Årsdag for Rana Plaza vækker til eftertanke

rana_plaza_solidarity_center_flickr
Forfatter billede

Clean Clothes Campaign

CCC DK er en del af et globalt netværk af organisationer, som alle arbejder for bedre arbejdstagerrettigheder i tøjindustrien.

I Europa er der 17 Clean Clothes Campaign partnere og i de tekstilproducerende lande (dette inkluderer Østeuropa) er der ca. 200 partnerorganisationer.

På denne dag må tankerne være med dem der døde, de familier der er efterladt og de overlevende, der stadig kæmper med de fysiske og psykiske ar, kollapset har efterladt dem med.

Det skriver Clean Clothes Campaign i en artikel, der markerer årsdagen.

”Dagen må også bruges til at minde virksomheder og regeringer om deres ansvar for, at forsvare de forbedringer der er kommet i kølvandet på kollapset. Samtidig arbejder vi videre med håndteringen af de grundlæggende problemer i industrien, der er med til at gøre denne type af katastrofer mulige,” skriver organisationen.

Den 24. april 2013 kollapsede Rana Plaza, som på det tidspunkt husede fem tekstilfabrikker, der alle producerede for europæiske og nordamerikanske virksomheder. 1.134 mennesker blev slået ihjel, og flere tusind kom til skade. Og selvom kollapset var unikt i størrelse, er det bare ét ekstremt eksempel, i en industri hvor dødsulykker og alvorlige skader er hverdagskost.

For alle involverede blev Rana Plaza det “wake-up-call” der fik regeringer, arbejdsgivere, virksomheder og civilsamfund til at love forandring. I kølvandet på kollapset blev der grundlagt flere initiativer der skulle dæmme op for, at en sådan katastrofe kunne ske igen, og for, at en form for godtgørelse blev ydet til dem der allerede var blevet ofre.

Desværre er disse løfter om grundlæggende forandring endnu ikke slået igennem, og de systematiske problemer med halsbrækkende konkurrence, fattigdomslønninger, undertrykkelse af fagforeninger og svag eller fraværende lovgivning på området er stadig dominerende. Det er på tide at disse løfter om forandring og de iværksatte programmer for forbedring, bliver bakket op og udviklet, i stedet for glemt og nedprioriteret.

Efter Rana Plaza

Læs hele artiklen på Clean Clothes Campaigns hjemmeside