Lige nu reagerer Europa kun militært, når der er tale om en krise – det har begivenhederne i Afghanistan mulighed for at ændre på. Det mener EU’s udenrigsansvarlige, Josep Borrell, som i et interview i denne uge har luftet sine umiddelbare tanker om krisen i Afghanistan.
EU og Danmark har haft en stor tilstedeværelse i det asiatiske land i de seneste årtier, men uden at have haft den store indflydelse på vigtige beslutninger, bekræfter Borrell. Han “beklager udviklingen dybt”, men siger samtidig, at ingen har taget europæerne med på råd, ifølge Euractiv.
Situationen minder lidt om krisen i Syrien, hvor EU ligeledes havde meget lidt indflydelse på udviklingen i landet og efterfølgende blev overrumplet af flygtningestrømmen i 2015, som fulgte i kølvandet.
Borrell mener, at EU skal kunne spille med de militære muskler i de næste kriser, som han forudser bliver i Irak og Sahelregionen, og han er derfor fortaler for, at EU-kommissionen skal komme med et forslag om en særlig indsatsstyrke på 50.000 soldater.
Når det gælder flygtninge, står EU nogenlunde samme sted som i tilfældet Syrien: Uden en fælles strategi.
Mere humanitær bistand
I første omgang har EU og medlemslandene imidlertid måtte følge USA’s vej ud af det krigsplagede Afghanistan. Der har været fokus på at evakuere ansatte og afghanske medhjælpere. Mange er blevet evakueret til et center i Spanien, hvor EU-kommissionens forkvinde, Ursula von der Leyen, lørdag takkede værterne.
Ifølge den tyske forkvinde er der sat en milliard euro – omkring 7,5 milliarder kroner – af til udviklingshjælp i Afghanistan de næste syv år, men de penge bliver kun effektueret, hvis en række strenge krav om respekt for menneskerettigheder opfyldes. Til gengæld håber von der Leyen at kunne øge den humanitære bistand til landet i denne alvorlige stund:
”Kommissionen arbejder nu på at øge den nuværende humanitære bistand. Vi havde planlagt en ramme på 57 millioner euro (over 420 millioner danske kroner, red.) i 2021, men den bliver vi nødt til at øge. Vi kommer snart med et forslag.”
Vil ikke vente, til flygtninge står ved grænsen
Von der Leyen nævner ligeledes behovet for at forhindre, at mennesker falder i menneskesmugleres hænder, men at der samtidig skal findes løsninger til de afghanere, som ikke kan blive i landet.
Der er en stor bekymring i EU for, at udviklingen i Afghanistan kan føre til en situation, som den vi så i 2015, hvor de mange syriske flygtninge tog EU med bukserne nede. I sidste uge blev EU’s indenrigsministre kaldt til hastemøde i EU-rådet.
“Vi bør ikke vente, til mennesker ankommer til vores grænser. Det er ikke en løsning. Vi bør forhindre mennesker i at drage mod EU ad usikre, irregulære og ukontrollerede ruter, der styres af menneskesmuglere. Samtidigt kan vi ikke lade mennesker i stikken, som er i umiddelbar fare i Afghanistan,” sagde den svenske kommissær for interne affærer, Ylva Johansson, ved mødet.
På baggrund af flygtningestrømmen i 2015 præsenterede EU-kommissionen et nyt forslag til en fælles strategi for flygtninge og migranter, som indeholdt en fordelingsnøgle, der skulle sikre, at flygtningene blev fordelt ligeligt og proportionalt på medlemslandene. Efter adskillige forhandlinger og et revurderet udspil fra EU-kommissionen er det dog stadig ikke lykkes EU at få vedtaget en plan.
I stedet opfordrer Ylva Johansson medlemslandene til at komme med bud på, hvor mange flygtninge man kan tage. Kommissionen vil se på mulighederne for at yde støtte til lande, som tager ansvaret på sig, nævner von der Leyen.
“Kommissionen er klar til at kigge på de budgetmæssige midler til støtte for EU-medlemslande, der tager et ansvar og hjælper med at genhuse flygtninge,” lover EU-chefen.
Det er dog næppe alle lande, der vil træde til. Østrig – som siger, at man har modtaget 40.000 afghanske flygtninge de seneste år – har allerede nægtet at modtage en eneste.
Tyrkiet kan næppe hjælpe igen
En anden mulighed er at kigge mod udlandet for støtte, som man gjorde i 2016. Dengang indgik EU en aftale med Tyrkiet, som til gengæld for at huse syriske flygtninge modtager betaling fra EU.
Der går rygter om, at EU forsøger at finde en tilsvarende løsning med de afghanske flygtninge, men Tyrkiet har flere gange afvist, at det er en mulighed. Den tyrkiske præsident, Recep Tayyib Erdogan, er internt presset i spørgsmålet. Der skulle være en stigende modvilje i den tyrkiske befolkning mod flygtninge, som for nylig førte til optøjer i Ankara. Det største tyrkiske oppositionsparti har ligeledes opfordret regeringen til ikke at indgå nye aftaler om flygtninge.
De fleste flygtninge fra Afghanistan vil sandsynligvis i første omgang nå til Pakistan og Iran, som allerede huser millioner af afghanske flygtninge. EU-kommissionen har også øje for, at disse områder kan modtage EU-bistand.
“Vi bør arbejde tæt med landene i regionen og være klar til at levere den nødvendige humanitære og udviklingsmæssige støtte,” siger Ylva Johansson.
Ursula von der Leyen har sagt, at hun vil tage emnet op på et G7-møde i denne uge, hvor hun håber, at man kan koordinere indsatsen.
Hårdt slag mod den transatlantiske alliance
Det er dog ikke sikkert, at krisen i Afghanistan vil føre til lige så mange flygtninge i Europa denne gang. Siden 2015 er der bygget hegn og mure på særdeles mange landegrænser. Lige nu er Grækenland i færd med at hegne græsen mod Tyrkiet ind, mens tyrkerne har sørget for hegn og overvågning på grænseovergangen mod Iran.
Meget afhænger altså af Tyrkiet og Iran, men selv hvis de to lande tager broderparten af de afghanske flygtninge, kan det være dårligt nyt, lyder det fra en tidligere portugisisk diplomat, Bruno Maçães, til tænketanken Atlantic Council:
“Det værste af flygtningekrisen kan måske afværges, men nye spændinger og konflikter med Tyrkiet og Iran er uundgåelige. Og hvis disse to lande kommer til at tage de værste konsekvenser af krisen, vil den følgende ustabilitet ramme os alligevel.”
Tænketanken har samlet en række ekspertudsagn om, hvad krisen i Afghanistan betyder for EU og forholdet til USA. Eksperterne er enige om, at situationen har skadet relationen mellem de to allierede.
Krisen understreger, hvor afhængig EU er af USA, og hvor lidt europæerne bliver hørt i Det Hvide Hus, mener Daniela Schwarzer, direktør ved Open Society Foundations.
Bruno Maçães argumenter for, at den nuværende krise på længere sigt kan blive en fordel for EU.
“Mange af de idéer, der kommer fra Washington, virker ikke mere. Er dette Europas øjeblik? Det udsagn er ofte blevet gentaget og kan få folk til at smile forlegent, men i dag er der ikke noget alternativ,” siger han.
En tidligere fransk ambassadør i USA, Gerárd Araud, fremhæver imidlertid, at der næppe kommer til at ske det store efter den seneste krise.
“Jeg er ikke sikker på, at europæerne rent mentalt er klar til den udfordring. Jeg tvivler på, at Kabul bliver det nødvendige wake-up call,” siger han.
