Reportage af Morten Ranum, U-landsnyt.dk
Rapport fra foredrag med amerikansk adoptionsforsker i Indre By Kulturhus den 11.oktober. De fleste af de fremmødte lader til at have deres egne erfaringer med adoption. Adoptionspolitik i Sydkorea og transnational adaptionspraksis får hård medfart. Seminar med beslægtet tema i morgen fredag om farvede identiteter.
Arrangement med Eleana Kim, hvis forældre udvandrede til USA. Hun pointerer, at hun IKKE selv er adopteret. Hendes forældre er koreanske immigranter i USA, og hun er opvokset i USA. Så hun kalder sig selv Korean-American. Hun gør sikkert opmærksom på dette, fordi mange der beskæftiger sig med adoption selv er adopteret.
Eleana Kim taler om transnational adoption den 11/10 i København
I samme åndedrag, når vi nu er ved bekendelserne, vil jeg gøre opmærksom på, at jeg heller ikke er adopteret. Min interesse i emnet skyldes, at jeg har mødt adskillige danske adopterede kvinder af koreansk afstamning. Deres historier om opvækst og erfaringer med etnicitet har gjort mig foruroliget, fascineret, oprørt.
Identitet
Meget ofte kommer diskussioner af adoption til at begrænse sig til de adopteredes identitet og problemer med deres identitet.
Eleana Kim fortæller om forsøg på at organisere adopterede i USA. Der er meget ofte politiske perspektiver i disse communities, men langt de fleste adopterede er mere interesserede i deres personlige identitet, i hvert fald i begyndelsen. Sådanne fællesskaber viser sig at tjene et meget vigtigt formål. Det er en community building som består af meget intime og private relationer.
Selvom de adopterede et langt stykke af vejen motiveres af spørgsmål om egen identitet, så mener Eleana Kim, at der er politiske perspetiver i sådanne organiseringer.
Under Eleana Kims foredrag kan man få det intryk, at de politiske perspektiver dukker op jo tættere de adopterede kommer på Sydkorea.
Eleana Kim præciserer, at et væsentligt problem for mange adopterede er, at de blev gjort personligt ansvarlige. De får ikke lov til at adressere principielle og politiske spørgsmål. Der vil altid være en journalist, der tvinger dem til at fortælle deres egen historie. Kun den personlige historie synes at være interessant. Det er derfor ikke alene de adopterede selv der er interesserede i egen identitet, men de bliver også af omgivelserne fastholdt i det perspektiv.
Forbud imod adoption?
Den sydkoreanske stat har gennem årtier haft en adoptionspolitik, der har sikret en lind strøm af adoptioner til bl.a. Danmark. Som en konsekvens er der meget få forældreløse børn i institutioner i Sydkorea i dag og kun få enlige mødre. Og ikke mindst har det været medvirkende årsag til at legitimere en lille social sektor i Sydkkorea.
Eleana Kim kritiserer den sydkoreanske adoptionspraksis. Hun taler imod adoption for at undgå faldet i befolkningstilvæksten i Sydkorea og taler for at opbygge et bedre socialt velfærdssysten i landet.
Hun mener, at adoptionslovene i Sydkorea reelt har fungeret som en tvangsopgivelse af børn til adoption.
A baby in a box
Som afslutning på foredraget vises filmen Baby Box. Baby Box fortæller om en præst der ”hjælper” efterforladte børn og formidler dem til adoption, men hvad er egentlig op og ned her? Måske presses mange enlige, unge kvinder til at opgive deres børn.
[video: http://youtu.be/ExyeyrcFPFM]Adoption og race
For dem der er yderligere interesserede i problemstillinger om etnicitet, anbefaler vi det seminar, som afholdes af Adoptionspolitisk Forening i morgen fredag den 14. novrmber om farvede identiteter på Københavns Universitet på Amager.
Program:
17:00: Velkomst
17.30: “Hvid nostalgi: Kolonialvarenes kolonihistorie og dansk hverdagsracisme” ved Mathias Danbolt
18:00: Pause (mulighed for køb af mad og drikkevarer.)
18:15: “Raceprofileringens konsekvens for identitet og tilhørsforhold” ved Roger Matthisen
18:45: Pause
19:00: Diskussion ved ordstyrer Lene Myong, Mathias Danbolt, Roger Matthisen og Mette Larsen
20:00: Tak for i aften
Udstilling: Jeannette Ehlers
Info: At tale om farvede identiteter
Denne artikel er en del at temaet om Diaspora. I serien undersøger vi erfaringer med ikke at befinde sig, hvor man hører til, eller måske slet ikke hører til nogen steder. Vi berører emner som adoption, etnicitet, hudfarve, hår, længslen efter hjemlandet og hvidhed.
