. Peña delte sin støtte til González på det sociale medie X (tidligere Twitter), hvor han skrev, at Paraguay fortsat vil arbejde for at anerkende valgsejren og genindsætte demokrati i Venezuela.
Venezuelas regering afviste i en udtalelse Peñas kommentarer, og meddelte at landet vil bryde diplomatiske bånd til Paraguay. Efter denne udmelding har Paraguay givet venezuelanske diplomater 48 timer til at forlade landet.
Det venezuelanske præsidentvalg blev afholdt d. 28. juli 2024, hvor Maduro blev udnævnt som vinder blot få timer efter stemmeurnerne lukkede. Sejren blev kaldt før alle stemmer var talt op, og det endelige valgresultat er stadig ikke udgivet fra valgmyndighedernes side.
Maduro bliver svoret ind til sin tredje præsidentperiode på fredag.
-
10:42
Indonesien slutter sig til BRIKS-samarbejdet
Indonesien er blevet optaget som fuldgyldigt medlem af BRIKS-samarbejdet efter at have været kandidatland siden august 2023. Det oplyser Brasiliens udenrigsministerium, som har gruppens formandskab for 2025 ifølge nyhedsbureauet AP.
“Med den største befolkning og økonomi i Sydøstasien deler Indonesien med andre medlemmer en forpligtelse til at reformere globale institutioner og bidrager positivt til at uddybe Syd-Syd-samarbejdet,” lyder det fra den brasilianske regering.
Indonesien er verdens fjerde mest folkerige nation. Ifølge landets udenrigsministerium afspejler indmeldelsen i BRIKS Indonesiens stadig mere aktive rolle i globale spørgsmål og landets forpligtelse til at styrke det multilaterale samarbejde.
BRIKS blev dannet af Brasilien, Rusland, Indien og Kina i 2009, og Sydafrika blev tilføjet i 2010. Deraf akronymet BRIKS. Sidste år udvidede alliancen sig til at omfatte Iran, Egypten, Etiopien og De Forenede Arabiske Emirater. Og med Indonesien er BRIKS-samarbejdet nu 10 lande høj. Saudi-Arabien er også blevet inviteret til at deltage, men har endnu ikke sluttet sig til.
-
10:18
Det Danske Institut i Damaskus genåbner
Efter små 13 års nedlukning på grund af den syriske borgerkrig genåbner Det Danske Institut i Damaskus. Det skriver Forskerforum.
Instituttet blev etableret ved årtusindeskiftet som en bro mellem danske forskere og deres kollegaer i Mellemøsten. Det holder til i en 2000 år gammel og efter sigende ganske smuk bygning, som er sluppet enddog ganske nådigt fra landets altødelæggende borgerkrig.
Bestyrelsesformand for instituttet, Ingolf Thuesen, er svært begejstret for genåbningen, og han forventer, at man snart vil byde gæster velkommen igen, forudsat at sikkerhedssituationen ikke forværres.
Læs også: Efter Assads fald frygter kurderne at blive svigtet af verden igen
5 dage siden
-
14:30
Brasiliens oprindelige befolkning søger mod byerne
Når man taler om den oprindelige befolkning i Brasilien, tænker mange nok automatisk på landsbyer i Amazonas. Men ifølge avisen Folha de São Paulo bor mere end halvdelen af landets oprindelige befolkning nu i byområder. Mere præcist er det 54 procent af befolkningsgruppen. Det svarer til 914.700 personer, skriver avisen.
Tallet bygger på data fra 2022 og viser en væsentlig udvikling siden den seneste lignende opgørelse fra 2010. Her viste data, at 36,2 procent af den oprindelige befolkning boede i byerne.
Ifølge avisen består Brasiliens oprindelige befolkning af 1,7 millioner mennesker.
Fra landets statistiske bureau lyder der dog advarende ord om ikke at overfortolke tallene, for der er en vis sandsynlighed for, at tallene fra 2010 ikke er nær så præcise som dem fra 2022, da der i mellemtiden er blevet indført metodiske ændringer, der skulle garantere bedre data. -
14:12
International styrke i Haiti får forstærkninger fra Mellemamerika
I weekenden ankom 150 militærpolitifolk fra Guatemala til Haiti, hvor de skal indgå i den kenyansk-ledede mission, der skal hjælpe Haitis myndigheder med at skabe ro i landet, skriver Miami Herald.
I de seneste år har bevæbnede bander taget magten i store dele af hovedstaden, Port-au-Prince, og skabt et rædselsregime med vilkårlige drab og kidnapninger – og med store humanitære omkostninger for befolkningen. Eksempelvis er sundhedssystemet på randen af kollaps – blot 37 procent af byens klinikker og hospitaler er fortsat i funktion, skriver avisen videre.
Læs også: I Haiti opstod og døde håbet hurtigt igen: “Det er gået fra slemt til værre”
Da myndighederne juleaften ville genåbne et hospital, som tidligere var blevet angrebet af en bande, blev det igen angrebet, og denne gang midt under et pressemøde, hvilket resulterede i, at en politibetjent og to journalister blev dræbt.
Planen er, at den internationale styrke, som er godkendt af FN’s Sikkerhedsråd, skal op på 2.500. Kenya har sendt 400, mens Jamaica og Belize har sendt mindre bidrag. Fredag ankom otte soldater fra El Salvador som en fortrop for en større gruppe, der skal være med til at transportere dræbte og sårede soldater og politifolk fra den internationale mission.
Det var amerikanske militærfly, som transporterede militærfolkene fra El Salvador og Guatemala til Haiti. Amerikanske fly har ifølge avisen i den seneste måned afleveret mindst 22 ladninger udstyr til den internationale styrke, herunder pansrede køretøjer.
-
13:09
Ghanesisk stof anerkendt som UNESCO-kulturarv
Ghanas kente-stof blev i slutningen af 2024 skrevet på UNESCOs repræsentative liste over immateriel kulturarv. Listen hører under FNs konvention til sikring af immateriel kulturarv fra 2003. Anerkendelsen af kente-stoffet belyser ifølge Africa News stoffets kulturelle og historiske vigtighed.
Stoffet har sine rødder hos Ghanas asante og ewe samfund, og er verdenskendt for sit unikke udtryk med stærke farver og indviklede mønstre. Det håndvævede stof inkluderer symbolske betydninger, som ifølge Africa News er et udtryk for det ghanesiske folks kreativitet og identitet.
Ministeriet for Turisme, Kunst og Kultur (MoTAC) i Ghana udtrykte taknemmelighed for anerkendelsen, og lagde vægt på ministeriets mål om at promovere og bevare landets rige kulturarv.
UNESCOs liste over immateriel kulturarv bliver opdateret årligt, og indeholder på nuværende tidspunkt 788 kulturelle praksisser fra 150 lande.
3 uger siden
-
13:06
Over 140 Facebook-moderatorer fra Kenya diagnosticeret med svær PTSD
I Kenya er over 140 Facebook-moderatorer blevet diagnosticeret med svær posttraumatisk stress (PTSD) efter at have været udsat for ekstremt grafisk indhold som mord, selvmord, seksuelt misbrug og terrorisme.
De kenyanske moderatorer blev betalt otte gange mindre end deres amerikanske kolleger og måtte arbejde op til ti timer om dagen. De mange PTSD-diagnoser er blevet en del af en større retssag mod Meta og firmaet Samasource Kenya, som udfører moderator-opgaven for Meta med mennesker fra mange forskellige afrikanske kande.
I søgsmålet hævdes det, at moderatorerne blev udsat for ekstremt traumatiske billeder og videoer, der har haft alvorlige konsekvenser for deres mentale helbred. Flere har udviklet et alkohol- og stofmisbrug, mens andre frygter for deres liv på grund af deres arbejde med at fjerne indhold fra terrorgrupper. Det skriver The Guardian.
Meta har ikke kommenteret på sagen, men hævder, at de tilbyder støtte og ordentlige arbejdsforhold for deres moderatorer.
-
10:47
Danmark vil tage kontakt til det nye styre i Syrien straks efter nytår
I begyndelsen af 2025 vil Danmarks ambassadør til Syrien, som har kontor i Libanon, rejse til Damaskus for at indlede en dialog med det nye styre i landet.
Det siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) under en spørgetime i Folketingssalen i et svar til Danmarksdemokraternes udlændinge- og integrationsordfører Peter Skaarup, der spurgte ind til, hvornår Danmark vil genetablere diplomatiske forbindelser til Syrien for at starte en proces med at hjemsende syrere med midlertidigt ophold.
Lars Løkke kalder det “et enormt dilemma”, at HTS’ leder Abu Mohammed al-Jolani, der har en al-Qaeda fortid og er terrorlistet af FN, EU og USA, nu de facto leder landet. Men at Jolani samtidig har udtrykt sig på en måde, som bringer håb om bedre tider.
“De skal jo holdes fast på det her med åbenhed transparens, integration, ligestilling, minoritetsbeskyttelse, men vi kan ikke blive siddende og vente på, at de indfrier alt det, før vi tager kontakt til dem,” siger Lars Løkke Rasmussen.
“Vi regner med, at vores ambassadør […] altså straks i det nye år også tager til Damaskus og prøver at engagere sig. Og det er jo for at fremme en situation, hvor vi kan bidrage til at stabilisere Syrien, og det er jo forudsætningen for at nogle flygtninge nogen steder fra, kan rejse hjem.”
HTS har siden indtagelsen af Damaskus etableret en såkaldt transitionsregering, udpeget en midlertidig premierminister frem 1. marts 2025.
3 uger siden
-
16:10
Ghanas højesteret rydder vejen for anti-LGBT-lov
Ghanas højesteret afviste onsdag to separate sager, der beskylder en af Afrikas mest restriktive lovforslag over for LGBT-personer for at være i strid med landets forfatning. Dermed er vejen nu banet for, at præsidenten Nana Akufo-Addo kan underskrive lovforslaget.
Det vestafrikanske lands parlament godkendte tilbage i februar enstemmigt lovforslaget, der yderligere kriminaliserer homoseksualitet. Sex mellem mennesker af samme køn er allerede i dag strafbart med op til tre års fængsel. Med lovforslaget kan det også koste op til fem års fængsel, hvis man gør sig skyldig i “forsætlig promovering, sponsorering eller støtte til LGBTQ+ aktiviteter”.
Læs også: Kontroversielt lovforslag skaber frygt hos Ghanas queer-personer og ravage i det politiske miljø
Præsident Nana Akufo-Addo undlod dog at underskrive loven indtil højesteret havde taget stilling. Ghanas finansminister har advaret, om at loven kan bringe en finansieringspakke fra Verdensbanken på 3,8 milliarder dollars samt et lån på 3 milliarder fra IMF i fare.
4 uger siden
-
14:49
Drabsmand på kenyansk LGBTQ+-aktivist idømt 50 års fængsel
For to år siden fandt man den kenyanske LGBTQ+-aktivist Edwin Chilobas lemlæstede lig på en vejside i en metalkasse. I dag er hans tidligere sambo blevet ikendt 50 års fængsel i byretten for drabet, der gik verden rundet, skriver The Guardian.
Drabet på den 25-årige aktivist skabte øget opmærksomhed omkring homoseksuelles rettigheder i det konservative østafrikanske land, hvor præsidenten, William Ruto, har afvist at homoseksuelles rettigheder er et problem og at sex mellem mænd er ulovligt.
Chiloba var kendt for sin aktivisme mod diskrimination i Kenyas LGBTQ+-miljø, som over de seneste år har hævet stemmen for at fordømme diskrimination og overfald. Politiet har dog udelukket muligheden for, at drabet var en hadforbrydelse.
Læs også: Kenya, Uganda og nu Nigeria: Unge afrikanere har fået nok af deres regeringer
-
14:43
Filippinerne og Japan indgår forsvarspagt
Filippinerne har vedtaget en ny forsvarspagt med Japan, som tillader de to landes militær at blive udstationeret på hinandens territorium. Det sker i lyset af en række landes øgede regionale spændinger med Kina, særligt i Det Sydkinesiske Hav.
Det skriver Al Jazeera English
Det filippinske senat annoncerede ratificeringen i en erklæring mandag og sagde, at aftalen vil øge samarbejdet mellem japanske og filippinske styrker.
Kina har ikke kommenteret aftalen mellem de to lande.
-
8:46
Norge med rekorddonation til Brasilien og Indonesiens regnskove
Norge har godkendt donationer for i alt 1,86 milliarder norske kroner (1,2 milliarder kroner) til Brasilien og Indonesien i år, skriver Development Today.
Det rekordstore beløb i norsk kontekst er en belønning for, at landene med henholdsvist verdens største og tredje største regnskov har reduceret emissioner forårsaget af skovrydning betragteligt.
Norge har nemlig en resultatbaseret bistandsordning, udbetalt på baggrund af emissionsreduktioner i udviklingslandenes skove.
For Brasilien anerkender fonden et fald på 30 procent i afskovning, som særligt skyldes præsident Lulas prioritering af området i løbet af det seneste år. Indonesiens belønning sker på baggrund af resultater, skabt for flere år siden.
Læs også: Alle vil redde Amazonas: Men hvorfor taler ingen om verdens næststørste regnskov?
4 uger siden
-
14:56
Sahels militærjuntaer får ECOWAS-tidsfrist
Vestafrikas økonomiske samarbejdsorganisation, ECOWAS (Economic Community of West African States), har sat en tidsfrist for Burkina Faso, Mali, og Nigers udtrædelse af samarbejdet. Udmeldingsperioden vil løbe i seks måneder fra den 29. januar til den 29. juli 2025, skriver Africa News.
Tidsfristen for udtrædelse kommer i hælene på godt et års mediering, da de tre lande i januar meldte ud, at de ville forlade organisationen på grund af blandt andet sanktioner i forbindelse med de tre landes militærkup.
ECOWAS-medlemskabet indebærer handelsmæssige fordele og fri rejse for borgere mellem landene. Det er endnu uvist, hvordan de tre landes udmeldelse vil påvirke dette.
Militærregeringerne fra Niger, Mali, og Burkina Faso har ifølge ECOWAS afvist forsøg på forsoning, og de tre lande har istedet dannet deres egen alliance (AES), som ligesom ECOWAS både omfatter handels- og sikkerhedssamarbejde.
-
12:16
FN-udsending har mødt Syriens nye leder
FN’s særlige udsending til Syrien, Geir O. Pedersen, har i weekenden mødt den nye syriske leder, Ahmed al-Sharaa, som står i spidsen for den toneangivne oprørsgruppe, HTS, da landets mangeårige diktator Bashar al-Assad blev væltet i sidste uge.
Den norske topdiplomat har i flere år arbejdet på at få parterne i den syriske borgerkrig til at indgå en politisk aftale og blive enige om en ny grundlov. Men forhandlingerne kørte fast for flere år siden, skriver norske Panorama Nyheter.
Pedersen mener, at det er nødvendigt at starte en politisk proces, som inkluderer alle syrere og som “selvfølgelig skal ledes af syrerne selv,” siger han ifølge en pressemeddelelse fra FN.
Han understregede også vigtigheden i, at de syriske institutioner for blandt andet sikkerhed og offentlige ydelser opretholdes, og at økonomien hurtigt genopbygges.
“Vi håber at se en hurtig afslutning på sanktionerne, så vi reelt kan se et fælles fodslag omkring genopbygningen af Syrien.”
4 uger siden
-
13:18
Malaria-angreb stiger for femte år i træk
263 millioner mennesker blev i 2023 ramt af malaria. En stigning på cirka 11 millioner i forhold til 2022. Og næsten 600.000 mennesker døde af sygdommen. Langt de fleste på det afrikanske kontinent.
Det skriver the Guardian på baggrund af en ny rapport fra WHO.
Antallet af malaria tilfælde er steget for femte år i træk, og årsagerne er blandt andet klimaændringer, resistens over for malariamedicin og at krige, naturkatastrofer og konflikter gør det svært at bekæmpe smitten.
Læs også: Dansk forskning skal bekæmpe ny malariamyg i afrikanske storbyer
1 måned siden
-
13:26
EU-udenrigschef: Brug indefrosne russiske midler på Ukraine
Chef for EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, Kaja Kallas, udtaler til The Guardian og fire andre europæiske aviser, at Ukraine har et legitimt krav på kompensation, og at russiske aktiver i EU er “et værktøj til at presse Rusland”.
EU er allerede begyndt at bruge afkastet fra de indefrosne russiske midler til at betale for lån givet til Ukraine. Men man har i lang tid vægret sig ved at beslaglægge de i alt 1.560 milliarder kroner på grund af tvivl om lovligheden af et sådant indgreb.
Kallas er foruden Estlands tidligere premierminister uddannet advokat. Hun har før sagt, at “vi vil nå dertil en dag”, men nu har hun altså bekræftet det ønske i sin rolle i EU.
Dengang foreslog hun, at de russiske fonde skulle hjælpe med at betale regningen for “al den skade, som Rusland har påført Ukraine”.
Den anerkendte amerikanske juraprofessor Oona A. Hathaway har tidligere udtrykt, at det er en farlig vej at gå.
”Planen har en stor fejl: Den reagerer på en klart ulovlig handling – den russiske invasion af Ukraine – med en anden: Beslaglæggelse af suveræne aktiver i strid med et internationalt princip kendt som suveræn immunitet.”
Læs også: De indespærrede russiske milliarder: En farlig fristende frugt
-
11:02
Tyrkiet: Etiopien og Somalia enige om aftale for at afslutte strid
Ifølge Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har Somalia og Etiopien indgået, hvad han kalder en “historisk aftale” og “det første skridt mod en ny start baseret på fred og samarbejde” mellem de to lande. Det skriver Al-Jazeera.
Gennembruddet i forhandlingerne sker efter, at Etiopiens premierminister Abiy Ahmed og Somalias præsident Hassan Sheikh Mohamud for tredje gang mødtes i Ankara onsdag.
De to nabolandene har været på kant med hinanden siden Etiopien i januar indgik en aftale med Somaliland, der løsrev sig fra Somalia i 1991, men som ikke er anerkendt af nogen FN-medlemslande. Aftalen gav Etiopien, der ikke har adgang til kystlinje, mulighed for at etablere en havn og en militærbase i bytte for anerkendelse. Det er dog aldrig blevet bekræftet af Etiopien.
Læs også: Etiopien: Videre ad vejen mod statskollaps?
Sagen udløste en heftig diplomatisk og militær konflikt mellem Etiopien og Somalia, og har i lang tid truet med at udvikle sig til en større konflikt på det urolige Afrikas Horn.
1 måned siden
-
15:27
Afrikas første mpox-test produceres i Marokko
En marokkansk startup har netop accepteret sine første bestillinger af testudstyr for den farlige virus mpox, der lige nu er i udbrud i flere Afrikanske lande, særligt DR Congo.
Det er første mpox-test produceret i et afrikansk land, hvilket har været et stort ønske fra de afrikanske lande, der under COVID-19-pandemien har rejst kritik af de rige landes manglende villighed til at fordele test-kits og vacciner.
Moldiag, som den marokkanske startup hedder, begyndte at udvikle mpox-testkits, efter at Verdenssundhedsorganisationen i august erklærede virussen for en global nødsituation. Africa’s Centers for Disease Control and Prevention har rapporteret mere end 59.000 mpox-tilfælde og 1.164 dødsfald i 20 lande i år.
WHO anbefaler, at alle mistænkte mpox-tilfælde testes og har også annonceret en plan for at distribuere mpox-testkits, vacciner og behandlinger til verdens fattigste lande.
Moldiag blev grundlagt af en marokkannsk videnskabsfond, hvis forskning har modtaget støtte fra Europa-Kommissionen og Marokkos regering. Startup’et har tidligere udviklet lignende genetiske testkits for COVID-19 og tuberkulose.
Læs også: Fattige lande har fire gange så mange coronadøde som rige lande
-
14:42
Vi lukkede ambassade i asiatisk land i 2020 – nu åbner den igen
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen besøger fra 9. til 12. december Filippinerne og Malaysia. I Malaysia står blandt andet åbningen af en ny dansk ambassade på programmet.
“Åbningen af ambassaden i Malaysia ligger i naturlig forlængelse af regeringens ønske om at række mere ud til Det Globale Syd. Sydøstasien vil de kommende år vokse markant både økonomisk og befolkningsmæssigt, så det er klogt med øget diplomatisk tilstedeværelse. Malaysia ønsker desuden at blive klimaneutralt i 2050. Det kræver investeringer i den grønne omstilling, og det er indlysende interessant for danske virksomheder, der har masser af viden, kompetencer og løsninger at tilbyde,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen ifølge en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet.
Danmark har tidligere haft en ambassade i Malaysia. I en sparerunde i 2020 blev det besluttet at lukke den, men allerede tre år senere, i efteråret 2023, meddelte den nuværende regering under Mette Frederiksen og med Lars Løkke Rasmussen som udenrigsminister, at den agtede at genåbne i Malaysia samt åbne nye ambassader i Bosnien-Hercegovina og Moldova.
Samtidig annullerede regeringen den tidligere regerings – også under Mette Frederiksen – beslutning om at lukke ambassaden i Tanzania.
-
14:10
110 ældre haitianere dræbt pga. frygt for hekseri
Over weekenden har en bande i Haitis hovedstad, Port-au-Prince, slået mindst 110 ældre mennesker ihjel, lyder det fra den lokale organisation National Human Rights Defense Network (RNDDH). Mordene skete angiveligt, fordi bandens leder mistænkte de ældre for at gøre hans barn sygt ved hjælp af hekseri, skriver Al Jazeera.
Mordene blev begået i det fattige område Cité Soleil, som i over et år har været fuldstændig under de bevæbnede banders kontrol. Her skulle Monel “Mikano” Felix, der er leder af Wharf Jeremie-banden, have beordret de ældre mennesker slået ihjel, fordi en voodoo-præst angiveligt mente, at bandelederens barn var blevet syg på grund af nogle ældre mennesker i områdets heksekræfter.
Fredag slog medlemmer af hans bande angiveligt 50 mennesker ihjel med knive og macheter, inden de gjorde det samme ved 60 mennesker om lørdagen. Alle de dræbte var over 60 år gamle, fortæller National Human Rights Defense Network (RNDDH).
Læs også: I Haiti opstod og døde håbet hurtigt igen: “Det er gået fra slemt til værre”
Haiti har siden 2021 været i en dyb politisk, økonomisk og humanitær krise, efter landets præsident blev snigmyrdet. Særligt i hovedstaden sidder bevæbnede bander med tråde til det politiske liv på meget af magten og gør livet til “et helvede” for civilbefolkningen, fortalte den haitiansk-amerikanske professor emeritus, Robert Fatton, til Globalnyt i et tidligere interview.
1 måned siden
-
15:29
300.000 popkulturfans samles i São Paulo
Latinamerikas største festival for tegneserier, superheltefilm, cosplay og andre former for popkultur begynder fredag i den brasilianske storby São Paulo, og arrangørerne forventer 300.000 besøgende, skriver The Rio Times.
Comic Con Experience (CCXP), som festivalen hedder, kører på tiende år og varer i år fire dage.
Festivalen er modelleret over den amerikanske Comic-Con og byder på optrædener af skuespillere, instruktører, forfattere og tegneserieskabere og er et sted, hvor fans af eksempelvis Marvel-universet og The Walking Dead-serien kan møde skuespillere og skabere bag filmene og serierne. Det er også en vigtig markedsføringskanal for medieselskaberne, hvor de løfter sløret for det kommende års nye produkter.
Tegneserier er festivalens hjørnesten, og ifølge The Rio Times vil omkring 500 tegneserieskabere deltage i festivalen.
En anden vigtig del af festivalen – og tilsvarende festivaler verden over – er cosplay, som er en hobby eller kunstart, der går ud på at skabe og iklæde sig kostumer, som forestiller karakterer fra eksempelvis computerspil, tegneserier eller tv-serier.
-
14:38
Mindst 280.000 på flugt efter oprørs-offensiv i Syrien
I de seneste dage har oprørsgrupper i det nordvestlige Syrien erobret flere byer og landområder fra regeringen under præsident Bashar al-Assad. Offensiven har sendt i hvert fald 280.000 mennesker på flugt, lyder det fra FN.
Verdensfødevareprogrammet, WFP, under FN karakteriserer situationen som en krise oven på en krise, og ifølge en talsperson frygter organisationen, at de nye krigshandlinger kan sende helt op mod 1,5 millioner mennesker på flugt.
Ifølge WFP har tre millioner mennesker i Syrien akut brug for fødevarehjælp, mens flere end 16 millioner har brug for humanitær hjælp. Det er ud af en samlet befolkning på omkring 24,3 millioner.
Der har været borgerkrig i Syrien siden 2011, hvor demonstrationer mod landets autoritære og undertrykkende styre udviklede sig til væbnet oprør. Sidenhen har et virvar af væbnede grupper, herunder ISIS og forskellige kurdiske grupper – i flere tilfælde med direkte eller indirekte støtte fra andre lande – kæmpet mod militæret under Bashar al-Assad og hinanden.
Den aktuelle offensiv er sat i gang af gruppen Hayat Tahrir al-Sham (HTS), som betragtes som en terrorgruppe af blandt andet EU, USA og FN’s sikkerhedsråd.
-
13:56
Verdensbanken modtager rekordhøj støtte til fattige lande
Verdensbankens donorlande har bidraget med et beløb svarende til 167 milliarder kroner til genopfyldning af bankens lempelige låneafdeling, kaldet International Development Association (IDA). Det skriver Al Jazeera.
Den sidste genopfyldningsrunde var i 2021, hvor banken fik samlet cirka 165 milliarder sammen. På trods af den beskedne stigning i donationsmængden, kan Verdensbanken bruge bidraget til at låne på finansielle markeder, og derved samle et meget større beløb. I år kan beløbet geares til at samle cirka 705 milliarder kroner, hvor bidraget i 2021 kunne geares til cirka 655 milliarder.
IDA er blevet verdens største kilde til lempelige lån og klimafinansiering, og omkring to tredjedele af IDA-finansiering er i løbet af det sidste årti gået til lande i Afrika. Verdensbanken siger, at støtten blandt andet vil blive investeret i sundhed, infrastruktur, samt til at skabe jobs.
Størstedelen af finansieringen kommer fra USA, Japan, og europæiske lande. I år har flere lande øget deres bidrag: USA har givet sit højeste bidrag til dato på 28,2 milliarder kroner, mens Danmark har givet 3,3 milliarder – en stigning på 40 procent fra 2021.
35 tidligere IDA-modtagere er i løbet af de seneste årtier holdt op med at have behov for støtte. Det gælder lande som Kina, Tyrkiet, og Sydkorea, hvoraf flere er begyndt at støtte IDA selv.
1 måned siden
-
11:51
Iran løslader modtager af Nobels fredspris midlertidigt
De iranske myndigheder har løsladt sidste års modtager af Nobels fredspris og kritiker af det iranske præstestyre Narges Mohammadi, der har været fængslet siden november 2021, i tre uger af helbredsmæssige årsager. Det skriver hendes advokat på sociale medier ifølge The Guardian.
Ifølge Mohammadis mand gik hun ud af Teherans Evin-fængsel onsdag morgen og råbte protestsloganet “Kvinde, liv, frihed”.
“Hun kom ud i en god sindstilstand, en kamplysten tilstand på trods af hendes meget skrøbelige helbredstilstand,” sagde Taghi Rahmani til journalister.
Familie og tilhængere af nobelprisvinderen kaldte hendes midlertidige løsladelse “utilstrækkelig”. De kræver i stedet en permanent løsladelse eller i det mindste en længere periode.
Løsladelsen sker samme uge som en anden kritiker af det iranske styre, rapperen Toomaj Salehi, blev sat fri. Toomaj Salehi havde ellers fået en dødsdom for sin medvirken i protesterne i 2022 i kølvandet den iranske kvinde Mahsa Aminis død i myndighedernes varetægt.
Læs også: Store protester i Iran: Oplever iranerne lige nu et George Floyd-øjeblik?
1 måned siden
-
14:40
Færre flygtninge + økonomisk vækst = øget udviklingsbistand
Lavere udgifter til flygtningemodtagelse i Danmark end skønnet og øget vækst i dansk økonomi fører til, at den danske udviklingsbistand i 2024-25 får tilført næsten en kvart milliard kroner ekstra.
Den største del af beløbet, 143,9 millioner kroner, kommer fra sparede udgifter til flygtningemodtagelse i 2024. Da finansloven for 2024 blev vedtaget, var der afsat 1.389,7 millioner kroner af udviklingsbistanden til at modtage flygtninge i Danmark. Men da de foreløbige udgifter til flygtningemodtagelse i 2024 blev opgjort med udgangen af tredje kvartal, førte det altså til, at det samlede skøn for udgiftsposten for hele 2024 blev reduceret med 143,9 millioner kroner.
Dermed er der udsigt til, at 1.145,8 millioner kroner af udviklingsbistanden i år vil blive brugt til flygtningemodtagelse i Danmark. Det fremgår af et aktstykke fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen til Folketinget.
Udgifterne bliver opgjort i god tid, inden finansåret udløber, i kraft af den reguleringsmekanisme, Folketinget vedtog i 2017 for at sikre, at udviklingsbistanden over en treårig periode udgør præcis 0,7 procent af den danske bruttonationalindkomst (BNI). Og når der er udsigt til et underforbrug på én konto, skal pengene bevilges til andre formål for at sikre, at Danmark ikke – som det skete i 2022 – ender med at yde mindre end 0,7 procent af BNI i udviklingsbistand.
Af aktstykket fremgår det da også, at det allerede er besluttet, hvordan pengene skal bruges: 108,9 millioner kroner bevilges til akutte humanitære indsatser, mens der bevilges 35 millioner kroner ekstra til demokratiindsatser i Bangladesh.
Samtidig oplyser Udenrigsministeriet til Globalnyt, at skønnet for den danske BNI i 2025 er opjusteret i forhold til det skøn, der lå til grund for finanslovsforslaget, der blev fremsat i august. Det betyder 94,5 millioner kroner ekstra til udviklingsbistanden i 2025, så den kommer til at lande på 22.560,9 millioner kroner. Hvad de ekstra millioner skal bruges til, er der endnu ikke taget stilling til.
-
11:47
Endnu en oprørsgruppe vil i dialog med Myanmars junta
Oprørsgruppen Myanmar National Democratic Alliance Army (MNDAA) skriver tirsdag i en erklæring, at den vil vi indstille kampene øjeblikkeligt og ikke fremover ikke aktivt angribe Myanmars hær, skriver France24.
“Under Kinas mægling er vi villige til at engagere os i fredsforhandlinger med Myanmars hær om emner som Lashio,” lyder det blandt andet med henvisning til byen, som oprørsgruppen indtog i august og dermed tildelte juntaen et stort nederlag.
MNDAA har omkring 8.000 krigere og har bekæmpet Myanmars militær i over et årti for at opnå autonomi for den etniske minoritet Kokang i landets nordlige Shan-stat.
Sidste år indledte den og to andre allierede oprørsgrupper en offensiv mod militæret og indtog dele af Shan, herunder rubinminer og en lukrativ handelsmotorvej til Kina.
I sidste uge lød en tilsvarende melding fra MNDAA’s allierede, Ta’ang National Liberation Army (TNLA). Begge grupper er altså angiveligt villige til at sende en delegation til Beijing for at løse de verserende konflikter politisk.
Hverken Myanmars militærjunta eller Kina har kommenteret på opfordringen, men Kina har flere gange opfordret til at indstille kampene i Shan, da staten er et nøglepunkt i Kinas Belt and Road-projekt.
-
11:29
Indisk stat hiver Amazon i retten for dårligt arbejdsmiljø
Den 10. december skal repræsentanter for Amazon møde i retten Gurugram-distriktet, tæt ved hovedstaden Delhi. Den indiske delstat Haryana har nemlig sagsøgt online-giganten for at bryde landets arbejdsmiljølovgivning på et lagerhus ved byen Manesar, som tidligere havde dumpet en inspektion fra arbejdstilsynet, skriver Al-Jazeera på baggrund af en aktindsigt.
På varelageret, som Amazon selv kalder et ‘fulfilment center’, skulle en mellemleder blandt andet have fået medarbejderne til at love, de ikke ville gå på toilet eller tage vandpauser, før de havde indfriet dagens mål. Et andet brud på reglerne for arbejdssikkerhed går angiveligt på, at virksomheden, som ejes af en af verdens rigeste mænd, amerikaneren Jeff Bezos, ikke udleverer tætsiddende tøj til medarbejdere, der arbejder tæt på tungt maskineri. Ifølge det indiske arbejdstilsyn har Amazon heller ikke sørget for id-kort til medarbejderne på varelageret.
“Vi har ikke fået tilsendt en kopi af arbejdstilsynets inspektionsrapport og kan derfor ikke kommentere på det,” skriver Amazon i en email til Al-Jazeera.
Det er ikke første gang, tech-giganten anklages for ikke at leve op til kravene for arbejdsmiljø i de lande, hvor de har varelagre. Både i Storbritannien og hjemlandet USA er adskillige sager om ulovligt og farligt arbejdsmiljø blevet rejst mod Amazon, ligesom virksomheden er stærkt blevet kritiseret for at fyre medarbejdere, der organiserer sig i fagforeninger.
Amazon beskæftiger omkring 1,5 millioner mennesker på verdensplan og mindst 100.000 i Indien, hvor online-forhandleren har 50 varelagre.
-
11:07
Domstol i Zimbabwe afviser abortforbud i sager om ulovlig sex
En domstol i Zimbabwe har besluttet, at en lov, der nægter adgang til abort for gifte voldtægtsofre og piger under 18, strider mod grundloven.
Ifølge dommeren er både voldtægt i ægteskabet og samleje med mindreårige ulovligt, og ofre skal derfor have muligheden for at vælge abort i tilfælde af graviditet. Dommen skal godkendes af landets grundlovsdomstol før den tager effekt. Det skriver Africa News.
Dommen skiller sig ud fra Zimbabwes ellers stramme abortlovgivning. Abort er kun tilladt under få omstændigheder, som hvis fosteret vil have et omfattende fysisk eller mentalt handicap eller i nogle tilfælde af voldtægt og incest.
Zimbabwe hævede den seksuelle lavalder fra 16 til 18 i september. Ifølge statistikker fra landets regering og UNICEF føder over en femtedel af piger deres første barn, før de fylder 19 år, blandt andet på grund af manglende retshåndhævelse, kulturelle og religiøse praksisser, og udbredt fattigdom som forhindrer adgang til prævention.
Det er en kvinderettighedsgruppe, som har fået domstolen til at forholde sig til loven, og afgørelsen har ikke mødt opposition fra regeringen.
Zimbabwe har en befolkning på 15 millioner, og der indberettes årligt omkring 77.000 ulovlige aborter, men der er et stort mørketal. Ifølge UNICEF dør flere piger og kvinder af følger fra illegale aborter.
